søndag den 7. juni 2015

Koster dyrt ikke at kende sin historie

Det er dyrt ikke at kende historien
I 1960 kom Sam Cooke med en rigtig hitsang der begyndte med ordene "Don't know much about history." I starten af 1990’erne påbegyndte Kenneth C. Davis en populær serie af bøger om historien ved at bruge Cookes fem ord. Uheldigvis afspejler Cookes tekst, trods Davis’ indsats, ikke kun den manglende viden hos nutidens generation, men generelt for mange amerikanske politikere.  The United States er ved at betale en bitter pris for denne uvidenhed.
Vi bør dog være rimelige overfor de som er født efter årtusindskiftet, der er ved at blive voksne efter at have gået i offentlige skoler eller private institutioner der har været mere interesseret i at fremme venstreorienteret propaganda end i at formidle korrekt kundskab om hvem vi er, og hvordan vi er havnet i vor nuværende situation
.
I årtier er studerende blevet vildledt at venstreorienterede “uddannere,” men også forladt af de fleste “konservative” der af en eller anden grund har været alt for optaget til at anerkende at en hel generation er blevet, ikke undervist, men udsat for propaganda.
“Hvem,” “Hvor,” og “Hvorfor” i fortiden forbliver meget uklar for de fleste unge amerikanere. Dette fører direkte til uvidenhed, eller en irriterende forvirring, om vor tid.
“1. Verdenskrig. 2. Verdenskrig?” “Den Kolde Krig?” Bolshevik Revolutionen? "
The United States er i alvorlig fare for at miste sine allierede og blive omringet af fjendtlige nationer. Problemet er, hvordan forklarer vi dette dilemma til individer der meget vel ikke aner hvilke nationer det drejer sig om?
AGGRESSION I DET SYDKINESISKE HAV! Hvor? Hvorfor skulle vi dog bekymre os om det hav?  
Virkeligheden
Amerikanere i alle aldre har en fornemmelse for de farer som de islamiske militante udgør, hvoraf nogle befinder sig i USA og er klar til angreb. Det er langt vanskeligere at forklare den fare som Rusland og Kina udgør. Kina er, trods alt, efter alle estimater USAs største kreditor, og vor næststørste handelspartner. Efter Sovjetunionens kollaps blev Rusland betragtet som en demokratisk nation i støbeskeen. Sådan mente “eksperterne” indtil de russiske tropper krydsede grænsen til Ukraine i november sidste år.
En gennemgang af de handlinger Kina foretager sig, viser et Kina der stadig er et kommunistisk regime der kalder sig Folkerepublikken Kina, og den ikke så demokratiske Russiske Føderation, er virkelig et faresignal for USA og vore allierede. For at forstå, hvorfor og hvordan en af vore største handelspartnere kan være en trussel, og hvorfor Rusland ikke er et demokrati, det kræver en basisviden om historien, og en erkendelse af de nuværende begivenheder. Historien er imidlertid ikke blevet formidlet, og de mest farlige udviklinger i vor tid fortæller der ikke tilstrækkeligt om - i det mindste ikke i massemedierne.
Den farlige situation i Det Sydkinesiske Hav er et eksempel. Denne del af verden lyder til at være langt borte, og uden særlig betydning for USA. Sandheden er at det meste af verdens handel går gennem dette område, og adskillige vigtige US allierede, herunder Japan og Filippinerne er afhængige af United States i deres selvforsvar.
Folkerepublikken Kina, der gør krav på hele området er ved at konstruere øer ved koralrev der skal være militærbaser. Start- og landingsbaner for militærfly og havne for krigsskibe er meget snart færdige. Disse nye baser strammer Kinas greb om området. Folkkerepublikken Kina fortsætter med at ekspandere sin flåde, og har intention om at være rival til U.S. Navy i Stillehavet.
Japan er ikke kun truet af den kinesiske ekspansion, men også af russisk. I løbet af det sidste års tid har japanske jets 943 gange måtte afvise russiske militærfly fra japansk luftrum. Moskva ekspanderer sine militære installationer på de russisk besatte Kurilliske Øer (ejet af Japan indtil afslutningen af 2. Verdenskrig), og den stadig større russiske stillehavsflåde der er med i fælles flådeøvelser med Kina.
Skulle KIna, eller Rusland og Kina være i stand til at afvise og udstøde USA fra Stillehavsområdet vil ikke kun Japan og Filippinerne, men også Australien og den frie østant Taiwan med tiden kunne blive Kinas kolonier.
Truslerne i Asien matches af farerne ved den russiske aggression i Europa. Russiske tropper har været i Østukraine og hjulpet separatisterne der ønsker at blive forenet med Rusland. De Baltiske Stater, Estland, Letland og Litauen afholder manøvre i forventning om et russisk angreb. Polen har øget sit militærbudget og søger samarbejde med nabostaterne i et forsøg på at afvise eller hæmme russisk aggression.
Tyskland genopvækker sine militære traditioner som modsvar på russisk aggressivitet.
Rusland hjælper Den Islamiske Republik Iran i sin stræben efter atomvåben og leverancer af våben til faktisk alle. Iran er forberedt på at dele sin kerneteknologi med nationer der er mod USA.
Siden Sovjetunionens kollaps, har amerikanske og europæiske investeringer i Den Russiske Føderation og i Folkerepublikken Kina gjort det muligt at foretage en militæropbygning i Rusland og Kina og deres ekspansion i forskellige dele af verden, herunder Latinamerika.
Det er nødvendigt at indse virkeligheden
Ovennævnte giver ingen mening medmindre man kender til noget historie sammen med geografi. Et individ er helt fortabt vedrørende de nuværende begivenheder medmindre vedkommende har en basisviden om hvad der allerede er sket og hvor disse steder er.
Amerikas overlevelse afhænger af folkets beredthed til at møde de udfordringer vi står overfor. En viden om geografi, nuværende forhold, og jovist, historien er livsvigtig. Uvidenhed om verden omkring os vil føre til dårlige politiske beslutninger, der igen kan føre til en national katastrofe.
Traditionel skolelærdom er gået galt. Den som ønsker præcis information om fortiden og nutiden må vende sig til de “ikke traditionelle” medier. En ny verden venter - en sikker kur hvis  "don't know much about history."


Ingen kommentarer:

Send en kommentar