General Pattons mystiske død

General Pattons mystiske død

Robert K. Wilcox

På en kold decemberdag, den 9. i 1945 blev den legendariske amerikanske general George S. Patton såret i en mærkelig bil “ulykke” på en vejstrækning uden for Mannheim, nær Rhinen.

Den ihærdige overbeviste antikommunist døde 12 dage senere. I dag hober beviset på at han blev myrdet sig op - den første i en række af efterkrigstids politiske drab, herunder det på præsident John F. Kennedy.

I min bog fra 2008 om Pattons mystiske død, Target: Patton, udgivet af Regnery og som indeholder kernebeviser, her under:

● Patton var den eneste passager der kom til skade den kolde dag i det som blev kaldt et “kofangeruheld.” To andre i bilen sammen med ham var uskadte, ligesom de i lastvognen der pludselig drejede og var årsag til ulykken.

● Lastvognen og de der befandt sig i den havde mistænkeligt ventet på Pattons bil ved vejsiden, ifølge et vidne. Den startede først da Pattons Cadillac var i syne. Lastvognens chauffør, en soldat og sortbørshandler der havde stjålet hærens køretøj afgav ikke signal da han pludselig førte den to og et halvt tons tunge vogn over i Pattons køreretning. Lastvognens chauffør og hans passagerer forsvandt på mystisk vis - ligesom sergenten i en jeep der kørte foran Pattons Cadillac.

● Adskillige skyggefigurer, herunder en general og andre officerer kom hurtigt til ulykkesstedet og overtog ledelsen. Det var en stille søndag morgen. Hvordan var så mange oppe og så friske så hurtigt? Hvor er optegnelserne om deres tilstedeværelse - og om selve ulykken? Alle rapporter og efterforskninger er på uforklarlig vis forsvundet.

Patton der brækkede nakken og fik skader i ansigtet blev ikke bragt til det nærliggende hospital i Mannheim. I stedet, skønt han havde brug for øjeblikkelig hjælp, blev han kørt 40 kilometer til et hospital i Heidelberg, en halv time borte.Alvorligt såret forventedes det at han ville dø. Men som den seje mand han var kom han på benene forberedte sig på at komme til USA, da han fik en pludselig blodprop og døde bogstaveligt talt med sine kufferter pakket. År senere fortalte en Sovjet officer et Patton familiemedlem at de havde forgivet ham.

 

Pattons Cadillac efter ‘uheldet’

På ulykkestidspunktet var Patton den eneste højtstående Allierede stemme der gik ind for at bekæmpe Sovjet, der havde været allieret med amerikanerne. Han vidste deres svigefuldhed ville udvikle sig til Den Kolde Krig, og han var ved at forberede sig på at rejse hjem til USA og føre kampagne mod dem -- et træk den amerikanske og Sovjet regeringen frygtede. U.S. havde i bund og grund overdraget Østeuropa til Stalin gennem forhandlinger mod at Stalin var behjælpelig med at oprette De Forenede Nationer, en drøm som præsident Franklin D. Roosevelt, der døde tidligt i 1945, havde haft og som liberale Demokrater også nærede, nu under den nye præsident Harry Truman, der fortsatte Roosevelts pro-Sovjet politik.

Jeg havde altid accepteret standardfortællingen om ulykken indtil min fætter, en privatdetektiv med et internationalt firma, fortalte mig han kendte en tidligere hemmelig agent fra 2. Verdenskrig der sagde Patton var blevet myrdet. Denne person var Douglas Bazata, en tidligere OSS Jedburgh, USA første special force enhed. Jeg så efter i National Archives og Bazatas papirer var perfekte. Han havde været en OSS drabsmand. Han blev belønnet med Bronze Star og Purple Heart for tapperhed bag de tyske linjer. Han var blevet i Europa efter krigen og arbejdede i al hemmelighed for forskellige organisationer, herunder CIA.

Det viste sig at Bazata var blevet ramt af et slagtilfælde og var, efter et professionelt liv i tavshed, villig til at tale, og fortalte mig til min overraskelse at det var ham der havde fået ordre til at dræbe Patton. Ordren var kommet fra chefen for OSS, “Wild Bill” Donovan og han havde klargjort scenen for ulykke med en NKVD (Sovjet) agent. Da Patton ikke døde på stedet afsluttede NKVD arbejdet på hospitalet. Donovan gav ordren? OSS i samarbejde med NKVD? Det forekom for langt ude, indtil mere forskning afslørede følgende:

Tidligt i krigen var Donovan blevet fløjet til Moskva og indgået i et samarbejde med NKVD. Russerne lå tæt på Tyskland og havde allerede trængt ind i deres efterretningstjenester. Samarbejdet ville kunne hjælpe OSS.

En anden hemmelig person, Stephen J. Skubik, en agent ved Counter UIntelligence Corp (CIC) tilknyttet Pattons hærafdelinger fandt uafhængigt ud af planen fra NKVD’s side. Lige efter krigen sluttede blev Skubik sendt ud for at knytte forbindelser til agenter i Ukraine for at spionere mod Sovjet. Ukrainere i toppen talte med ham om at Patton var på NKVD’s hitliste over mordofre. Han informerede Donovan, der i stedet for at handle efter efterretningen, smed ham i fængsel, som Sovjet spion.

Skubik, der senere blev rådgiver om Østeuropa for US præsidenter fra Eisenhower til Reagan frygtede for sit liv i mange år og skrev til sidst en privat bog med titlen Mordet på General Patton. Den beskrev i detaljer hans mislykkede forsøg på at redde generalen lige før “ulykken.” Bazata kom til at være medhjælper for Flådeminister John Lehman, der tjente under Reagan. Han og Skubik, var meget troværdige vidner.

