Tankemønstre påvirker virkeligheden
Først så er der tankerne. Når vi så plejer dem bliver de til holdninger - og handlinger. Tanker er også smitsomme. Når de spredes gennemsyrer de et folk og forvandler dem. United States blev skabt efter at filosoffer som John Locke katalyserede det:
“....at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder...”
Disse overvejelser kom fra Locke og landet de skabte et århundrede senere havde fremgang og velstand indtil tanker der var i konflikt med dem kommende fra Charles Darwin, Karl Marx og Friedrich Nietzsche og andre satte alt i tilbagegang. I løbet af de senere år med min gerning som lærer betonede jeg, hvordan tanker skaber Amerika - for det gode eller det dårlige.
Studium af sådanne tanker og handling har også formet mig. Jeg er kommet til at gå ind for nogle filosofier frem for andre og det har berørt mit syn på historien, og dermed berørt hvordan jeg underviste. Jeg stræbte efter objektivitet, men følte mig tvunget til at lukke ned for mine dagsordener over for de studerende tidligt i skoleforløbet. Ingen eftertænksom person kan være fuldkommen objektiv og de studerende burde kende til deres lærers holdninger. Fordi jeg skrev en ugentlig klumme offentliggjort i lokale aviser var mine holdninger dog kendt. Jeg beskrev at jeg var kristen, katolik, konservativ, i mine religiøse som politiske synspunkter. Så underviste jeg dem i, hvad det politiske spektrum bestod af, kogte det ned til en side, og overdrog dem siden så de kunne henvise til det.
Det blev også nødvendigt at åbenbare at jeg troede på objektiv sandhed - at der virkelig var en objektiv virkelighed som vi mennesker opfatter den med indbyggede fejl. Da jeg holdt en pause for at fornemme, hvordan det koncept blev modtaget indså jeg ret snart at jeg prædikede for koret. Eleverne ikke alene forstod det, men spekulerede over, hvorfor jeg brugte tid og besvær med at beskrive det de anså som selvklart. Selvfølgelig er det noget der hedder en objektiv sandhed. Det vidste de, helt intuitivt. De gik i 8. klasse og havde ikke været på college. Dette koncept var endnu ikke blevet udrenset af deres sind af pseudo-intellektuelle relativistiske professorer. De var ukorrumperede.
De blev meget snart åbenbart at, fremfor at debattere spørgsmålet om hvorvidt der var en objektiv virkelighed, så var mit job at forberede dem på at møde undervisere som hvem den eneste sandhed var at der netop ikke var noget sådant.
Jeg indledte med at skrive ordet “filosofi” på tavlen og spurgte så hvad det betød. Elverne kom med svar som “Studium at tanken,” og des lignende. Så bad jeg dem finde en definition, hvorefter de kom med ordbogens definition: “den rationelle undersøgelse af sandheder og principper ved at være til, om kundskab og opførsel.”
“OK” sagde jeg. “Uanset hvem der skrev den definition så har vedkommende samme opfattelse som os - han eller hun tror på en objektiv sandhed, ikke sandt?”
Det forstod de.
“Hvis vi ikke tror der er noget der er en objektiv sandhed, så kan vi lige så godt undlade at søge efter den, ikke sandt?”
Nogle så på mig som om de var skuffede over at jeg ville spilde deres tid med at lære dem noget de allerede vidste og jeg burde da have vidst at de kedede sig. “Bær venligst over med mig,” sagde jeg. “Amerikas stiftere og forfatningens fædre troede på en Skaber der har et formål, hvor mystisk det end kan forekomme at være. Det gjorde amerikanerne i det 18. og 19. århundrede også. De mente de havde en Gudgiven ret til at stræbe efter lykke som enkeltindivider og de kunne praktisere den religion der ønskede for at opnå det, uden indblanding af regeringen - og Amerika havde konstant fremgang og velstand. Man kan betragte det 20. århundrede som et århundrede der langsomt ændrede på det.
Mit pensum var 20. århundredes amerikansk historie, samfundsforhold, økonomi, og de nuværende begivenheder. Det var min intention at et af de gennemgående temaer i årets løb skulle være at påvise, hvordan konfliktskabende filosofier, der begyndte i det 19. århundrede, som Darwinismen, der postulerer at alt skete uden noget formål; Marxismen, der erklærer religion som opium for folket; men især nihilismen, der formoder at intet har betydning; og relativismen der nægter der er en objektiv sandhed. Alle disse ismer ville være dominerende sent i tiden, hvor mine elever blev født. Da sådanne tankegange sejrede, ændrede amerikanerne sig, og således også deres land.
Til en begyndelse var jeg usikker på om 14 årige var i stand til at forstå sådanne koncepter, men den bekymring kunne jeg har sparet: De slugte det. Da jeg “dukkede op” som et menneske der så på vor tilværelse helt anderledes end relativisterne der synes at dominere vor tid, forstod de fleste det. Ved at vise, hvordan jeg ræsonnerede, og hvorfor, det forekom at være den mest ærlige tilgang til mit job.
Min klumme er, og vil stadig være det - kontroversiel - fordi jeg er en minoritetskonservativ i en meget blå stat. Hver uge sådan cirka var der et læserbrev til redaktøren på et af de lokale aviser der udtrykte kritik over mine holdninger, eller til mig personligt. Hver anden måned kunne jeg så læse et særlig giftigt læserbev op for klassen og så betragte deres forundring. “Bekymrer det Dem ikke?” kunne en elev spørge.
“I begyndelsen javist,” forklarede jeg, “men efter et år eller deromkring begyndte jeg at se frem til læserbreve som dette, fordi når jeg bliver ‘beskudt’ så ved jeg er over målet.” Så ville jeg fortælle dem at rektor havde bedt mig sige til mine elever, “af og til” at det var helt fint dersom de ikke var enige i mine holdninger eller at de fremførte, hvad mine holdninger måske burde være - ligesom læserbrevsskribenten gjorde.
Så ville en elev altid sige: “Det ved vi allerede hr. McLaughlin.”
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Tom McLaughlin is a (now retired) history teacher and a regular weekly columnist for newspapers in Maine and New Hampshire. He writes about political and social issues, history, family, education and Radical Islam. Email him at tommclaughlin@fairpoint.net.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/thought-patterns?f=must_reads#ixzz2YuaTFii5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar