Ho Chi Minh, Obama’s Frihedskæmper
Alt jeg ønskede her i sidste uge var at nyde min ferie. I stedet blev jeg ‘overfaldet’ af endnu en lamslående udtalelse fra præsidenten for United States, videregivet af en embedsmand fra Det Hvide Hus i en pressemeddelelse. Foranledningen var et møde den 25. juli mellem præsident Obama og lederen af kommunist Vietnam. Obama fastslog: “Præsident Sang overrakte mig en kopi af et brev sendt af Ho Chi Minh til Harry Truman. Og vi diskuterede den kendsgerning af Ho Chi Minh faktisk var inspireret af U.S Declaration of Independence og Constitution, og af Thomas Jeffersons ord.”
Dette er selvfølgelig noget gennemført sludder og vrøvl. Ho Chi Minh var overbevist Marxist-Leninst en revolutionær der var blevet oplært på Moskvas Lenin Skole. Han blev en af Sovjets Kominterns mest succesrige agenter. Blandt vidnesbyrdene om hans gerninger er de utallige bådflygtninge fra Vietnam der nu lever i Amerika (og mange af dem stemte på Obama).
Ikke alene er Obamas udtalelse noget sludder; den er også et produkt af kommunistisk propaganda. I 2010 udgav jeg en bog der hedder Dupes: How America’s Adversaries Have Manipulated Progressives for a Century. Der afslørede jeg adskillige formuleringer som Communist Pary USA (CPUSA) brugte for at ‘indfange’ godtroende venstreorienterede. Den ene formulering er lige præcis den som Obama var et ekko af den 25. juli. (læs denne boganmeldelse på synopsis: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2010/10/fjolser-og-forrrdere.html)
CPUSA og deres medløbere sammenlignede hele tiden Ho Chi Minh med Amerikas Grundlæggere, og hævder han kæmpede for den amerikanske revolution og ikke den bolsjevikiske. Denne formulering blev benyttet hele tiden og dens virkning var nærmest magisk på de naive venstreorienterede. I Dupes kom jeg med adskillige eksempler, herunder dr. Benjamin Spock, en venstreorienteret godtroende tåbe der så let blev manipuleret af amerikanske kommunister. Bevis:
I 1968 udgav Spock et meget velkendt skrift mod Vietnam Krigen, med titlen Dr. Spock om Vietnam, sammen med medforfatteren Mitchell Zimmerman, en student fra Princeton og anti-krigs aktivist. De omtalte konsekvent Vietcong som “kommunistiske patrioter,” svarende bogstaveligt til de amerikanske revolutionære. “Det vietnamesiske folk erklærede deres uafhængighed fra Frankrig,” fastslog forfatterne, “ligesom vi erklærede vor uafhængighed fra England i 1776.” Ydermere, “Deres uafhængighedskrig blev udkæmpet af en forenet front af forskellige politiske grupper og blev anført af den kommunistiske patriot Ho Chi Minh ...Ho kaldes sommetider Vietnams George Washington.”
Ifølge Spocks bog var disse altså glorværdige patrioter i Nordvietnam, ikke totalitære Marxister. Disse (ikke valgte) moderne legemliggørelser af Washington, Jefferson og Franklin havde fortjent befolkningens støtte: “Motivationen til revolution er den samme i dag som den var i 1776: Ønsket om retfærdighed og et bedre liv.”
Naturligvis blev dr. Spocks bog et hit blandt “progressive.” Dog havde hans bog endnu et uventet publikum, dette dybt inde i Vietnam. Et øjenvidne var løjtnant Robert Frishman, et dekoreret krigsfange hos Vietcong i over to år. Da han blev løsladt vidnede Frishma overfor Kongressen om den propaganda han og de andre krigsfanger blev fodret med. Oveni at dagen blev begyndt og afsluttet med radioen om “Hanoi Hannah,” fik de lov til at læse udvalgte ting, men kun så længe det var i form af anti-amerikansk indoktrinering. Frishman fortalte Kongressen: “Dr. Spock on Vietnam, jeg fik læst den fire eller fem gange.”
Det samme gjaldt utallige amerikanske mødre, der havde passet og opfostret deres småbørn ifølge tidligere Spock bøger. Forestil dig dem ganske naivt undre sig over, hvorfor Amerika ikke snarere kæmpede med Ho Chi Minh og kommunisterne frem for imod. Hvorfor skulle Onkel Sam dog være i krig mod George Washington?
(Læs denne om Benjamin Spock: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2011/10/brneopdragelse-og-dr-spock-og.html)
En af disse unge mødre kunne meget vel have været Barack Obamas venstreorienterede mor. Hun havde helt sikkert samme synspunkt om Vietnam.
Sammen med Obamas mor var der også Obamas mentor, Frank Marshall Davis, et medlem af kommunistpartiet (medlemsnummer 47544). Dette er også et emne jeg kender godt til, og jeg har skrevet en bog om Davis, The Communist: Frank Marshall Davis, The Untold Story of Barack Obama’s Mentor.
Davis arbejdede på fuldtid med kommunistisk propaganda. (Læs denne artikel på synopsis om Davis: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2012/02/den-afro-amerikanske-sovjet-republik.html)
Jeg har et kapitel der dokumenterer, hvordan Davis præsenterede forskellige kommunister rundt om i verden som revolutionære der var legemliggørelser af Amerikas Grudlæggere. Davis gjorde dette med stor nidkærhed. At komme med et estimat af antallet er umuligt, men alene i 1949-50, talte jeg syv eksempler med ham Honolulu Record (CPUSA publikationen i Hawaii) der citerer “Founding Fathers,” primært Thomas Jefferson og George Washingtogn; et tilfælde hvor han peget på Uafhængighedserklæringen; to tilfælde hvor han omtaler Erklæringens ukrænekelige rettigheder; over 30 referencer til “frihed,” og næsten 70 citater fra First Amendment, Bill of Rights, eller ordene Constitution, “forfatningsmæssig” eller “ikke forfatningsmæssig.”
For Davis var det så let som ingenting at få hans røde (stjerne) knyttet til Amerikas Grundlæggere. Han gjorde det i sin skelsættende klumme i førsteudgaven af Chicago Star, CPUSA publikationen i Windy City, og som han var grundlægger og redaktør for, med artiklen fra juli 1946 med titlen “De Radikale fra....1776.”
Davis insisterede på, at han og hans kammerater var de sande “åndelige efterkommere fra ....1776.” Prædikende et Obama lignende mantra om “fundamental forandring,” fremturede Davis: “Hvis historien har lært os noget så er det at enhver fundamental forandring der giver samfundet fremgang er foranlediget og under ledelse af stærke radikale.” Disse var radikale, som Jefferson, og Jay, og Madison, og Hamilton, og ...Lenin og Stalin. “Således var det i 1776; således er det i dag,” opsummerede Davis. Som “ denne nations forfædre i det 18. århundrede” har gjort så var det på tide at “gennemtvinge en moderne Declaration of Independence.”
Således anvendte Frank Marshall Davis denne vinkel på Ho Chi Minh og Vietnam. Som sine kohorter i CPUSA havde Davis været helt i front med Vietnam spørgsmålet og opfordret Amerika til at holde sig ude og lade disse moderne Jeffersoner jagte deres “frihed og uafhængighed.”
Så tidligt som en klumme fra april 1954 i Honolulu Record mente Davis at Vietnam blot ønskede “frihed og uafhængighed fra den franske imperialismes åg,” men Washington stod i vejen. Hvorfor? Ifølge partiets linje, fremført af Davis, var det på grund af kapitalistisk grådighed og amerikansk udnyttelse af økonomien: “Vore ledere har besluttet at økonomisk kontrol over dette område der er rigt på naturens ressourcer skal fastholdes af det som kaldes ‘den frie verden’.”
Davis mødte første gang en ung Obama i efteråret 1970 på højden af modstanden mod Vietnamkrigen. Jeg har ingen klummer af Davis fra 1970’erne, da Record var gået ind, men han forblev på den yderste venstrefløj gennem hele årtiet, det årti hvor han mødte Obama.
Mon Davis delte nogle af sine synspunkter om Ho Chi Minh og Vietnam med Obama? Vi aner det ikke. Kan kun spekulere.
Når det er sagt har jeg et forslag: Kunne nogen et eller andet sted blandt vore så farverige medier turde spørge præsidenten, lederen af den frie verden, hvor han dog fik sine synspunkter om Ho og Vietnam fra? Nogle af os er stærkt interesserede.
Bliv ikke overrasket eller forundret. Ligesom med enhver antydning af radikalisme i Obamas liv er denne så samme vis blevet ignoreret af de førende medier. Dog er det endnu en forundringsvækkende Obamamisme beregnet for Sibiriens iskolde vinde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar