Tyrkiet: Sådan mistes et demokrati
For jeg ved ikke, hvor mange gang forstår støtterne af “demokrati” i den muslimske verden ikke begrebet. Flertalsstyre, når der ikke er institutioner til at tøjle det (såsom domstole og pressen) giver ikke et “liberalt demokrati.” Det giver snarere anarki og magtmisbrug.
Tyrkiet, den umiddelbart ægte republik står og vakler på randen af at miste demokratiet. EU, der presser på for Tyrkiets evolution hen mod et europæisk lignende demokrati betragter, helt forkert det nværende islamistiske regeringsparti som “mildt islamistisk” (the Economist Magazine). Mildt islamistisk er som at være mildt gravid.
Tyrkiets premierminister Tayyip Erdogan, den første islamist som statsoverhoved (Kamal Atatürk må vende sig i sin grav) har klaret sin administrations økonomi godt, og han er blevet genvalgt 3 gange. Imidlertid har han stået for en politik med gradvis, krybende islamisme der ikke lover gode tider for Tyrkiet. I løbet af sin regeringstid har han gjort følgende:
o Fået forandret Tyrkiets ellers rigtig gode, og gavnlige forhold til Israel - til fjendtlighed. Dette skaffer ham point i den arabiske verden, en verden som ikke.araberne - tyrkerne - engang beherskede. Man kan kun undre sig over glemsomheden hos araberne om historien.
o Fået lavet om på et forbud mod religiøse klædedragter (slør og fezs) indført for 90 år siden af republikkens grundlægger Mustafa Kamal Atatürk. Erdogan har fjernet forbuddet mod hovedtørklæder i regeringsbygningerne, herunder parlamentet og universiteterne. Europæerne ser ikke at tørklædet er islamismens første banner, ikke blot et personligt valg. Hvis kvinder fik lov til at være iført tørklæde og miniskørt - det kunne være et frit valg. Dette er ikke tilfældet.
Atatürk, gjorde det klart, at der ikke var plads til religion i det offentlige rum (adskillelse af kirke og stat). Ingen skulle være iført kendetegn for Islam eller nogen anden religion i offentlige bygninger, parlament, skoler eller universiteter. (Den franske model). Denne hovedhjørnesten hos en verdslig stat, er nu fjernet, hvilket burde bekymre europæerne.
o En kvindelig TV-nyhedsvært boffentligtlgit fordømt for at stå foran kameraet i en “udfordrende” kjole. Vicepræsident Huseyin Celic klagede over, at hendes kavalergang var synlig gennem en lille åbning i blusen. Hun blev afskediget næste dag. Værre er imidlertid nyheden fra Committee to Protect Journalists at Tyrkiet har verdens værste forfølgelse og fængslingsrate af journalister.
o Der er ofte politiaktioner på universiteter, fordi de mandlige og kvindelige studerende fraterniserer om natten. Et lejlighedskompleks med tre unge kvinder blev udsat for en aktion og kvinder arresteret og idømt bøde for at være sammen med mandlige gæster (nej, det var ikke prostituerede).
o Det er forbudt at sælge alkohol efter kl., 22.00. Godnat turistbranche.
o Premierministeren har skældt ud på de tyrkiske kvinder for ikke at blive hjemme og få mindst tre børn for deres lands skyld. Han rynker på næsen af kvindeherberger, fordi gennembankede kvinder (rædselsvækkende mange i Tyrkiet) burde bare blive hjemme og finde sig i det.
Erdogan har også genoplivet den gamle paranoia i Mellemøsten om at den seneste afsløring af hans korruption er et plot fra “Amerika og Israel.”
Vi, herunder uddannede tyrkere, bliver kritiseret for at være paranoide over den snigende islamisering af Tyrkiet, noget meget trist for denne rollemodel for den muslimske verden.
Ironien kan være at mens Iran er begyndt at vride sig fri af sine undertrykkere kan Tyrkiet meget vel blive den næste ægte islamiske stat.
Kemel Kilicdaoglu fra oppositionspartiet Republic People's Party observerede her for nylig: “Kvinder i Saudiarabien kæmper for at få ret til at køre bil. Hvis et sådant forbud skulle blive indført i Tyrkiet i morgen, så vær ikke overrasket.”
Jeg ville i sandhed blive overrasket. Tyrkiet vil aldrig blive som Saudiarabien, der er helt for sig selv i den muslimske verden ved at have den mest tilbagestående og undertrykkende kultur i den region. Imidlertid er det meget trist at se et ægte moderniseret, verdslig land, glide tilbage til sin undertrykkende fortid.
Det er lettere at slippe af med en diktator, end at slippe af med et hovedtørklæde, når det først er blevet påtvunget. Dette vil være blot et herskende emne der kommer til at præge de verdslige og intellektuelle fraktioner i Tyrkiet der er begyndt at kæmpe imod. Sidste sommer var der markante demonstrationer. De vil indtræffe igen.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/turkey-how-to-lose-a-democracy?f=must_reads#ixzz2rucfn4d2
Ingen kommentarer:
Send en kommentar