Nu er et tredje troværdigt vidne dukket op.

Bert C. Roosen, tidligere tysker og i dag naturaliseret canadisk forretningsmand, siger at som ung i et krigshærget Tyskland, og i arbejde for Eisenhower, har han hørt generalen og hans rådgivere diskutere at Patton skulle fjernes. “Jeg har levet med dette hele mit liv,” siger Roosen fra Vancouver, nu 83. dengang knap 17 år og tolk for Eisenhower på generalens særtog i Tyskland under besættelsen. En dag kom Patton for at besøge Eisenhower ved et togstation, bevidner Roosen. Han betragtede det fra et togvindue. “Jeg kunne se dem diskutere. De stod på perronen i en ophedet debat.”

Til sidst gik Patton hurtigt bort, tydeligt frustreret. Eisenhower stod på den togvogn Roosen befandt sig i. “Han (Eisenhower) var meget vred. Han sagde, ‘Den fyr vil ødelægge det hele.’” Generalen gik til den del af togvognen, hvor man holdt møder. Adskillige højtstående amerikanske officerer ventede på ham. Roosen er ikke helt klar over hvem de var, men mener at blandt dem var General Omar Bradley, og General Bedell “Beatle” Smith, Eisenhowers assistent. Den del af vognen de sad i var indrettet som privat. Men Roosen, hvis pligter inkluderede rengøring af vogen blev nær ved og kunne høre det hele, “Ike sagde, ‘Vi må standse ham’ (altså Patton). En anden sagde, ‘Hvordan? Vi kan ikke skyde ham’ En tredje sagde, ‘Vær ikke bekymret. Jeg tager mig af det.’”

Tre uger senere, sagde Roosen, var han chokeret over at se Patton blive bragt til toget i en kiste. “De slog ham ihjel!” erindrer han at han chokeret tænkte-

Faktisk blev Pattons lig, efter døden i Heidelberg, bragt til Luxembourg i Eisenhowers tog, hvor han blev begravet på en kirkegård sammen med sine faldne mænd. “Toget var fuld af dignitarer til begravelsen,” husker Roosen, men Eisenhower var ikke tilstede, hvilket Roosen, på det tidspunkt syntes var meget besynderligt, og efter hans mening, bevis på at samtalen han havde overhørt havde resulteret i Pattons død.

Roosen en grundlægger og medstifter af adskillige velbeslåede canadiske virksomheder og tidligere præsident for Vancouver Kiwanis Club sagde, “han var dødsenbange” efter togoplevelsen og “aldrig før har fortalt om det,” af frygt for han ville blive slået ihjel. Han arbejdede i Tyskland med U.S. Army til 1952 da han udvandrede til Canada for at påbegynde et nyt liv. “Alle er døde nu, så jeg har ikke længere denne frygt.”

Roosens vidnesbyrd er kommet til mg sammen med andre nye brudstykker af information og ledetråde om det stadig større mysterium om Pattons død, Motiverne til at slå Patton ihjel er talrige. Han ønskede at påbegynde en 3. Verdenskrig ved at bekæmpe russerne. Han kendte til hemmeligheder om krigens udformning der ville have hæmmet efterkrigstidens karrieremuligheder - såsom Eisenhowers. Adskillige gange under krigen havde Eisenhower foretaget beslutninger, der efter Pattons mening havde forlænget krigen og kostet amerikanere livet. Patton ville fortælle, hvordan Sovjet, modsat aftaler med De Allierede, havde slagtet tilbagesendte fanger fra De Allierede, og stadig tilbageholdt i al hemmelighed amerikanske krigsfanger. Det gjorde Patton glødende af raseri, at De Allieredes ledere kendte til dette og intet gjorde ved det. Guld depoter og tysk teknologi og videnskabelige hemmeligheder, som Patton var involveret med, er også mulige motiver.

Og der er også andre indikationer på urent spil:

Der synes at have været mindst tre andre forsøg på at slå ham ihjel - to med køretøjer og engang da han fløj i et lille fly. I et luftslag tog Spitfires under russisk kontrol “fejl” af hans Piper Club størrelses fly og antog det som en tysk jager og forsøgte at skyde det ned.

Den bil som der på Patton Museet fortælles er den som Patton blev skadet i viser sig at være fup. Med andre ord, ville bilen kunne give en moderne efterforsker, som jeg, gerningssteds information, men det kan ikke lade sig gøre. Jeg mener ikke museet var klar over dette indtil jeg og en Cadillac specialist fra Detroit undersøgte bilen og beviste det var en anden årgangsmodel end den Patton blev skadet i. Den ægte bil er forsvundet, muligvis, mener jeg som del af en bestræbelse på at skjule spor. 

 

Det er blevet mere og mere tydeligt, at sandheden om Pattons død er blevet sløret kraftigt. Indtil det der virkelig skete bliver efterforsket af officielle råd, med ubegrænset adgang, vil rygterne om hans ulykke og død fortsætte, vigtig amerikansk historie vil gå tabt og en enorm forbrydelse vil være ustraffet.

Patton der mere end nogen anden kæmpende general var ansvarlig for sejren i Europa i 2. Verdenskrig fortjener langt bedre.

http://www.americanthinker.com/2012/11/the_mysterious_death_of_gen_george_s_patton.html#ixzz2CwNlCAri