Sydkorea afslører Nordkoreas bluff og vinder
Thomas Lifson
Præsident Park Geun-hye i South Korea har langt mere mandsmod end Barack Obama. Hun er ikke tilfreds med at lede fra baggrunden når det drejer sig om Nordkorea. I stedet for at give ynkelige undskyldninger siger hun fra når det hele er bluff. Jack Kim fra Reuters rapporterer:
Ludfattige Nord Korea sagde onsdag, at man genåbnede Kaesong induistrizonen, der har været plaget af problemer, og som man driver sammen med det velstående Sydkorea, og det kom ganske få minutter efter Seoul signalerede, at man for altid ville helt og aldeles lukke for samarbejdet.
The North's Committee for the Peaceful Reunification of Korea, der tager sig af Pyongyangs forbindelser med Seoul, foreslog forhandlinger med det mål at normalisere projektet, og sagde sikkerheden for sydkoreanere der besøger fabriksanlæggene ville blive garanteret.
Komitteen var “foranlediget af dens ønske om at få indført en ny fase i forsoning, samarbejde, fred og velstand ved at normalisere forholdene i Kaesong zonen,” man brugte i dette et usædvanligt forsonende ordvalg.
Kommentarerne blev overbragt af Nordkoreas officielle KCNA nyhedsbureau cirka 90 minutter efter Sydkorea gav meddelelse om skridt til at kompensere deres virksomheder der har fabrikker i Kaesong for deres tab som følge af konflikten - et skridt der fra mange sider anses som et træk hen mod at lukke ned for rivalens sidste symbol på samarbejde.
Belsutningen om at betale 109 små og mellemstore sydkoreanske fabrikanter midler fra en regerings forsikrings fond kom efter at Nordkorea i 10 dage ikke havde svaret på det Seoul sagde var “det endelige tilbud” om forhandlinger der som mål var at genåbne projektet.
Nordkorea har langt mere at miste end Park. De 53000 arbejdere er ansat af 109 koreanske virksomheder der betales i hård valuta, og staten (Nord) beholder så langt, langt det meste. Der er bemærkelsesværdigt få andre kilder til udenlandsk valuta for Nordkorea, og det selvom man regner med salg af atomteknologi, narkotika og falskmøntneri.
Kaesongs’ største værdi for Sydkorea er at regionen giver dem et vindue til Nordkorea, kan være med til at afbalancere forholdet og tjener til at gøre samarbejdet mere attraktivt end konfrontationen som Nord søger. Men regimet i Nord kunne se ud at at have brug for en slags rituel skærpelse af spændingerne for at grundfæste deres støtte til den tredje Kim generation der har arvet det kommunistiske diktatur blandt alle fraktioner hos militæret, bureaukratiet, og den politiske struktur der fastholder magten.
Præsident Park synes at være lave af samme stål som sin far, diktatoren Park Chung-hee, der blev myrdet af sine egne sikkerhedsstyrker, men som også skabte grundvolden for det økonomiske mirakel.
Hun har nu tvunget Nordkorea til at bøje sig. Dette er en kæmpeforandring. Nu kan vi blot vente og se om der kommer til at rulle hoveder i Nordkorea på grund af dette, og vi har heller ingen ide om hvem der gav anledning til ‘kapitulationen.’
Park er for klog til at hovere over at have ydmyget Nordkorea.
Uheldigvis er den som får det helt store udbytte af denne lempelse af spændingerne - Kina - ikke USA. Som Walter Russell Meade bemærker::
Nordkoreas beslutning synes at afspejle tilnærmelsen til Kinas pres om at komme på god fod med Seoul og få afkølet spændingerne i Østasien. Dette er den slags “pænhed” som Kina holder af: Den blødgør Kinas forbindelser med Seoul uden at gøre noget for Japan. Kina ville bare elske at få et varmere forhold til Seoul, at få trukket Seoul længere bort fra USA, og med tiden, måske hjælpe med til en genforening på Den Koreanske Halvø.
http://www.americanthinker.com/blog/2013/08/south_korea_calls_north_koreas_bluff_and_wins.html#ixzz2bRwLPsp1
Ingen kommentarer:
Send en kommentar