2. Verdenskrig kunne have fortsat, hvis Churchill havde fået sin vilje

Operation Utænkeligt

   

Den europæiske front i 2. Verdenskrig sluttede i maj 1945, men selvfølgelig holdt kamphandlingerne ikke op på et øjeblik. Vigtigere så forsvandt de sejrende hære ikke som ved magi fra slagmarken. Som det kan ses på billedet så var der stadig, den 10. maj 1945, tropper over hele Tyskland. Dette var især gældende for sovjet-tropperne, hvis hære strakte sig fra nord for Berlin til sydpå gennem Prag, og ind i det nordlige Jugoslavien.

For de Allierede fra Vesten - først og fremmest Storbritannien - udgjorde de sovjetiske hærenheder, og selve historien bag konflikten til dato, en trussel. Storbritannien og Sovjet var allierede af nød, ikke ideologi. I 1939 gik Sovjetunionen og Tyskland ind på Ribbentrop-Molotov pagten, hvori de to sider enedes om at dele Østeuropa som det kan ses på kortet; yderligere var Sovjet jo kommunister mens Vestens regeringer afskyede kommunismen.

Med Tyskland neutraliseret var det uklart hvad der nu skulle ske mellem Sovjetunionen og Vesten -- og denne usikkerhed blev diskuteret i månedsvis før Tyskland overgav sig. Polens uafhængighed var især i farezonen, selvom efterfølgende dårligdomme kunne være hændt resten af Europa, om Polen var ofret en gang til. Den britiske premierminister Winston Churchill beordrede, at de britiske styrker havde en plan med kodenavnet Operation Unthinkable - en plan der skulle ramme Sovjets tropper.

Churchills oprindelige hensigt var benyttelse af overraskelseselementet i det håb at bryde Sovjet hurtigt ned ved anvendelsen af de britiske amerikanske og polske enheder i regionen såvel som genbevæbning af 100000 tyske tropper. Ifølge strategidokumentet; afklassificeret i 1998 og kan ses her, var den fastslåede hensigt at “påføre Rusland (et udtryk der tit blev benyttet, dog ukorrekt om USSR) Det Britiske Imperium og United States vilje.”

Skønt den udtalelse lyder temmelig imperialistisk, og det var måske også hensigten, så tydeliggør dokumentet: “Selvom ‘viljen’ hos disse to lande kan defineres som intet mindre end en reel behandling af Polen, så begrænser det ikke nødvendigvis den militære forpligtelse. En hurtig succes kunne motivere russerne til at underlægge sig vor vilje i det mindste i et stykke tid; men måske ikke. Det er op til russerne. Hvis de ønsker total krig, så skal de få det.”

“Total krig” advarede rådgivere, var ikke blot et  upopulært udtryk - selvom det var et sandsynligt udfald, og ikke et godt udtryk for Det Britiske Imperium. Ved tidspunket for den tyske overgivelse var der i forholdet 4 til 1 flere sovjettropper i Europa end Vestens allierede kunne fremvise, og Sovjet havde dobbelt så mange tanks.

Ydermere var de amerikanske tropper i Europa ved at blive forflyttet til Stillehavet for den potentielle invasion af Japan. Førende militære ledere var imod at man vendte sig mod Sovjet og Churchill føjede sig, dog modvilligt.

Bonus fakta: Tag på en guidet tur i London og du vil se en statue af Winston Churchill på Parliament Square, og du kan få at vide at der er en svag elektrisk strøm igennem statuen for at holde duerne borte. Som fortællingen lyder, ønskede Churchill ikke at figuren af ham skulle være en latrin for fugle, og det så ihærdigt at han foretrak ikke at have nogen statue. En lignende statue i Toronto lider under problemet. Denne “kendsgerning” som ikke er sand, trods manglen på gødning fra fuglene lader noget andet formode. Hvad holder fuglene og møget borte? Ifølge en udgave af New Scientist fra 1973, blev ideen om en konstant elektrisk strøm forkastet, og i stedet blev installere en slags knappenåle. Statuen er så at sige fri for dueproblemer.