Den Røde Kløe
I 2. Verdenskrig var Kina, USA på samme side via deres fælles fjender Japan og Tyskland. Men relationerne mellem de to nationer blev hurtigt dårlige efter krigen og i cirka 25 år havde USA og Kina kun meget lidt med hinanden at gøre.
Da Richard Nixon stillede op som præsident argumenterede han for at få lavet om på det forhold. Den 21. februar 1972 landede Air Force One i Kina, og Nixon indledte en ugelang tur rundt i landet og det historiske møde med Mao Zedong.
Grundet vigtigheden i den diplomatiske mission ønskede Nixon og hans hold at sikre sig at de hele tiden var på vagt overfor alle forhold også ganske almindelige. Den 1. februar det år drog en delegation på cirka 100 amerikanere til Kina som et “forløber hold” for at planlægge så meget som det var muligt - ofte helt ned i de mindste detaljer.
For eksempel bemærker the Washingtonian at “forberedelsesholdet regnede ud, hvor det bedste sted for landing af Nixons fly ville være med hensyn til den rette distance og vinkel for gode billeder når han gik ned af rampen for at blive modtaget.”
Og så lagde de lige mærke til at deres bagdele blev knaldrøde og kløede voldsomt.
Jovist, der var virkelig grund til bekymring. Præsidenten for United States kunne bare ikke komme til at lide under det som irriterede forberedelsesholdets bagdele. Man kan ikke drage på en meget vigtig diplomatisk tur og så kradse sig bag på ballerne mellem håndtrykkene.
Derfor ledte man efter en løsning som de kaldte “bavianbagdel” (Her er så flere billeder af bavian skønheder)
Første skridt var at finde årsagen. Det viste sig relativt let - det var de skinnende toiletsæder af træ, sådan nogle man sjældent finder i USA. Sæderne var lakeret og lakken stammede fra en plante kaldet "toxicodendron vernicifluum" eller mere almindeligt kendt som det kinesiske laktræ. Saften fra træet indeholder noget der hedder urushiol der også kan findes i planter som giftig efeu og den slags. Mange amerikanske bagdele var allergiske over for lakken og så kom det til at klø og bagdelen blev knaldrød. God fornøjelse.
Præsidentens bagdel skulle skånes, men forberedelsesholdet var bekymret over at det at udskifte toiletsæderne i på ders hoteller ville kunne skade relationerne med kineserne.
Endelig fandt man en løsning der blot krævede lidt snilde og noget lækkert toiletpapir.
I bogen "Freeing Tibet: 50 Years of Struggle, Resilience, and Hope," forklarer skribenterne John Roberts og Elizabeth Roberts:
Problemet bestod i, hvordan man hensynsfuldt forklarede dette delikate problem for den kinesiske regering. Efter længere overvejelse besluttede man, at den mest diplomatiske metode ville være at stole på at det lytteudstyr som man vidste kineserne havde installeret i deres hotelværelse ville være løsningen. De kunne lytte med og få en forklaring på dilemmaet.
Næste dag da de vendte tilbage til deres hotelværelse efter stuepigerne havde gjort rent var hvert træsæde blevet beklædt med silkeblødt stof.
Kineserne havde fanget budskabet. Nu var vejen banet for et ‘lækkert’ præsidentbesøg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar