Michael Palin: Monty Python ville aldrig forhåne Islam
“Når faren viste sit grimme ansigt, så vendte han tappert ryggen til og flygtede. Tapre, tapre, tapre Sir Robin.” Graham Chapman - en af Python’erne
Kathy Shaidle
Den engelske komiker gruppe der blev berømt i begyndelsen af 1970’erne havde stor indflydelse på mit skriveri, og vigtigere, mit syn på livet.
Pythons anti-autoritære indstilling gjorde at jeg selv blev ‘på tværs.’ Jeg fulgte truppens mange juridiske kampe om censur, hvilket hjalp mig til at opbygge det lidt kværulantiske grundlag jeg stoler på når jeg selv var involveret i egne sådanne kampe årtier senere.
Pythons gjorde min undertiden besværlige barndom og tidlige ungdom en smule mere udholdelig.
Imidlertid har jeg været virkelig klar over i et stykke tid, at mine tapre ikonoklastiske helte faktisk ikke har været så modige alligevel.
Faktisk (som den jordbunde englænder) Peter Hitchens forklarede i sin indsigtsfulde og opsigtsvækkende bog The Abolition of Britain, så var de institutioner, symboler som Pythons og deres kolleger i “Satire Boom” kohorterne kvaste nærmest næsten helt nedbrudt før disse komikere dukkede op:
Der kan måske meget vel have været et “etablissement” af snobberi, kirke, monarki, klubånd og dresstraditioner i 1961. Der var intet af den slags ti år senere, men det passede til komikken og alle reformisterne at lade som om det stadig var der og derfor fortsætte med at ændre disse mytiske forekomster. Trods alt, hvis der ikke var megen snobberi, ingen forbenede gamle aristokrater og støvede dommere, hvad var så den moralske retfærdiggørelse for al denne forandring, en forandring der virkelig gavnede reformisternepersonligt ved at gøre dem rige, berømte og indflydelsesrige?(...)
Faktisk var den ‘ledende samfund’kreds allerede rådnet bort indefra.
“Profumo” og lignende sexskandaler (såsom affæren “Den Hovedløse Mand”) havde allerede afklædt den herskende engelske klasse som pervers på en latterlig måde - helt sikkert ikke egnet som moralsk myndighed over resten af nationen:
Det var Lord Denning der kaldte Mariella Novotnys orgie i december 1961, “Manden med Masken” festen. Hun foretrak at kalde det Påfuglenes Fest. Det fandt sted i hendes mands palælejlighed 13 Hyde Park Square.
Mandy Rice-Davies and Christine Keeler ankom ‘så moderigtigt.’ Ved døren blev de budt velkommen af deres mentor Stephen Ward. Han var klædt i en sok. Alle andre var nøgne. Udover Mariella, der var iført et sort korset og en pisk. Hun lå i sengen med seks mænd. Mariella havde altid en frisk morsomhed, og dagens joke var at hun var Regeringens Chefindpisker.....
En af kendsgerningerne som Denning ikke åbenbarede i sin rapport om Profumo affæren var skandalens globale indflydelse. Det var ikke Christine eller Mandy eller blot Stephen Ward der vakte FBI’s interesse. Det var Mariella. Under et besøg i New York havde hun ‘leget sygeplejerske og patient med John F. Kennedy, siddende præsident, og Suzy Chang, stjerne fra Nudes of the World.
Det var slemt nok at en af ‘sygeplejerskerne’ var kineser, men den anden var under mistanke for at være kommunist fra Tjekkoslovakiet....
Her er en af mine favorit ‘godbidder’:
En nøgleperson i debatten om man skulle forbyde eller ej D.H. Lawrence’s “obskøne” roman Lady Chatterleys Elsker var en Lord Boothby.
Han var tilfældigvis også “Premierminister Harold Macmillans kones elsker og den homoseksuelle elsker med East End gansteren, Ronnie Kray.”
Nej, det er ikke noget jeg finder på. Det er heller ikke et Monty Python påfund.
På den tid gjorde Pythons tykt nar af og morskab over Kray’s.
Som folkelige helte i deres East End London ‘distrikt’ og andre steder var Kray tvillingerne notorisk sadistiske og helt tydeligt mentalt syge.
Derfor blev jeg noget forbløffet da endnu en kendt, Lord Tebbit “fremprovokerede vrede blandt muslimer” i 2009 ved at sammenligne (Storbritannien stadig større antal af ) islamiske sharia domstole med gangstere.
“Han sammenlignede domstolene med det ‘system af voldgiftsafgørelser i sager som Kray brødrene stod for.”
Så er vi ved vor tid.
Jeg var lige ved ikke at skrive om dette, fordi nu er det kujonagtige hos de formodede “modige” og “dristige kunstnere” overfor muslimsk intimidation så frygtelig almindelig.
Men hvilken Python elev ville jeg dog være dersom jeg tøvende med at kritisere egne idoler?
Så jo, derfor er jeg noget bedrøveligt og chokeret over at høre Michael Palin indrømme, spagfærdigt, at truppen aldrig ville turde forhåne Islam: .
Under sin tid i Monty Python gjorde han tykt nar og grin med enhver fra the Establishment til Kristendommen.
Men takket været truslen fra ‘svært bevæbnede fanatikere’ har Michael Palin indrømmet at der en komedigegenre han er for bange for at begive sig ind på - Islam.
Den 70’årige sagde at religiøse følelser er blevet så meget mere udpræget siden dengang han var komiker, at det ville være umuligt at lave filmen fra 1979 ‘Life of Brian’ - der var en satire over Jesu liv - og da slet ikke grine af muslimer.
Han sagde: ‘Religion er mere vanskeligt at tale om. Jeg tror ikke vi kunne lave Life of Brian i dag. En parodi over Islam endnu vanskeligere.
Vi så alle hvad der skete med Salman Rushdie og ingen af os ønsker at komme derud igen. Det er en skam, men sådan er det. Der er mennesker deruden uden humoristisk sans og de er ‘svært bevæbnede.’
Så en Lord - ikke mindre end en Tory - har altså mere mod og visionens klarhed end komikertruppen der skabte sig et navn ved at forhåne typer som han.
Som englænderne gerne siger.
(KATHY SHAIDLE is a blogging pioneer who runs FiveFeetOfFury, now in its 12th year. She's been called "one of the great virtuoso polemicists of our time," by MARK STEYN. Her latest book is Acoustic Ladyland: Kathy Shaidle Unplugged
Ingen kommentarer:
Send en kommentar