torsdag den 21. august 2014

Latinamerika støtter Hamas. Besynderligt

Latinamerika støtter Hamas. Mærkeligt!

       
               
Fem latinamerikanske nationer har trukket deres ambassadører ud af Israel på grund af Gazakrigen. Frygt ikke Latinamerika. Frygt snarere for det som kommer til USA.

El Salvador kaldte som den sidste af de 5 sin ambassadør tilbage fra Tel Aviv her onsdag (primo august) i protest mod den militære operation i Gaza. Brasilien, Chile Ecuador og Peru har allerede gjort det samme. Haaretz

Hvorfor? Latinske kultur er med baggrund i Reconquista; krigen mod Islam. Hvorfor skulle de dog så støtte det islamistiske Hamas?

To af de 5 nationer skiller sig ud: Chile og El Salvador. Begge har meget elitære indflydelsesrige palæstinensiske befolkningsgrupper. Chile og El Salvador kunne man have forventet ville gøre noget sådant.

Eller måske ikke!

Palæstinenserne i Chile og El Salvador er næsten alle kristne. Jo, El Salvador havde en præsident af palæstinensisk herkomst,  Antonio Saca, men han var evangelisk kristen. Hvordan i alverden kan disse nationer støtte et islamistisk regimes som Hamas i Gaza?
Antonio Saca.png
Ydermere er der en massiv pro-Zionistisk evangelisk genopstandelse i Latinamerika, særlig fremherskende i Guatemala, Chile og Brasilien. 40% af Guatemala er protestantisk; i Chile 15%, og Brasilien 20%. Hvad er det dog der foregår?

Selv historien forbløffer os. Det var arabiske latinoer der flygtede for muslimerne.

Der var en enorm flugt til Latinamerika fra Mellemøsten efter en række folkemords anti-kristne pogromer i Syrien og Libanon fra 1840-60. I 1890, drog strømme af arabere til Sydamerika. Over 80% af alle araberne der emigrerede var kristne. De få muslimer der kom konverterede enten eller gifte sig ind i Kristendommen.

Cirka 40% af alle arabiske-argentinerne har en muslimsk forfader, dog er blot 10% eller mindre af dem muslimer. Konversion var normen indtil for nylig. I andre lande kom der så at sige næsten ingen muslimer. Chiles palæstinensiske arabere er for 99,1%’s vedkommende kristne. Skønt muslimer for nylig er begyndt at ankomme og bygge moskeer i Chile, er der vel færre end 10 moskeer i hele landet. Små som de er, så er de dog center for indsmugling i Iquique, Chile, en større havneby.

Kristne arabere er blevet til en elite i Sydamerika. Industriledere, bankfolk. De har deres eget  Arab Ethnic TV internet network. De har massiv indflydelse langt ud over hvad deres antal berettiger til.

"De palæstinensiske samfund i Chile er hvad de jødiske er for USA,” - Gabriel Zalisnak, Chilensk Jødisk leder - Haaretz

Man kunne forvente, at araberne var stolte over deres arabiske indflydelse, men hvorfor skulle disse arabiske kristne støtte en islamisk revolte, blot fordi deres forfædre delte en geografisk forbindelse med muslimer? Amerikanske jøder støttede aldrig nazisterne, selvom deres forfædre kom fra Tyskland. Dog støtter latin-araberne det selvsamme folk der slagtede deres forfædre og som forfølger kristne i Gaza i dag. Kristne latin-arabere støtter nu Hamas. De har glemt deres egen historie.

De fleste latin-arabere er tredje og fjerde generations latinoer. Flertallet er gift med spanske, indianske, italienske, franske eller tyske latinos. Alligevel har de pludselig besluttet at genopdage deres tabte arabiske rødder og lære deres forfædres glemte arabiske sprog! Hvor mange skotsk-amerikanere kender du som er interesseret i at lære gælisk? Eller Shetland norsk?

Endnu mere uforståeligt, afhængigt af nationen, så er rundt regnet halvdelen af latin-araberne maronitter - katolske libanesere, der ikke har noget historisk fjendskab overfor Israel; og har al mulig grund til at hade Islam. Palæstinenserne står kun stærkt i Chile, El Salvador og Honduras. Så hvordan kunne den moderate maronittiske indstilling blive nærmest kvalt, og den palæstinensiske stemme opnå overherredømme?

Der er fire årsager:

1) Der er så at sige ingen stærk jødisk lobby noget sted i Sydamerika, undtagen måske Argentina. Der er intet der kunne svare til AIPAC eller ADL som konkurrent til den stadig større anti-israelisme. Jovist er der jøder i Sydamerika, og jovist bidrager de i særdeles høj grad til produktion, men deres antal er blevet færre, deres indflydelse undertrykt af en meget magtfuld katolsk kultur. De har magt, men den er langt svagere end den de har haft i Amerika.

Den eneste undtagelse har måske været i Argentina, der engang havde en meget stor jødisk befolkningsgruppe. Imidlertid har de ustabile forhold i Argentina, regeringsmæssigt og økonomisk fået næsten halvdelen af Argentinas jøder til at rejse. Engang var de 2% af befolkningen (ligesom i Amerika) nu er de mindre end 0,5%. De er en skygge af sig selv sammenlignet med førhen.

I Chile kæmper det lille jødiske samfund en kamp de kommer til at tabe mod palæstianismen.

2) Et magtfuldt utroligt rigt arabisk samfund, især omkring palæstinenserne. Skønt de blot udgør 3% af Chiles befolkning sidder 10% af dem i Senatet. De har haft indflydelse på Chiles regering i betragtelig grad. Da den stortalende chilener Maurico Abu Ghosh blev stoppet i Ben Gurion Lufthavnen og forhindret i at komme ind i de omdiskuterede territorier, gav det anledning til overskrifter i Chile. Den Chilenske regering protesterede. Det ville ingen anden regering have gjort. Det er helt sikkert ikke nationale nyheder i Amerika når Israel deporterer amerikanske aktivister. Vor regering ville have holdt lav profil.

3)  Oliepenge fra Saudiarabien og Iran har fået lov til at flyde ind i Latinamerika uden hindringer. Mens Israel og Amerika snorksov, har araberne pumpet massevis af millioner dollars i kontinentet for at få vendt sympatien. Det har virket. Arabiske sprogkurser betales nu af saudierne. En gigantisk moske i Buenos Aires er bygget, og næsten ingen indfødte argentinere kommer der. Saudierne finansierede  Islamiske skoler oder tilbyder kvalitetsundervisning til kristne børn. Der er sjældent nogen der konverterer, men de præger synet på verden.

Islamiske TV shows på offentlig TV i Argentina som de lokale er helt overbeviste om sendes som følge af bestikkelse. Venezuela tillod at Iran's HispanTV sender til kontinentet, skønt europæiske lande som Storbritannien og Spanien har forbudt den iranske propaganda.


Araberne har virkelig i den grad haft fokus på Sydamerika, og det i årtier, og det giver nu resultat.

4)  En latinsk fascination af venstreorienteret ideologi der betragter alt amerikansk eller israelsk som bagstræberisk. Glem blot arabisk brutalitet, lemlæstelse og mord på kvinder. Glem Islams tilbagestående tyranni. Det skyldes jo los yanquis y israel.

Samtidig har Israel en del endnu at lære. Israels  I24 TV News broadcasts er på engelsk, arabisk og fransk. Hvorfor ikke spansk? Selv i denne tid ignorerer Israel den stadig større indflydelse fra Latinamerika.

Lederen af Yesha bosætter bevægelsen er Dani Dayan, en jøde født i Argentina som taler tre sprog. Overbevisende har han skrevet artikler i New York Times. Jeg må formode han har bønfaldt Israel om at gøre noget. Dog ignorerer Israel Sydamerika og så er man oven i købet overrasket over resultaterne.
Dayan.JPG
Giv Dani Dayan et show på I24, for himlens skyld! Han kunne være Israels stemme i Sydamerika. Der er 70000 argentinske jøder i Israel. Der er ingen undskyldning for Israel - hvorfor har man ikke gjort noget ved det?

Og hvad så med Amerika?

Med den stadig større indflydelse fra CAIR, the Council on American-Islamic Relations; og den stadig mindre indflydelse fra AIPAC og ADL, varer det ikke længe før vi halter langt bagud i forhold til latinamerikanerne.

Man kunne beklage den helt ekstraordinære indflydelse ved de jødiske/Israel lobbier, men de holdt dog den arabiske indflydelse i skak. Forfatteren John Loftus viste i sin bog The Secret War Against the Jews at arabisk indflydelse i Amerika havde været i fremgang siden 1940’erne og ofte gennem olieselskaberne. Nu er den arabiske magt fremstormende og den jødiske indflydelse for nedadgående.

Denne indflydelse var dog ikke unik for jødedommen. I 1950-60’erne havde de romersk katolske kardinaler i Boston kæmpe indflydelse. At være til stede ved den årlige Al Smith middag var altafgørende for selv protestantiske præsident kandidater. I Quebec, var Den Katolske Kirke suveræn i 1960’erne.

Den katolske indflydelse og magt har længe været i tilbagegang. Den jødiske indflydelser er nu toppet. Nu er Islam på fremmarch.

Må Gud hjælpe os. Uanset hvilke fejl der er i katolicismen og jødedommen giver de i det mindst en værdig civilisation. Magten er ved at gå over til de som smadrer civilisationer. Hvis du ønsker at betragte, hvor vi er på vej hen, så lær lidt spansk og hold øje med Latinamerika.

Mike Konrad is the pen name of an American who is not Jewish, Latin, or Arab. He runs a website, http://latinarabia.com, where he discusses the subculture of Arabs in Latin America. He wishes his Spanish were better.


Læs også denne af samme skribent: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/02/araberne-i-sydamerika.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar