Præsidenternes hunde: En tidsrejse
På præsidentens dag burde vi standse op og ære de vigtigste medlemmer af Det Hvide Hus’ hold: Præsidentens kæledyr. Især deres hunde. For hvis hunden er menneskets bedste ven så betyder det, at de er præsidentens allerbedste ven, og at det er på tide vore præsidentielle pelsdyr får nogen opmærksomhed.
Jøder har længe troet på en klippefast relation med dyr i hjemmet, i særlig grad hunde, trods den seneste trend med bar(k) mitzvahs og rabbier der velsigner dyr kunne tyde på noget andet. Ifølge Moment Magazine er “litteraturen fyldt med henvisninger der er med til at understrege denne relation.”
I Købmanden i Venedig er Shylock fortørnet over at blive betragtet så lavt som en hund: “I kalder mig en vantro, en hund. Spytter på min jødiske klædning,” græder pengeudlåneren.
Langt senere skrev S.Y. Agnon, et fyrtårn i det 20. århundredes hebraiske litteratur, om en strejfende hund i sin roman fra 1945 ‘Only Yesterday.’ Ved historiens slutning bliver dyret til et frygteligt uhyre, som bider bogens protagonist ihjel. Jiddische talemåder - fremmanede en foragt for hunde, herunder et billede på en umoralsk person: a hunt mit di oyern, eller “en hund med ører.”
Heldigvis tror jeg vi er kommet over disse Jiddisch inficerede misforståelser, en teori bekræftet ved antallet af jødiske familier jeg kender som har hunde. Vi er vel nærmest gået over i den anden grøft, med hunde der nu virkelig er elskede og behandles som om de var menneskelige medlemmer af mange jødiske familier. (Jeg udtaler mig af personlig erfaring, og helt uden at skamme mig. Hunde er de nye mennesker).
I den kæledyrselskende ånd så lad os da fejre Første Hundene, disse elskede, trofaste skabninger der spiller en ikke værdsat vigtig rolle i Det Hvide Hus’ økosystem: De menneskeliggør, og man kan forholde sig til gennem dem, den mest magtfulde mand i Amerika. Samtidig ser de rigtig søde ud mens de varetager opgaven.
Vor nations første præsident, George Washington, hvad hunde - Drunkard, (drukkenbolt) Tipler and Tipsy, fulgt af John Adams med de noget intimiderende navne Juno og Satan.
James Buchanan havde en Newfoundlander ved navn Lara, mens Abraham Lincoln lod sin Fido blive tilbage i Illinois da han flyttede ind i Det Hvide Hus. Ulysses S. Grant havde også en Newfoundlander, han hed Faithful (måske før hele den episode med at udstøder jøderne - se denne på synopsis: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/08/jdernes-stemme-under-civil-war.html
Abraham Lincolns Fido
James A. Garfield, nationens 20. præsident, gik efter noget mere humoristisk han kaldte sin hund Veto.
Tre præsidenter i række havde Airedale Terriers, den nobleste af terriers, og den største, som jeg er helt fortabt i. (samme her -synopsis-olsen- har haft 4) Woodrow Wilsons airedale terrier hed Davie; Warren G. Hardins - Laddie Boy; og Calvin Coolidge’ - Paul Pry.
Calvin Coolidges frue med deres airedale Paul Pry
FDR havde adskillige Skotske Terriers, sammen med en schæferhund og en Grand Danois på et tidspunkt. Dwight Eisenhower havde en Weimaraner ved navn Heidi, mens John F. Kennedy krævede at hans hunde - to af dem blandingshunde - som en hilsen til præsidenten skulle hilse på helikopteren når han vendte tilbage til Det Hvide Hus. (Synopsis info: Den ene af JFK hunde var afkom af den russiske rumhund Strelka og en gave fra Rusland).
I 2009, henrykkede præsident Obama den hundeelskende offentlighed - dog ikke dyrerettighedsfortalere - da det blev meddelt at Bo, en Portugisisk Vandhund, skulle være United States Førstehund. Obama selv kaldt hunden, en gave fra afdøde Senator Ted Kennedy, “en stjerne,” Malia bedømte ham som “perfekt,” mens lillesøster Sarah ikke var imponeret: “Sasha påpegede at Bo, jo ikke kunne svømme.”
Dog var den præsidentielle tilknytning ikke tilstrækkeligt til at Matisse, en Portugisisk Vandhund kollega, og en af favoritterne til at vinde Westminster hundeshowet. Den ære tilfaldt Sky, en Wire Fox Terrier.
http://www.tabletmag.com/scroll/162926/all-the-presidents-dogs-a-walk-through-history
Ingen kommentarer:
Send en kommentar