'Make America Great Again': Det er sket før
Mens de almindelige borgere i Amerika strider sig gennem det ottende år i “Den Store Recession” spekulerer de over om lovløsheden hos forbundsregeringen nogen sinde vil høre op.
Hvordan kunne de elitære fra Ivy League” dog lede os ud i en sådan tilstand? En katastrofal økonomi, en en krise i sundhedssystemet, at over en million veteraner bliver ignoreret, og at præsidentens politiske modstandere forfølges af diverse forbundsagenturer. Det er helt sikkert aldrig hændt førhen.
Nuvel, det har det så!
Se blot tilbage på sommeren 1920. Professor Woodrow Wiilson er i sit sidste år som en katastrofal præsident - på ottende år. Landet lider efter en frygtelig og omkostningstung krig i Europa. At besidde en doktorgrad gav ikke Wilson visdommen til at holde vort land ude af den skrækkelige krig. Værre endnu hans centralplanlægning over for økonomien kvalte det frie initiativ og landbruget, som ved det af forbundsregeringen tvungne landbrugsprogram der forårsagede the Dust Bowl. Administrationen havde ingen plan for demobiliseringen af de to millioner soldater i Army. (de var jo langt væk og ikke med i arbejdsløshedsstatistikken). Fængslingen af næsten 180000 journalister, redaktører, aktivister og andre politiske fjender for “afvigende opførsel” bremsede ikke Den Spanske Syge der slog flere mennesker ihjel end Den Store Krig, men dog vovede ingen at kritisere Wilson for noget som helst.
Alt dette resulterede i Depressionen i 1919-1920. Amerikanerne var i sandhed angste da præsidentvalget i 1920 begyndte. Og med god grund. Demokraternes sag var for at sige det mildt noget muggen, mens Det Republikanske Parti var splittet med ikke færre end 11 mænd der bejlede til nomineringen. ,
Ud af denne flok fremstod en velstående forretningsmand der havde skabt sin egen virksomhed, der selvom han var loyal Republikaner, to gang havde været stillet op før. I en delvist skarpt opdelling mellem progressive og konservative blev han anset som ingen af delene, men syntes at kunne forhandle med enhver. Det hjalp at han var høj, så godt ud, og var en god taler. Han havde været avisudgiver, han kendte medierne ind- og ud.
Han førte kampagne altid åben, veltalende, venlig og med ubændig energi. Samtidig med han befandt sig godt med rige og magtfulde var han lige så imødekommende ved et fagforeningsmøde, sammen med landmænd, eller i et dameselskab. (Hans avis var fagforeningsmindet, og gennem hans imødekommenhed var der aldrig en strejke hos dem). Den almindeligste grund de vælgere der støttede ham anførte var “Han siger lige præcis det jeg tænker.”
Hvad var han oppe imod? Demokraterne havde James M. Cox som præsidentkandidat og Franklin D. Roosevelt som vicepræsident. Cox havde grundlagt Cox Entreprises medieimperiet der stadig findes. Roosevelt - nuvel handlede måske efter han slægtskab med Det Hvide Hus - i form af Teddy Roosevelt. Republikanerne var oppe imod rigtig store penge - og et stort navn. Hvordan gik det så? Hvis du er offer for historieundervisning i offentlige skoler, så ved du det ikke.
I november 1920 sejrede Warren G. Harding i 39 af 48 stater med 60,2% af stemmerne. I månederne mellem valget og indsættelse holdt han 18 taler (uden manuskript eller teleprompter) der beskrev nøjagtigt hvad han ville gøre for at gøre “America First” (hans slogan) og reparere den skade Wilson havde påført. Og det gjorde han.
Han bragte Wilsons personlige indkomstskat på 94% ned til 24%. Han lukkede forbundsagenturer skabt af Wilson, og han afskedigede næsten halvdelen af alle ansatte i forbundsregeringen. Han åbnede et nyt bureau: the Office of Management and Budget. Som forretningsmand mente han at forbundsregeringen burde have sin egen omfattende plan (hidtil havde regeringskontorer blot kunne gå til Kongressen og få flere midler).
Alt dette havde den ønskede effekt. Main Street blomstrede op. ligeledes Wall Street, tilliden vendte tilbage og vi gik ind i de brølende Tyvere. Harding samlede om sig et kvalitetskabinet med Andrew Mellon, en førende finansmand fra den generation som skatteminister. Ved tæt samarbejde med Mellon og andre talentfulde mænd vendte Harding landet fra depression til opblomstring i sit første år.
Er der en chance for at historien kan gentage sig? Det kan der være nu da vi har en forretningsmand, der er dybt frustreret over udueligheden og korruptionen hos “Dummycrats” og uansvarligheden hos den gamle garde af Republikanere. Han siger det som måske 100 millioner desillusionerede amerikanere tænker. Lad os se om det sætter ham i Warren G. Hardings gamle hjem i Washington D.C.
NOTE: Hvis du gerne vil læse de taler hvor præsident Harding forklarede, hvordan han ville vende økonomien til det bedre og gøre America Great Again, så kan en kopi erhverves hos Amazon for mindre end 10 dollars. Selv Mr. Trump vil forstå at værdsætte en sindsmæssig beslægtets tanker.
Synopsis-kommentar. Lyt til en af hans taler her: http://www.americanrhetoric.com/speeches/warrenghardingreadjustment.htm
Pudsigt er det at Harding altid kritiseres for hvad hans ministre foretog sig, og så lige det han var sin hustru utro. Hans ministre var noget moralsk betændte og svindlede og modtog bestikkelse. Man glemmer de positive ting Harding stod for som artiklen gør opmærksom på, nemlig økonomisk fremgang for USA.
SvarSletVel lidt det samme man er ved at gøre med Trump når Obama og andre Demokrater hele tiden hævder han har tjent sine penge ved at tryne andre. Man glemmer de rigtig mange arbejdspladser han har skabt for alle hudfarver.