Juletiden - lig med islamisk rædsel
Raymond Ibrahim 
Mens kristne i Vesten går i kirke og overværer gudstjenesten i denne juletid, er det godt at tænke over hvordan disse to enkle handlinger - at gå i kirke for at tilbede - kan være livstruende for kristne i den islamiske verden, især her i juletiden.
Raymond Ibrahim, a Shillman Fellow at the David Horowitz Freedom Center, har skrevet udførligt om den svøbe kristne lever med under Islam. Det følgende er uddrag fra hans bog Crucified Again: Exposing Islam’s New War on Christians (pgs. 42-45), og giver et glimt at de rædsler og de ydmygelser kristne over hele den muslimske verden udsættes for når de mødes for at tilbede i kirken i Julen og ved andre kristne højtider.
Kristne i den islamiske verden i dag lider under angreb motiveret at den selvsamme diabolske animus som for tusind år siden under Hakim (egyptisk kalif, der beordrede ødelæggelsen af 30000 kirker i det 10. og 11. århundrede).
Beviset på dette er at nogle af de værste mest rædselsvækkende overgreb forekommer netop ved kristne højtider - Jul, Påske, og Nytår (som en er stor kirkedag i Mellemøsten). Det kan ikke undre når man tænker på at nogle muslimske gejstligehævder at det at sige “glædelig Jul er værre end utugt....eller at slå nogen ihjel.”
Efter cirka 1400 år med angreb på kirker og anden forfølgelse - afbrudt af en kortvarig kristen Gylden Tid - begyndte Egyptens koptere det nye år 2011 med endnu engang at være under angreb ved en af deres største kirker: Under Midnatsmessen i de tidlige timer af den 1. januar 2011, blev Two Saints Coptic Church i Alexandria, fyldt med hundreder af kristne, bombet. Mindst 23 døde og næsten 100 såret.
Ifølge øjenvidner “kropsdele var spredt over gaden uden for kirken. Kropsdelene blev dækket med aviser indtil de blev bragt ind i kirken efter nogle muslimer begyndte at træde på dem og skreg Jihadi slagord,” herunder “Allahu Akbar!”
Vidner bekræfter at “sikkerhedsstyrkerne trak sig tilbage en time før bomben i kirken sprang.” Et år tidligere skød muslimer, og dræbte, seks kristne da de forlod kirken efter de havde fejret den Koptiske Julenats midnatsmesse i Nag Hammadi.
Den 25. december 2011, blev kaldt Nigerias “dystreste Jul nogensinde.” I en række koordinere jihadi operationer bombede islamiske terrorister adskillige kirker under Jule liturgierne, og dræbte mindst 38 personer, fortæller Reuters. “Flertallet lå døende på trappen til en katolsk kirke efter Julemassen, og blodet samlede sig i søer i støvet fra en enorm eksplosion.”
Forkullede lig og lemlæstede lemmer lå spredt i hele den ødelagte kirke. Dette angreb var blev en genopførelse af Juleaften året før. I 2010 blev adskillige andre kirker sat i brand og kristne blev angrebet, også her døde 38.
Der var ingen tilflugt for Nigerias kristne når den næste kristne højtid indtræffer; næsten 50 kristne blev dræbt, “da sprængstoffer skjult i to biler gik i luften nær Assemblies of God’s Church under Påske gudstjenesten i april 2012 i en overvejende muslimsk region.
Ifølge præsten, “Vi var i færd med gudstjenesten og jeg talte til mit folk og pludselig hørte vi en høj lyd der smadrede alle vore vinduer og døre.”
Den 25 december 2012 var en gentagelse af de forrige Julehøjtider: I to separate angreb skød og dræbte islamiske bevæbnede mænd 12 kristne tilbedere, der havde samlet sig til Jule gudstjenester, herunder kirkens præst.
Volden i Indonesien, der har den største muslimske befolkning i verden var ikke så blodig, men muslimernes fjendtlighed var ligeså tydelig. I december 2012 kastede mere end 200 muslimer rådne æg mod næsten 100 kristne der ønskede at holde en Julemesse i det fri udenfor Jakarta, da deres kirke, Philadelphis Batak Protestan Kirken, var blevet ulovligt lukket.
En fotograf så vrede muslimer - mænd, kvinder med hijab (det muslimske tørklæde) og børn - blokere vejen og slynge rådne æg mod de som forsøgte at tilbede. Ifølge præsten Palti Panjaitan, fulgte hændelsen efter et angreb Juleaften, hvor “intolerante mennesker” ikke kun kastede med rådne æg, men også “plasticposer fyldt med urin og komøg,” mod de kristne. “Det hele skete mens politiet blot så til, de gjorde intet for at hindre det.”
Angrebet var en gentagelse af de som var sket adskillige måneder tidligere under en
Ascension Day gudstjeneste i maj 2012. Dengang kastede cirka 600 muslimer poser med urin, sten og rådne æg mod den samme menighed. Pøblen truede også med at slå præsten ihjel. Ingen blev arresteret. Kirken havde ansøgt om tilladelse til at bygge et tilbedelsessted 5 år tidligere. Men presset af lokale muslimer beordrede myndghederne kriken lukket i december 2009 - skønt Højesteret netop havde forkastet den beslutning ved at sige at kirken skulle have tilladelsen.
På Filippinerne, under Messen Juledag 2010 eksploderede en bombe inde i en katolsk kirke på den “muslimsk dominerede” ø, Jolo, sårede seks, herunder præsten. Bomben var plantet af den al Queda tilknyttede gruppe Abu Sayyaf, der ifølge Daily Mail, “er blevet beskyldt for adskillige bombeangreb mod den romersk katolske katedral på Jolo siden tidligt i 2000 og for at kidnappe præster og nonner.”
Selvom der kan kommes med mange flere eksempler på angreb mod kirker på kristne højtider så er de fire eksempler med til at påvise en vigtig pointe. Egypten, Nigeria, Indonesin og Filippinerne har meget lidt til fælles. Disse lande har ikke samme sprog, race eller kultur. Det de dog har tilfælles, og som forklarer dette mønster af kirkeangreb under kristne højtider? Islam. Alle fire lande har store muslimske befolkninger.
Hvis islamiske jihadister angriber kirker under kristne højtider, så udnytter islamiske regeringer loven til at undertrykke kristne under de selvsamme højtider. For eksempel er der adskillige rapporter fra Iran om at i 2011, forekom der en “kraftig øgning af aktiviteter mod kristne forud for Juel ved State Security centers of the Islamic Republic.”
Lokale kirker fik “ordre til at sløjfe Jule- og Nytårsfejringerne som bevis på deres tilpasning og støtte” til “de to måneder lange sørgehandlinger hos Shia muslimerne” (aktiviteter der kulminerer med en blodig forestilling med selvlemlæstelse og selvpiskning under Ashura).
To dage før Julen 2011, udførte statssikkerhedstjenesten en razzia mod Assemblies of God’s kirken. De fleste at de tilstedeværende, herunder søndagskolebørn blev arresteret og forhørt. Hundreder af kristne bøger beslaglagt. Som en journalist udtrykte det, “razziaer og tilbageholdelser under Jule- tiden er ikke ualmindeligt i Iran, et land med et Shia flertal, der ses som en af de værste forfølgere af religiøse minoriteter.”
Jovist kendsgerningen er, at en sådan undertrykkelse af kristne ikke er ualmindelig over det meste af den islamiske verden.
I Irak planlagde nogle muslimske lærere i Mosul’s grund- og højere skole eksamener den 25. december 2012, for at tvinge kristne elever til at være i skole Juledag og gå glip af Julemessen, “selv om myndighederne har godkendt den 25. december som en officiel helligdag for kristne.”
December 2011 i det formodede moderate Malaysia blev det krævet af præster og unge kirkeledere at de skulle indhente “tilladelser til at synge julehymner” ved at opgive deres fulde navn og identitetsnumre på politistationer - hvilket altid er en skræmmende oplevelse - blot for at besøge deres medkirkegængere og synge julehymer som “Joy to the World” og “Silent Night.”
I Pakistan i 2011 klagede kristne over at “ekstrem magtudøvelse er blevet rutinen under Jule- og Påsketiden.”
I Indonesien, december 2011, efter “vandaler” halshuggede statuen af Jomfru Maria i en lille grotte før Jul ved den “belejrede” kirke GKI Bogor, endnu en kristen kirke de lokale muslimer ønskede elimineret, blev de kristne tvunget til at flytte deres Jule bønner til et medlems hus efter islamiske grupper advarede dem om ikke at mødes ved kirken.
About Raymond Ibrahim
Raymond Ibrahim, a Middle East and Islam specialist, is author of Crucified Again: Exposing Islam’s New War on Christians (2013) and The Al Qaeda Reader (2007). His writings have appeared in a variety of media, including the Los Angeles Times, Washington Times, Jane’s Islamic Affairs Analyst, Middle East Quarterly, World Almanac of Islamism, and Chronicle of Higher Education; he has appeared on MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, NPR, Blaze TV, and CBN. Ibrahim regularly speaks publicly, briefs governmental agencies, provides expert testimony for Islam-related lawsuits, and testifies before Congress. He is a Shillman Fellow at the David Horowitz Freedom Center, an Associate Fellow at the Middle East Forum, and a Media Fellow at the Hoover Institution, 2013. Ibrahim’s dual-background—born and raised in the U.S. by Coptic Egyptian parents born and raised in the Middle East—has provided him with unique advantages, from equal fluency in English and Arabic, to an equal understanding of the Western and Middle Eastern mindsets, positioning him to explain the latter to the former.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar