lørdag den 8. april 2017

Livet med islam og terror og de som gør den mulig

Livet med Islam og terror og de som gør den mulig


Ilana Mercer

I skrivende stund leder russerne efter den ansvalrige for angrebet i metroen i Sankt Petersborg, hvor 11 mennesker blev slået ihjel og 45 såret. Det gik rigtig hurtig for de russiske myndigheder at komme med en beskrivelse og billede af den mulige gerningsmand. 


Det kan se ud til at Vladimir Putin ikke benytter sider fra Vestens Jihadi-Beskyttelsesprogram. Muslimernes følelser - hvem ellers var det - blev ikke skånet. Russerne blev ikke advaret mod islamofobi. Myndighedspersoner slog sig ikke for brystet om deres samfunds fiasko med at integrere muhamedanere. Sygelige udtalelser blev ikke udspredt for at skjule det som sandsynligvis var netop Jihad.

Når denne klumme er færdigskrevet vil vi vide, hvem gerningsmanden er. Den hurtige identifikation af Khalid Masood’s sidste måned, skete fordi han blev dræbt hurtigt. Den britiske knivmand mødte sin skaber fordi Masood angreb Palace of Westminster, truede Parlamentet, hvor en bevæbnet betjent var placeret.Relatives of victims of the Monday's metro bombing attend a memorial service at the Trinity Cathedral in St.Petersburg, Russia, April 5, 2017.  REUTERS/Anton Vaganov Relatives of victims of the Monday's metro bombing attend a memorial service at the Trinity Cathedral in St.Petersburg, Russia, April 5, 2017. REUTERS/Anton Vaganov
I Storbritannien er de kriminelle bevæbnet. Politikerne har bevæbnet beskyttelse. Offentligheden overlades til sig selv - af hensyn til “vore værdier” for den at vide. For deres “friheds” skyld som bestemt af deres politiske vogtere, går englænderne så med til at leve med dystre realiteter.

Realiteten med en engelsk soldat der blev slagtet på en gade i London. Med Drummer Lee Rigby der blev skåret i stykker i Woolwich, lige udenfor
the Royal Artillery Barracks, i maj 2013. Med blodet af sit offer drivende ned af sig bad den frække morder  dhimmien der gik forbi om at filme hans ugerning. Muhammads budbringer ønskede at “sige det” på Youtube.

Ligesom den ensomme engelske bevæbnede betjent, gjrode den amerikanske forretningsmand Mark Vaughan det han skulle i september 2014 da en kvinde ved et virksomhed i Moore Oklahoma - Vaughan Foods - blev halshugget af en Alton Nolen, en konvertit til Islam. Denne hadoptændte sorte mand gik mod stakkels Traci Johnson, og begyndte at save hendes hals over. Så dukkede mr. Vaughan op. Han standsede Nolens forehavende ved at placere en kugle i ham.

Var det ikke for den bevæbnede betjent Alan Horujko, ville en anden ondsindet mand, Abdul, have dræbt nogle klassekammerater i november sidste år. Abdul Razak Ali Artan, somalisk flygtning, kørte sin bil mod mængden ved Ohio State University. Artan måtte stopppes - Alan gjorde det.

Tidligere i 2016, igen en flygtning fra Somalia, hvor har vi dog fejlet med disse stakkels sjæle og burde have set det ville ske. En amerikansk helt var klar til
Dahir A. Adan.

Officer Jason Falconer var ikke på arbejde, men dog klar da Adan begyndte at skære ikke muslimer i småstykker ved et butikscenter i St. Cloud, Minnesota. Officer Falcon pumpede Alan fyldt med bly. Færdig med ham.

Når de handler individuelt er amerikanerne stadig i stand til at svare på Jihad, ved at
“indgyde rædsel i deres hjerter” på de Jihadi troende. Kollektivt og ofte udstiller briterne og europæerne deres hjælpeløshed.

Det må konstateres at når det drejer sig om myndigheder der skal beskytte folket - på begge sider af ‘dammen’ - så er fiasko reglen. Modsvaret hos folkets beskyttere i hele Vesten er ‘svaghed’ for at sige det mildt.

Om det er i Paris, Nice, Bruxelles eller Berlin, i Orlando, San Bernardino - så er mændene med massmord i sinde muslimer, ofte med en kriminel baggrund eller med en pludselig intens interesse i Islam. Den risiko faktor, Islam, anerkendes sådan set ikke. Dens følgere bliver ignoreret, de hindres sjældent, og i det store og hele afvises de af de selvsamme efterretningsbureauer der med succes nu også håner præsident Trump, som værende vildledt.

Posthumt mindes Jihadi dræberne venligt af et tilpasset dhimmi samfund (vores) og af deres medvirkende samfund (deres). Hvor er det dog smukt.

Når myndighederne bliver opmærksomme på disse typer får de hele tiden et ‘frikort’ for deres lovovertrædelser. De bliver afhørt og løsladt. Igen slippes løs på uskyldige, fordi de har fået deres afhørere til at tro på dem.  

De samme afhørere er blevet i stand til at afhøre og retsforfølge patrioter for upassende tale mod Islam. Hollænderen Geert Wilders og Frankrigs Marine Le Pen - tænk blot på dem.

Man forfølger en anden, præsident Donald Trump for at være for venlig over for Rusland, som endnu et tidsfordriv hos embedsmænd i statsadministrationen, der nærmest konsekvent aflyser overvågning af Islamister, mens de bruger midler på at overvåge Trump Tower.

Mistænkte kan forholdsvist let slippe gennem vejspærringer i Europa. Perverse europæiske lovgivere har indført procedurer der gør det at pågribe og udvise uønskede nærmest umuligt.

Den tunesiske indvandrer, Anis Amri, blev endelig befriet for sin elendighed af en italiensk politibetjent nær Milano. Men ikke før Amri havde pløjet 12 mænd, kvinder og børn ned ved et åbent marked i Berlin sidste jul. Han sårede 49.

Amri var kendt som forbryder, mistænkt for at “besidde sprængstoffer” og snyde de tyske velfærdsinstitutioner. Han blev pågrebet med et falsk ID, havde været fængslet førhen og var blevet ‘overvåget,’ hvad det så end var værd? Amris misgerninger, gav mere end en almindelig antydning af hans fremtidige “gerninger.”

Dog var der ikke indledt nogen udvisningsprocedure, fordi den snu Amri aldrig havde gyldige papirer på sig. Han kendte de preussiske bureaukrater, der sætter politisk formalitet og protokoller før uskyldige tyskeres liv. Man ved hvor slemt det står til når lederen af den muslimske verden, Angela Merkel, hævder at embedsmænd udgør en “sikkerhedsrisiko for mennesker i hele Tyskland.”

Med ligeså stor lethed krydsede den tunesisk fødte Mohamed Lahouaiej-Bouhlelon sikerhedsforanstaltninger der var sat op til at beskytte folkemængden, der fejrede Bastille Dagen i Nice., Mohamed Bla, Bla... havde ingen problemer med at pløje lastvognen ind i mængden af mennesker, skog 84 ihjel og sårede 202.Billedresultat for nice terror attack

En israelsk sikkerhedsekspert, Aaron Cohen, kunne ikke skjule sin foragt for de gendarmer der havde fået opgaven at beskytte folkemængden på den skæbnesvangre dag i 2016. Fra de så let gennembrydelige afspærringer, til manglen på sømmåtter eller dækflænsere på vejene, til den bedrøvelige vinken til lastvognen om at standse da den indledte sin 4 kilometer lange rædselstur. Det franske politi har virkelig gjort sig fortjent til Cohens foragt.

Det blev bekræftet af the UK Mirror at politiet tillod Mohamed Blah, Blah som nævnt før, “at være på den trafikerede vej i næsten ni timer før angrebet og ikke fik kontrolleret hans køretøj.” Da den erklærede mørklødede Islamske overherre fortalte politiet han skulle levere is til børn, vinkede politiet ved checkpoints ham videre i den enorme lastvogn.

Libertarian Julian Assange kaldte the FBI og underafdelinger for “Amerikas politiske politi.” Europæerne har deres eget “politiske politi.” Englænderne har MI5,man erklærede Khalid Masood for ‘halal’ gå blot videre.

Det “politiske politi” hjælper sine politiske bosser med at nå målet. Hvis politiske aktioner er indkatorer, så er målet at af-kulturere- amerikanerne og europæerne og tilpasse dem livet med Islam.

Arbejder politikerne sammen hen mod dette mål refleksivt eller er det snarere fordækt og konspiration? Den institutionelle uduelighed der er dokumenteret har fået “hjælp” af Islamisk infiltration i politik og i lovsystemet? Diis ting lader sig ikke så let ændre.

Det patrioter i Vesten skal vide, er at livet med Islam netop er med Islam og de som gør det muligt.

Og forresten så var gerningsmanden i Sankt Peterborg en Akbarjon Djalilov. Hans fødested: Osh i Kyrgyzstan, “hvor Islams dominans er særlig stærk.”
Photo of Ilana Mercer
Ilana Mercer is a paleolibertarian writer and thinker based in the US. Her weekly column was begun in Canada in 1999. (Articles Archive.) Ilana is the author of The Trump Revolution: The Donald’s Creative Destruction Deconstructed (June 2016) and Into The Cannibal’s Pot: Lessons for America From Post-Apartheid South Africa (2011). Formerly syndicated by Creators Syndicate, Ilana is a fellow at the Jerusalem Institute for Market Studies (an award-winning, independent, non-profit, free-market economic policy think tank). Follow ilana on Twitter,  Gab, Facebook,
and subscribe to Ilana’s YouTube channel.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar