søndag den 19. juni 2016

Tatoveringer på arbejdspladsen

Tatoveringer på arbejdspladsen



Washington Post har en artikel der beskriver, hvor eftergivende virksomheder er blevet når det drejer sig om ansatte der udstiller deres tatoveringer på arbejdspladsen.

Huffington Post kunne for et stykke tid siden fortælle, at sandwich kæden Jimmy Johns - kendt for sin restriktive tøjkodeks der betyder at selv farven på skosålerne hos de ansatte er bestemt og også farven på deres bukser - er ved at løsne op på deres politik vedrørende tatoveringer.

“En smule er OK, så længe det er smagfuldt og ikke i ansigtet eller halsen,” ifølge en memo fra sandwich kæden.

Dette lyder gevaldigt som den holdning adskillige andre større arbejdsgivere er ved at indtage med de ændringer de har til deres regler om tatoveringer. Starbucks og PetSmart har en lignende ændring i deres politik der kom sidste år om “passende” tatoveringer. Og selv U.S. Army er blødt op på reglerne tidligere i år.

Der er helt sikkert en opblødning på restriktionerne i restaurantbranchen, sagde Brian Elzweig, en juraprofessor ved Texas A&M University-Corpus Christi, der har studeret problemerne i loven om tatoveringer på arbejdspladsen. “Jeg mener at det som er ved at ske er, at flere og flere mennesker der har tatoveringer kommer ind i ledelserne og uanset om de er synlige eller ej, så har de en meget tilbagelænet holdning.”

Jeg mener tatoveringer ser uprofessionelt ud, især de meget store. Når jeg ser nogen med en stor tatovering tænker jeg....

  1. hun kan vist godt lide at blive meget fuld og tager dårlige beslutninger.
  2. han tager narko og tager meget dårlige beslutninger.
eller
     c. han/hun kan have Hepatitis B.

Hvor skal alt dette slutte? Skal man have lov til at udstille bandetatoveringer på arbejdet? Hvad med skelet-tatoveringer eller meget grafiske som denne?  


Ville dette være OK på din arbejdsplads?

Det er derfor jeg mener det er bedst at have sine tatoveringer skjult frem for at vise dem ‘åbenlyst’ på arbejdspladsen. Der er visse former for tatoveringer, der fordi de er lavet et bestemt sted som ikke kan ses, er helt OK. For eksempel er der de såkaldte "tramp stamps," tatoveringer som nogle kvinder har nederst på ryggen for at angive for mænd under elskovsakten hvor de skal ‘sigte’ og som derfor ikke er synlige for offentligheden helt i orden.
Men tatoveringer i ansigtet, på halsen og armene ser altså uprofessionelt ud. Når de ansatte er på arbejde skal de signalere en afslappet omsorgsfuld holdning over for kunderne. De skal være professionelle. Det er derfor de ansatte ikke er iført t-shirts med påskriften ‘bid mig!’ eller andet popsmart eller er iført de der enorme pludderbukser. Af samme grund bør de ikke have zombie tatoveringer på synlige steder.  

Virksomhederne der slækker på disse standarder ødelægger deres varemærke. Jeg var i Home Depot i dag, og søgte hjælp af en ung kvinde der knap kunne engelsk og hvis arme var overbroderet med tatoveringer visende en sand tegneserie fra håndleddet til langt op på overarmen. Efter at have forklaret hvad jeg søgte og nogle gestus lykkedes det mig at gøre hende begribeligt, hvad det var jeg søgte. Men jeg følte jeg fremfor at blive hjulpet af en professionel i en større kæde blev assisteret af et medlem af en lokal pigebande. Absolut ingen god oplevelse.

Slut spørgsmål: Bekymrer du dig om en salgsassistent er mere dekoreret end en børnemalebog så længe hun taler engelsk eller forventer du mere i en butik når du søger en bestemt vare?

This article was written by Ed Straker, senior writer of NewsMachete.com, the conservative news site.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar