To krudttønder der er klar til at gå i luften: Kina og Indien
CHARLES HUGH SMITH
Det konventionelle syn på Kina og Indien kræver ikke et, men to par briller med rosenrøde glas: Chindia (selv det konstruerede ord er morsomt) er verdens vækstportal, og denne hurtigt voksende økonomi er med strukturelle, politiske og sociale problemer.
Ser pæne ud - på afstand. Men tæt på er Kina og Indien (ikke Chindia - der er jo ingen sådan enhed) begge krudttønder der venter på en gnist - med samme baggrund: Systematisk korruption i hvert eneste hjørne og krog i begge nationer. Det konventionelle rosenfarvede synspunkt er, at korruptionen uundgåeligt vil mindskes med moderniseringen og den økonomiske vækst.
Denne holdning er bare helt forkert på en mangfoldighed af områder: Da mulighederne for fup/neo feudalt skattesnyd øges således også korruptionen. Mens økonomien vokser, således også korruptionen.
Kinas “små prinser” (afkom og familie af den inderste politiske cirkel og top apparatchiks i Kommunist Partiet) er milliardærer, ikke blot millionærer.
En fremvisning af konti i udlandet ejet af forskellige kinesiske millardærer anslår at velstanden gennem skattesnyd og ført ud af Kina er på mellem 1 til 4 billioner dollars: China's Epic Offshore Wealth Revealed: How Chinese Oligarchs Quietly Parked Up To $4 Trillion In The Caribbean.
Selv det højeste af de tal er groft undervurdret, da de 4 billioner kun udgør det helt åbenbare; nedenunder den 1/10’del af 1% er resten af top 1%, titusinder af ikke så højt placerede politiske funktionærer der har snydt sig til milliarder af dollars ved at tvinge bønder bort fra deres jord og sælge udviklingsrettighederne til fupudviklere - for blot at nævne en, ud af mange, almindelige metoder til at skumme fløden.
Mere realistisk anslås det at være 6 billioner dollars - halvdelen af Kinas BNP.
Overvej forgreningerne ved de mange modeller med systematisk korruption i toppen: How a PLA General Built a Web of Corruption to Amass a Fortune.
Jeg ved fra fortrolige kilder tæt på, at en betragtelig procentdel af hele den politiske top fra 3., 4., og 5., klasses byer har forladt Kina til fordel for velpolstrede ‘reder’ i Vesten:
Australien og Canada er populære valg, da retten til at udvandre kan købes -- hav blot den krævede sum i kontanter med - røvet fra bønderne. (USA giver også særligimmigrant statuss til de som medbringer en stor kapital og erklærer at de gerne vil ansætte amerikanere: Det er jo pærelet med røvermillioner).
(En metode til, hvordan selv funktionærer med ikke så høje stillinger kan få enorme summer ud af Kina: Tag på “ferie” til Macau. Køb 1 million dollars i casino chips med dine stjålne yuans. Tab 50000 ved spillebordet og indløs så dine tilbageværende chips i U.S. dollars. Sæt disse dollars i en bank i Hong Kong eller en anden asiatisk bank og overfør dem derpå til L.A. eller Vancouver for at købe et hus kontant. Gentag processen om nødvendigt.)
Al denne systematiske korruption accepteres så længe velstandens samlebånd kører: At det forrige politiske plutokrati bedrog ,ed deres 4 billioner dollars og undgik arrestation er helt OK for deres efterfølgere så længe der er endnu 6 billioner at snyde med.
Problemet er blot at der ikke er endnu 6 billioner dollars at snyde med. Det har krævet en enorm kreditboble på 23 billioner dollars (The $23 Trillion Credit Bubble In China Is Starting To Collapse - What Next?) plus den monumentale kreditudvidelse af skyggebanksystemet i Kina for at gøre det muligt snyde med de 6 billioner dollars hos det politiske/finansielle plutokrati.
Denne $23 billioner kreditboble er groft regnet dobbelt størrelse af Kinas BNP ($12 billioner). At denne kreditboble giver mindre i afkast i den virkelige økonomi er åbenbar - hævnen er ved at sætte ind. - afkastet er ringe.
Revolutionen begynder aldrig hos de undertrykte bønder - den begynder med bourgeoisiet der købte fantasien om at der kunne snydes med endnu $6 billioner og kreditbobler/ejendomsværdier der aldrig ville falde. Det er lykkedes ledelsen i Kina at skabe en propagandaboble af episke proportioner: De kinesiske ledere formodes at have en langtidshorisont der gør Vesten til skamme.
Desværre er Kinas ledelses hemmelige ‘syn’ i betragtelig grad kortsynet: U.S. dollars i banker i Schweiz, ejendomme i Vancouver, San Francisco, New York City, London, Geneve, etc. og alle andre værdier kan forsvinde med de røvede billioner.
Korruptionen er ikke blot noget abstrakt: Det meste af Kinas byggeboom vil ikke holde en generation, og da slet ikke en langvarig tidshorisont.
Dette væltede højhus er en passende metafor for Kinas finansielle falske kapitalistiske kreditboble og den elendige korruptions plagede byggekvalitet:
Indiens system er anderledes men ligeså korrupt. Kombiner feudalisme og religiøs tradtion med en moderne fup kapitalisme og neo feudal plyndring, læg dertil et post-imperial ‘krydderi’ og voila - korruption på alle planer.
Det sørgeligt ironiske ved denne gennemtrængende systematiske korruption der beriger Plutokratiet er at den almindelige indiske og kinesiske borger i bund og grund er hæderlige.
Non-Eliten vil tolerere korruption i toppen så længe de mener deres egen velstand er i øgning. Når det bliver klart at deres velstand er blevet bortført af Plutokratiet vil tolerancen overfor undertrykkelse, korruption og de gigantiske uligheder i velstanden blive tyndslidt.
Gnisten der får krudttønden til at gå i luften kan ikke forudsiges eller holdes tilbage.
Se ikke hen til den hæmmede bondestand som kilden, skønt den er klar til at forkaste Magten der sidder; se hen til de som troede på de gyldne løfter fra ‘plyndrerne’ og som så opdagede at frugterne af deres arbejde og deres håb er fuldstændig blegnet og i en skala så enorm som det som er blevet røvet fra deres nation af deres egensindige, egoistiske ledelse.
Charles Hugh Smith is a novelist and economic commentator who writes for Business Insider and blogs at Of Two Minds.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/two-powder-kegs-ready-to-blow-china-india?f=must_reads#ixzz2rLmLDVQY
Ingen kommentarer:
Send en kommentar