Under Damokles sværdet
Ingen ved præcist hvad Putin foretager sig i sin Novo-Ogaryovo bolig uden for Moskva, beskyttet af en seks meter høj mur og med svært bevæbnede sikkerhedsvagter. Alt vi ved er at han har aflyst sit officielle besøg på Krim.
Det forekommer mærkeligt for en mand der er drevet af ambitioner og en ubændig tørst efter ære. Ikke desto mindre forbliver Putin i sin residens. Han har muligvis draget erfaring af historien og ønsker ikke at gentage den fejltagelse Sovjet ledere gjorde med deres ture til Krim, for efterfølgende at blive fordrevet fra tronen.
Et usynligt Coup d'Etat
Den første var Nikita Khrushchev, bonden der dukkede frem fra Ukraines kulminer og blev ‘mester’ i USSR under en del af Den Kolde Krig. I oktober 1964, mens han hvilede ud på Krim blev Khrushchev fjernet fra alle sine embeder og den ubegrænsede tyranniske magt han havde blev overtaget af kolleger fra Politbyroet, dem han selv havde trænet op til af være hans efterfølgere.
48 timer senere slap så meddelelsen ud gennem TASS, Sovjet presseagentur: “Den Øverste Sovjets Præsidium har indvilget i anmodningen fra Nikita Nikita Sergeyevich Khrushchev om at blive fritaget for sine pligter som formand for Ministerrådet i U.S.S.R. i lyset af hans fremskredne alder og hans stadig dårliger helbred.”
Udtalelsen indeholdt ikke et eneste takkeord eller ros til den forstødte leder. Moskvas gader var stille. Der var ingen tegn på uro hos hverken hæren eller politiet. Denne sag kan beskrives som et stille coup d’état. Det næste var meget mere markant.
Mere rædselsvækkende end Døden
Fremtiden forekom at være lys for Mikhail Gorbachev, den sidste leder af Sovjetunionen, der var Generalsekretær for kommunistpartiet, og formand for Det Øverste Sovjets Præsidium. I 1965 igangsatte han en radikal reformperiode, herunder Perestroika, (det bogstaveligt betyder “genopbygning” på russisk) og Glastnost eller “åbenhed” der gav Sovjet folket en relativ ytringsfrihed.
Den begivenhed der ændrede alt var den foreslåede underskrivelse af en ny unionstraktat som skulle ske den 20. august 1991, der ville have lempet U.S.S.R. jerngrebet ved at overdrage mange magtbeføjelser til den tilsluttede republikker i unionen. Mens Gorbachev på ferie - på Krim - oprettede stokkonservative politikere og militæret en Statslig Undtagelses Komite.
Den 19. august besatte tropper der var loyale over for kupmagerne det meste af Moskva, men mødte modstand ved det russiske parlament. Boris Yeltsin, dengang oppositionsleder, kravlede hurtigt op på et armeret køretøj og fremstod som en modstandshelt til “Otte Banden.” I løbet af en dag eller to, var kuppet feset ud, og Gorbachev løsladt fra sin husarrest. Fire måneder senere, enedes man om at lade Rusland, Ukraine og Belorusland (Hviderusland) formelt forlade Sovjetunionen, og Gorbachev stod så tilbage som en præsident uden en stat.
Han mistede magt, myndighed og tusinder af privilegier. For Vladimir Putin er en sådan vanære langt mere skræmmende end selve døde. Det er usandsynligt at de taknemmelige krimbeboere vil kunne se den russiske præsident med egne øjne i den nærmeste fremtid.
At gå på tynd is
Efter at have udmanøvreret USA og Europa i Syrien, Iran og nu Ukraine rider Putin på en bølge af støtte i sit land, der måske ikke holder længe. Den fortsættende invasion af Ukraine har gjort de medlemmer af den russiske elite, der kan tænke sobert og ærligt foruroliget og mange af dem mener det er galimatias. De har endelig forstået at Putin har sat sine nationalistiske og imperialistiske mål over økonomiske interesser - og de er ved at blive nervøse. Ruslands elit er ikke klar til at ofre deres luksus lejligheder i London eller deres ferier på Cote d’Azur for en Stor Stat.
Det var normalen i Sovjetunionen, men som vi alle ved “the times, they are a-changin.’”
Jo, naturligvis var Vladimir Putin og en stor del af hans tilhængere engang kommunister. Men på nuværende tidspunkt er de ‘indfødte’ kapitalister. Vi vil aldrig se dem nynne Internationale eller studere de 55 bind med Lenins Samlede Værker. Dog er de så at sige alle godt oplært i fupforretningsmetoder og fordækte finansielle planer.
Ruslands oligarker tjener deres penge i deres hjemland, mens de foretrækker at sætte pengene i banker i Vesten og at bruge dem i Vesten. Det er derfor Putins handlinger skræmmer de. Takket været Vestens sanktioner har de nu et meget stærkt økonomisk motiv til at fjerne Putin fra magten.
Fra nu af kan han ikke stole på sine nærmeste samarbejdspartnere. Og det gør ham endnu mere ensom der på den politiske top.
Samtidig truer USA og EU Rusland med flere sanktioner på grund at landets handlinger i Ukraine. Putin inderste kreds bliver stadig mindre og snævrere for hver dag der går. Løkken strammes langsomt.
http://americanthinker.com/2014/04/under_the_sword_of_damocles.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar