Kullets Konge og arbejdernes ven - præsident Trump

Præsident Trump er Kullets Konge

Stephen Moore

Dybt begravet i de ellers knastørre rapporter over jobs for marts måned var den forbløffende meddelelse fra Arbjedsministeriet om at arbejdernes antal  i mineindustrien øgedes med 11000 ansatte i marts. Siden lavpunktet i oktober 2016, og efter årevis med smertelige afskedigelser i mineindustrien, har denne sektor nu fået 35000 flere jobs.

Hvilken kovending. Det følger på et tidspunkt, hvor venstreorienterede har sagt at Donald Trump har løjet for det amerikanske folk når han sagde at han kan bringe kularbejdernes jobs tilbage. Nuvel - det har han så gjort.

Der er flere gode nyheder for kulindustrien. Tidligere i denne måned kom Peabody Coal - Amerikas største kulproducent ud af krisen og betalingsstandsningen og deres aktier er igen aktive. Deres markedsandel var faldet med næsten 90% under Obama årene. Virksomheden Arch Coal er også ude af krisen.

Det viser sig at valg har konsekvenser, trods alt. Forandring i ledelsen i Washington har bragt King Coal tilbage til livet siden sent i 2016 da kulproduktionen var faldet med næsten 50%. Obama administrationen og deres allierede såsom the Sierra Club forsøgte at slå kul ‘ihjel’ på grund af deres hyper besættelse af global opvarmning. Trump administrationen har lovet kulminerne i de små byer i Amerika, i Ohio, Pennsylvanie, Virginia, West Virginia og Wyoming, at han ville være en ven af amerikansk kul og fossile energikilder.

 

Som lovet har Trump lettet på de såkaldte Clean Power Plant regulativer og adskillige andre EPA (miljø) regler der som hensigt havde at kvæle kulindustrien med dens arbejdspladser (og tusinder flere i brancher med tilknytning, såsom transport og stål) og lukke kulværkerne, hvilket også er sket med hensynsløs ‘præscision.’ Hillary havde lovet sine grønne allierede at hun ville gøre det af med det sidste kulrelaterede job i Amerika.

Det var kulminearbejderne absolut ikke glade for, og hendes arrogante holdning til en førende maerikansk industri der ansætter titusinder af fagforeningsarbejdere bidorg til at hun tabte i næsten alle kulstaterne - hvoraf mange af dem var ellers solide Demokratiske.

Amerika blev bygget op om billig og rigelig kul. De fossile brændstoffer forsynede U.S. i industri tidsalderen og erstattede de utilstrækkelige vindmøller og træbaserede kilder til elektricitet. Amerika har nu for tiden haft adgang til 500 år med kul - langt mere end nogen anden nation. Trods det sidste årtis krig mod kul under Obama årene får U.S. stadig cirka 33% af sin energi fra kul - lige efter naturgas.

Kul er  i dag uundværligt, selvom om bæredygtig “grøn” energi begynder at hale ind på det, fordi vind- og solkraft kun er levedygtige med kulfyrede værker som støtte når vinden ikke blæser og når solen ikke skinner. Uden kul, ville brug af udelukkende grøn energi betyde ‘mørke’ over hele Amerika.

Venstreorienterede har argumenteret med at kul aldrig ville kunne få et comeback på grund af den billige naturgasd. Og det er da også sandt at skifernaturgas revolutionen med priser der er faldet ned til mellem 10 og 3 dollars har skadet kulproducenterne.

Men økonomisk nød er ‘moderen til al opfindsomhed’ og kulprocutenter som Peabody har fundet ud af hvordan de kan være langt mere effektive i deres produktion. Ydermere så er ‘ren kul’ her. Udledningerne fra kulkraftværkerne af bly, svovl,  karbon monoxid og andre forurenende stoffer er faldet med mere end 50%, og i visse tilfælde med 90% i de seneste årtier.

Klimaforandrings lobbyen - det industrielle kompleks - betoner at US skal stoppe brugen af kul for at redde planeten. men selvom US skar ned på vor egen kulproduktion til Nul, så bygger Kina og Indien hundreder af kulværker. Ved at suspendere den amerikanske kulproduktion overfører vi blot arbejdspladser fra US. Er de venstreorienterede mere opmærksomme på jobs i Indien og Kina end i Amerika?

Bæredygtig energi er vel et eller to årtier fra at blive den største energikilde for verden, så indtil det sker vil kul og naturgas konkurrere som en lavpris- og rigelig indenlandsk produceret energikilde til Amerika i det 21. århundred.

Atomkraft vil forhåbentlig blive ved med at spille en vigtig rolle. Dog skal vi huske, trods al snakken om øgningen af vind- og solkraft, at disse stadig kun tegner sig for mindre end 5% af vor energi. Næsten 70% kommer fra gas og kul.

Kul er ikke død i Amerika. Det har masser af potentiale. Som en leder i Washington Times udtrykte det her fornylig. “Venstreføjen forkastede de 100000 job i kulminerne i Amerika for mere end ti år siden. Donald Trump har ikke”

Husk det næste gang Elizabeth Warren eller Nancy Pelosi belærer os om hvor meget de bekymrer sig om arbejderklassen i Amerika.  

Stephen Moore is an economic consultant with Freedom Works and co-author of Fueling Freedom: Exposing the Mad War Against Energy.

https://spectator.org/coals-colossal-comeback/