tirsdag den 2. september 2014

Vil historien gentage sig 1. september 1939 - 2014?

For 75 år siden indledte endnu en invasion en verdenskrig

       
       
                               
I går for 75 år siden tidligt om morgenen den 1. september 1939, krøb tyske efterretningsfolk stille og roligt frem mod en tysk radiostation nær grænsen til Polen. Deres anfører var Alfred Naujocks, en af de absolut ikke rare karakterer i 2. Verdenskrig. Naujocks var major i SS og skulle senere terrorisere danskerne under besættelsen og hjalp Otto Skorzeny i oprettelsen og udførelsen af den berømte ODESSA gruppes aktioner. ODESSA var den gruppe der hjalp med til at få tyske nazi krigsforbrydere ud af Tyskland efter krigen. Skorzeny havde en bemærkelsesværdig karriere, og blev indsat i særlige opgaver, herunder den nærmest geniale dramatiske redning af Mussolini, der blev styrtet i 1943 og holdt indespærret i en villa på et bjerg af den nye italienske regering.                
Naujocks
Men denne nat (01.09.39) havde Naujocks en opgave at udføre. Han skulle være igangsætte en krig.

Iført polske uniformer brød de tyske efterretningsfolk ind i radiostationen, smadrede stedet og kom med en bombastisk udsendelse, hvor man påstod at polakkerne invaderede. Tyskerne skød derpå adskillige fanger fra Dachau, iklædte dem polske uniformer og efterlod dem på stedet som “bevis” på polakkerne ondskab.

Der var yderligere 21 fup operationer der lignede denne som Hitler benyttede som retfærdiggørelse for en invasion af Polen. Resten er histore.

Ifølge de hemmelige protokoller i Nazi-Sovjet Pagten, underskrevet blot få timer før invasionen havde Hitler og Stalin delt Polen op mellem sig, og dermed påbegyndt den mest brutale invasion i krigen..

I dag kan Polen se tilbage på de dystre tider og undre sig: Vil historien gentage sig?


Polen markerer 75 års dagen for udbruddet af 2. Verdenskrig mandag med et vågent øje på Rusland, der invaderede landet under krigen og nu er ved at omklamre, med fuld styrke, Ukraine.

Lige fra de allerførste tyske granater blev affyret mod en polsk befæstning i Gdansk tidligt om morgenen den 1. spetember 1939, til de sidste dage af krigen i 1945, led Polen de værste rædsler som følge af krigen, den alvorligste var udslettelsen af de fleste af landets jødiske befolkning ved nazisterne.

Næsten 6 millioner polakker, cirka 17% af befolkningen - herunder cirka 3 millioner jøder - døde.

Erindringer om æraen har boblet under overfladen siden Rusland gik ind på Krim Halvøen i marts måned, og en voldsom konflikt begyndte i Ukraine østlige del.

"At benytte militærmagt mod en nabo, at annektere deres territorium, at forhindre dem i frit at vælge deres sted i verden -- dette er en bekymrende påmindelse om de sorteste kapitler i Europas historie i det tyvende århundrede,” sagde Polens præsident Bronislaw Komorowski, i en avisartikel umiddelbart forud for årsdagen.

Den polske historiker Andrzej Friszke mindede samtidig om den berygtede München Aftale som Storbritannien og Frankrig underskrev med Nazi Tyskland i 1938, hvor man tillod Tyskland at annektere store dele af Tjekkoslovakiet i et forfejlet forsøg på at undgå krig.

“Der er igen et forsøg på at ofre nogle (mennesker) ved at købe en illusion om fred for alle de andre,” sagde han til AFP.

[...]
Barbara Rybeczko-Tarnowiecka var ni år gammel og boede med sine forældre i Warszawa i 1939.

“Jeg husker stadig lyden af bombemaskinerne og den frygtelig lyd af de knuste vinduer når det hele rystede.”

“Og jeg husker klart rækkerne af tyske tropper der passerede vort hus og sang af fuld kraft.”

Hun så på dem gennem tremmerne i porten til hendes hjem sammen med andre børn fra kvarteret. Nu hurtigt 75 år frem og Rybeczko-Tarnowiecka er igen foruroliget.

“Jeg er dybt bekymret over det som foregår mellem Rusland og Ukraine,” sagde hun.
“Helt ærligt, ja så undgår jeg nyhederne fordi jeg kommer til at gyse og ryste.”

Polen er med i NATO nu, men hvor meget stoler landet på sine allierede? Husk at præsident Obama nægtede at indgå en aftale om at opstille anti-missil batterrier i Polen under “reset” politikken over for Rusland. Og med baggrund i det den polske regering kan se foregår i Ukraine, så kan de ikke være så sikre på NATOS svar på aggression.

Ingen har indtil nu regnet ud, hvorledes man standser Vladimir Putin fra at begå hvilken som helst form for aggression han vælger. Skulle den russiske præsidents øjne falde på Polen næste gang, ja så synes der ikke være nogen plan for at hindre ham. Vil NATO landene risikere en verdenskrig for at redde Polen?

Det er lige præcist det spørgsmål polakkerne stiller sig selv i disse dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar