Usikkerhed
I sin nye bog med titlen Insecurity, har William Kilpatrick med stor indsigt indfanget det absurde ved politisk korrekthed der er gået amok og de tragiske konsekvenser det kan medføre. Insecurity er delvis satire delvis en thriller, og delvis en advarsel om den Orwellske fremtid der venter os om ikke denne nation meget snart vågner.
Mr. Kilpatrick, forfatter til adskillige nonfiktion bøger om kulturelle- og religiøse problemstillinger, herunder fornylig, Christianity, Islam and Atheism: The Struggle for the Soul of the West, skrev Insecurity som et stykke fiktion. Som han imidlertid bemærkede, “Da jeg skrev Insecurity havde jeg svært ved at opfinde situationer der var mere absurde end de som der fortælles om lige på og hård i de daglige nyheder.”
Bogen begynder på en army base kendt som Fort Camp. Muslimske soldater, anført at en Oberst Mohammed Faisal lægger planer for det de kalder Zero Day. Den kunne omfatte et meget farligt kemisk angreb, men kun om nødvendigt. Som Faisal fortæller sine medskyldige, “Vi har andre overtalelsesmidler der burde være tilstrækkelige.”
[To order William Kilpatrick's new book Insecurity, click here.]
Mens historien ruller sig ud bliver de “andre overtalelsesmidler” åbenbare. Og der kræves ikke megen overtalelse fra de muslimske planlæggere for at få deres vilje. Det er fordi Fort Camp, andre Army baser og forbundsregeringen helt op til præsidenten allerede svømmer rundt i mudderpølen af politiske korrekthed, der kræver at man føjer sig det muslimske samfunds følelser uden forbehold, og med særlig indrømmelse over for alle deres behov.
Da den ene uafhængigt tænkende, en Kaptajn James Cassandra, ankommer til Fort Camp for at påbegynde sin nye stilling som leder. kan han ikke tro det han ser og hører. Medaljer uddeles for at have fuldført programmer for inklusion. At have et amerikansk flag hængende på væggen betragtes som ufølsomt over for minoriteter. Muslimske officerer bærer med stolthed Det Muslimske Broderskabs emblem. Skilte er på arabisk. Et område kun for muslimer er afskærmet med et stort gult skilt med teksen, “DU GÅR NU IND I ET SHARIA KONTROLLERET OMRÅDE.”
Der serveres ikke længere alkohol i officersmessen, fordi får Kaptajn Cassandra at vide, det er “haram” (forbudt). Samtidig observerede kaptajnen en udtalt tilstedeværelse af åbenlyst homoseksuelle soldater der reklamerer for deres seksuelle præference. “Provincetown og Mecca er blandet sammen” som Kaptajn Cassandra beskriver sin nye base og hjem.
Tingene udvikler sig endnu mere bizart da han lægger mærke til en noget mistænkelig opførsel blandt et antal muslimske soldater. Kaptajn Cassandra mødes med officeren der står i spidsen for Fort Camp, General Coddle. Passende navn da General Coddle (forkæle) nærmest er stolt over Hærens nye rettighedsprogram for muslimer og bøsser.
Læren fra Fort Hood, forklarede General Coddle, var at Major Hasan handlede som han gjorde - begik det som Obama administrationen har kaldt “vold på arbejdspladsen” frem for en jihadist terrorhandling - fordi der ikke var nok muslimer i militæret til at give Hasan, med generalens ord, “den støtte og forståelse han havde brug for.” General Coddle går videre med at forsikre den stadig mere ængstelige kaptajn, at der intet er at være bekymret over. “Islam er en fredelig religion. Vi tror de taler om underkastelse, og det de faktisk gør er at bytte opskrifter på stegt lam.”
Bogens plot udvikler sig efter Kaptajn Cassandra overhører muslimske soldater der diskuterer detaljer i planen om at overtage Fort Camp og andre militærbaser i den nærmeste fremtid, sammen med nøgle kommunikationscentre. Hans ihærdige anstrengelser for at blive taget alvorligt ved at slå alarm bliver dæmpet at det politiske korrkekthedsmiljø der først og fremmest har været med til at bane vejen for at planerne kan fremmes med så megen lethed.
Det er særdeles vanskeligt at overvinde anklager om islamofobi og påstande om at være en højrefløjs skør konspirator, når man har at gøre med et militærhierarki der er besluttet på at give muslimer særrettigheder, med en Indenrigsminister, ved navn Jennifer Apoligeto (undskyldning) der er besluttet på at erstatte rød med en finere nuance af lyserød som farvekoden for højeste trusselsniveau, og en præsident der holder af frasen “menneskeskabte tragedier” for at beskrive jihadist angreb, fordi det er vigtigt for alle at benytte den “korrekte ikke-krænkende terminologi.”
Jeg vil ikke afsløre slutningen på bogen, det er tilstrækkeligt at sige at Insecurity er en bog man ikke kan lægge fra sig. Bogen fik mig til at le ved flere lejligheder, men fik mig også til at blive ængstelig når man ved, hvor nær på virkeligheden dens satiriske skildringer af den politiske korrekthed, der er gået amok, er med Obama administrationens tiltag. Det er denne administration der benyttede talemåden “menneskeskabte katastrofer” og “vold på arbejdspladsen” for at beskrive jihadist angreb og som rensede ud i undervisningsmateriale for ordenshåndhævere, fjernede alle henvisninger til islamisk jihad eller islamiske terrorister.
Den verden som skildres i George Orwells 1984 er alt for virkelig i dag. Det Amerika der skildres i Insecurity, hvor der er en ensidig fokus på multikulturalismen som sætter vore forfatningsmæssige værdier og friheder i baggrunden er også ved at blive alt for virkelig i dag. Multikulturalismen kræver at myndighederne bøjer sig for de forskellige krav fra hver kultur, selvom man dermed tramper på andres rettigheder.
Ideen om Amerika som den store “smeltedigel” for forskellige kulturer, racer, religioner er en pestilens for de forbenede, politisk korrektheds multikulturalister. I et multikulturelt samfind behøver indvandrere ikke at acceptere deres værtslands moralnormer, snarere burde værtslandet acceptere hver eneste indvandrergruppes forskelligheder og krav. Således er det diskriminerende at nægte at imødekomme krav om særlige forhold for muslimer. Det betyder intet hvis kravet krænker et fastslået kerneprincip eller norm i værtslandets politiske og sociale system, normer der har holdt landet stabilt og sammenhængende indtil nu.
Uden en fælles moralnorm og fælles sociale værdier vil et land falde fra hinanden. Ytringsfrihed, religionsfrihed og respekt for individet - kendetegn for Vestens demokratiske samfund - er livsbekræftende værdier.
At tillade islamister at påtvinge deres tilbagestående praksisser på vore institutioner svarer til at opgive vore kerneværdier med den forkvaklede tro at man er “tolerant.” Det er læren som William Kilpatrick giver os i Insecurity. Den er værd at læse.
http://www.frontpagemag.com/2014/joseph-klein/insecurity/
