søndag den 3. november 2013

Livstidsfange CC 2259

Fange C2559

     
"Pep the Black," kaldte nogen ham. Han var anklaget for mord, angiveligt skulle han have taget et liv i Gifford Pinchot’s hus.  Pinchot var ikke hvem som helst - det var i 1924, og han var guvernør for Pennsylvania. Alene den kombination, selv i et land, hvor ingen står over loven, er det en udmærket måde til at blive fængslet i meget lang tid. Det gjaldt også Pep. Han skulle tilbringe resten af sit liv i Eastern State Penitentiary, et nu lukket fængsel i Philadelphia, som fange C2259.


Eastern State, nu et historisk mindesmærke har en rig historie. På den tid det blev bygget var stedet det største og dyreste offentlige byggeri i historien. Det var et af de første fængsler der havde fokus på at separere fanger fra samfundet og fra hinanden som en metode til at rehabilitere deres opførsel. Før Eastern State havde man haft opmærksomheden på tavst tvangsarbejde, man ville straffe de dømte frem for at få dem til at ændre sig.


Der var også nogle berømte indsatte i fængslet -- helt sikkert mere berømte end Pep. Al Capone afsonte der - her er et billede af hans celle (læg mærke til lampen) -- også Willie Sutton, den mand der røvede banker for som han er citeret for at sige “det er jo der pengene befinder sig.” (Faktisk har han aldrig sagt det, men citatet er bare helt vidunderligt, så de fleste tror han kom med det). Men Pep er ikke ligeså berømt. Faktisk er det ikke helt retfærdigt at sammenligne disse mænd med Pep. Ikke kun på grnad af hans relative mangel på berømmelse. Der er to meget bedre grunde. 
 


Den første - Pep var uskyldig.


Og den anden - som det kan ses på dette billede - Pep var en hund.


   


Guvernør Pinchot troede på den ide, at forbrydere kunne forandres, reformeres, ved at beskæftige dem med meningsfyldte aktiviteter under en tur i brummen. Det er en af årsagerne til at Eastern States' fokus var på rehabilitering (selvom det allerede var skitseret af hans forgængere), og det er også derfor Pep kom der, hvis man skal tro på guvernøren ifølge Daily Mail.

Pinchot havde hørt beretninger om hunde der i fængsler blev brugt “som terapi for at hjælpe indsatte i deres rehabilitering.” Pepe, en af guvernørens hunde havde gnasket i verandaens sofapuder, og at få ham ‘anbragt’ syntes at være en god ide. Sende ham til Eastern State en endnu bedre ide.

Uheldigvis forekom det som en nærmest uimodståelig overskrift for en lokal avis. Avisen fik vendt historien på hovedet, og skrev en fiktionshistorie om en hund der kom ind i guvernørens hjem, og helt uforklarligt angreb, og dræbte en af guvernørens katte. Som historien fortælles blev guvernøren rasende og “idømte” hunden en fængselsdom på livstid. Fængslet var åbenbar med på den. Billedet blev taget og Pep fik tildelt et fængselsnummer, som man dog ikke kan finde i de officielle fængselsoptegnelser.

Der er lidt forskellige meninger om, hvordan Pep endte i Eastern State -- enten som en terapi-hund eller som indsat. Uanset hvad, så blev han hurtigt en del af fængslet hverdag - og emnet for tusinder af breve til Guvernør Pinchot, alle var de imod hans indespærring.


Bonus fact: En livstidsdom i fængsel for en hund er cirka 29 år - max. Hvordan det? Fordi den ældste hund man kender til, en hund ved navn Max, blev 29 år og 282 dage da han døde tidligere i år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar