Når mødre er opfindere
Del 2 af 2.
Afvisere og bremsesignaler
Under stumfilms æraen var Florence Lawrence, fra Canada, (1886-1938) en stjerne - men ingen kendte hende ved navn. Rulletekster var ikke almindelige tidligt i det 20. århundrede, men Lawrence havde dog en letgenkendeligt ansigt, da hun var kendt for publikum som “The Biograph Girl” (tidligt i sin karriere arbejdede hun kun for Thomas Edison’s Biograph Studios).
I 1910 påbegyndte Carl Laemmle (grundlæggeren af Universal Pictures) Independent Motion Picture Company for at lave film og fik overtalt Lawrence til en kontrakt. Han betalte hende rigtig godt og iværksatte nogle publicity stunts for at hun skulle huskes af offentligheden. Filmpublikum var slået af Lawrences skønhed, og hun blev Hollywoods første filmstjerne.
Lawrence var også en af de første kvinder i Hollywood der ejede sin egen bil. Hun købte sin første før 1913, og blev en særdeles ivrig fortaler for automobilet. Hun var også en ihærdig fornyer og gik straks i færd med at designe instrumenter der kunne forbedre bilen. Hendes oprindelige ide var en signalafgiver der overfor de andre køretøjer ville kunne indikere når bilen skulle dreje til højre eller venstre.
Lawrences indretning var små arme af træ, sat på bilen, og som chaufføren kunne betjene ved at trykke på en knap på instrumentbordet. Stopsignalet var også en træarm der blev aktiveret når chaufføren trådte på bremsen. Disse geniale opfindelser gjorde det at køre bil langt sikrere, dog tog Lawrence aldrig patent på dem. Som konsekvens heraf begyndte bilfabrikanterne af sætte afvisere og bremsesignaler på deres biler, og hun fik intet afkast.
Lawrences filmkarriere gik heller ikke særlig godt. Hun blev udskiftet med Mary Pickford kendt som “Americas Sweetheart.” I 1920’erne var der færre og færre studier der efterspurgte hende. I 1938 efter at være kommet til skade i en brand, være enke to gange og skilt en, begik Florence Lawrence selvmord.
Refleksfrit glas
KATHERINE BLODGETT’S (1898-1979) interesse for videnskab gav hendes en stilling ved Bryn Mawr College, hvor hun studerede matematik og fysik. Efter eksamen gik hun pål University of Chicago og fik en doktorgrad i fysik, som hun gjorde færdig på kun et år. Hun var da 20 år gammel og blev ansat af General Electric - den første kvindelige videnskabsforsker der arbejdede i selskabets laboratorium i Schenectady, New York.
Her ved GE laboratoriet arbejdede hun sammen med Irving Langmuir, en kommende Nobel Pris vinder. Sammen skabte de en mængde patenter med forbedringer fra alt fra vakuumpumper til elpærer. På et tidspunkt rodede Langmuir med nogle oliesubstanser og fandt ud af at olien efterlod en molekyletynd film på vandets overflade. Han kaldte disse olieaflejringer monomolekylære skjolde, og spekulerede på, om de kunne have en praktisk anvendelse og bad Blodgett om at arbejde med det. Blodgett observerede at oliefilmen reducerede genskæret fra vandet og ud fra den observation udledte hun at filmen kunne gøre det samme med glas.
Gennem forsøg og fejl, fandt Blodgett at der krævedes 44 filmlag, (molekylelag) af barium stearat film for at blokere for genskær. Skønt behandlingen eliminerede genskæret helt og aldeles så kom der dog stadig 99% lys igennem. Blodgett havde opfundet det refleksfrie glas. Det kunne anvendes til briller, teleskoper, mikroskoper, kameralinser, endog U-båds periskoper. Problemet med Blodgetts opfindelse var imidlertid, at coatingen var let at gnubbe af. Det skulle blive andre forskere, der arbejdede med Blogetts oprindelige resultater, der fandt på en måde til at gøre coatingen mere modstandsdygtig.
Blodgetts film havde andre anvendelsesmuligheder. Under 2. Verdenskrig blev filmen benyttet på kampflyenes vinder for at gøre dem mindre modtagelige for isaflejringer.
Blodgett boede næsten hele sit liv i Schenectady, New York, stedet hvor hun var født. Før hun døde som 81 årig, hyldede hendes hjemby hende som den mest berømte borger med “Katherine Blodgett Day.”
Engangsbleer
MARION O’BRIEN DONOVAN (1917-1998) voksede op i en familie af opfindere - hendes far og onkel havde opfundet en drejebænk til at fremstille gear til biler. Som lille pige tilbragte hun det meste af tiden i familiens maskinværksted, hvor hun lærte at ofte var der innovative løsninger på hverdagens problemer.
På Rosemont College udenfor Philadelphia, studerede O’Brien engelsk litteratur, og efter sin eksamen flyttede hun til New York City, hvor hun fik et job som medredaktør af Vogue Magazine. Efter hun blev gift med James Donovan, sagde hun jobbet op for at hellige sig familien i Westport, Connecticut.
I 1940’erne som hustru og mor til små børn benyttede hun sin skabertrang til at fremstille en bedre ble. På den tid var bleer af stof og fastholdt med sikkerhedsnåle. Alle de snavsede bleer måtte vaskes, sammen med det lagen babyen lå på. Donovans første opfindelse var en lækfri, vandtæt blebuks. Hun begyndte at klippe i badeforhæng for at prøve sig frem og fandt ud af at nylon ikke kun var bedre - men ulig plastic - gav de ikke barnet udslet. I stedet for sikkerhedsnåle, benyttede hun clips. Hendes opfindelse blev introduceret i 1949 på Saks Fifth Avenue i New York, og blev (ingen overraskelse) straks et hit hos de ophængte mødre. Donovan fik patent på blebuksen i 1951.
Bleerne var nu ‘urintætte’ men selve hovedproblemet var dog al den vasken af ladning efter ladning af stofbleer. I 1950 udviklende hun en engangsble der sugede fugten bort fra bbabys bagdel, også denne gang af interesse for at undgå udslæt ved bleen. Utroligt nok fangede ideen ikke an. Der skulle gå 10 år for en større fabrikant i USA, Victor Mills, indså det geniale i Donovans ide og derpå introducerede Pampers til verden.
Efter hendes egen børn var blevet store vendte Donovan tilbage til universitetet, fik en eksamen i arkitektur ved Yale, og designede og byggede et nyt hus til familien i Greenwich, Connecticut. Da hun døde havde hun taget et dusin patenter.
Kevlar
I 1946 tog den 23 årige Stephanie Kwolek (1923 - ) en eksamen i kemi fra Margaret Morrison Carnegie College (kvindernes afdeling af Carnegie Mellon University). Hun ville gerne være læge, men havde ikke pengene til at fuldføre det, derfor tog hun et job hos Du Pont i deres afdeling for syntetiske tekstiler. På det område var Du Pont førende, man havde fundet på nylon, Dacron polyester, og Lycra. Kwolek arbejdede med aromatiske polyamider, eller aramider. Disse er karakteriseret ved deres tætte substans, og rodlignende molekyler - i stor kontrast til de fleksible molekylekæder som Du Pont benyttede til nylon.
Kwolek eksperimenterede med forskellige opløsninger for at finde den der var blandbar med aramidmolekylærer og dermed skabe en polymer. Da hun endelig fandt den opløsning var den vandig og uklar, ikke klar og tyk som de der havde givet Du Ponts mest succerige syntetiske stoffer.
Næste skridt skulle nu være at prøvekøre hendes polymer for at se om det kunne spindes til en syntetisk tråd. Kemikeren der betjente maskinen så på Kwoleks ‘suppe’ og nægtede at afprøve den, men Kwolek holdt fast og fik så endelig overtalt ham til et forsøg. Til deres fælles overraskelse var Kwoleks polymer meget anvendelig som en tråd, og tråden var tilmed ekstremt let, men dog helt utrolig stærk.
Da hun undersøgte sin nye fibertråd nærmere erfarede hun at den var fem gange stærkere end stål af samme vægt. Kwoleks opdagelse kom på markedet i 1971 under navnet Kevlar®. I dag benyttes Kevlar® i alt fra brokabler til fiskeliner til radialdæk til fiberoptiske kabler. Dog er det mest kendt som skudsikre veste.
Margaret knight, Josephine Cochrane, Mary Anderson, Florence Lawrence, Katherine Blodgett, Marion O’Brien Donovan, og Stephanie Kwolek tilhører alle det store ‘broderskab’ - - eller snarere ‘søsterskab’ - af amerikanske skøre opfindere. Den indstilling synes at være meget indgroet i vor nationalkarakter. Man ser et frustrerende problem og bruger derpå masser af tid i garagen eller værkstedet på at finde en praktisk løsning.
Det var således vi fik brødrene Wrights flyvemaskine, Steve Jobs og Steve Wozniaks Apple computer og Josephine Cochranes opvaskemaskine.
http://spectator.org/archives/2013/08/08/mothers-of-invention
Ingen kommentarer:
Send en kommentar