Tidligere dømt og uden arbejde - et stort problem
Lige kommet ud af fængsel? Oddsene er at du inden for 5 år er tilbage på grund af noget ulovligt.
Det er noget rigtig skidt både for de dømte, deres ofre, deres familier og for samfundet.
Nogle af disse mennesker er selvfølgelig, karrierekriminelle der burde være i fængsel. Men de fleste er mennesker der fortjener en chance. De ville sandsynligvis holde sig på ‘måtten’ hvis de kunne finde et arbejde. Arbejde giver mennesker et formål. Det udfylder de ‘tomme’ timer som får så mange til at begå noget dumt.
Men Amerika gør det ekstra vanskeligt for eksfanger at finde arbejde. Nogle stater gør det direkte ulovligt.
Illinois forbyder eksfanger at være i 118 brancher eller professioner.
Jeg kan udmærket forstå, hvorfor man måske ikke ønsker eksindsatte som sikkerhedsvagter i banken eller som politibetjente, men i mange stater (Illinois er såmænd ikke usædvanlig) er listen over forbudte brancher langt mere videregående.
The Illinois Policy Institute, en frimarkedsgruppe der forsøger at få fjernet disse love rapporterer at eks indsatte må opgive at blive sygeplejere, arkitekter, indretningsdekoratører, sportshalsinspektører, lærere, diætister, akupunktører, kosmetologer, opkøbere af slagtekvæg, geologer mv.
Hvorfor? Hvem skulle dog bekymre sig over om en kvæghandler eller en geolog engang har siddet inde? Hvis arbejdsgiverne gerne vil ansætte vedkommende, hvorfor må de så ikke?
Da Lisa Creason var 19 år, forsøgte hun at stjæle fra et kasseapparat i en Subway sandwich cafe. Hun siger hun udelukkende stjal for at skaffe mad til sin baby. Creason blev taget og fik et år i fængsel.
20 år senere bestod Creason fra sygeplejerskeskolen. Men da hun ville aflægge prøven der skulle give hende lov til at være sygeplejerske erfarede hun at da hun var tidligere dømt for en “forbrydelse” var den karriere udelukket.
Hun sagde hun følte det som om bureaukraterne havde sagt til hende: “Du er bestemt til at være på bistand.”
Det er ikke nogen god besked.
“Lisa er et godt eksempel på en person der har ændret sit liv,” sagde Kristina Rasmussen fra instituttet. “Hun er ‘reformeret.’ Hun ønsker at være et produktivt medlem af samfundet.” Det er over 20 år siden Lisa begik sin forbrydelse, “men regeringen står i vejen for at hun kan komme i beskæftigelse i sin profession.”
Den gode nyhed er, at “i år vil vi få en lov vedtaget og derpå til guvernøren. Så der er håb for Lisa Creason.”
Det er vanskeligt at komme af med dårlige love. Det sker kun ganske langsomt.
Ingen hævder at de forbrydelser som disse tidligere dømte har begået ikke har betydning, men at straffe dem for evigt hjælper ikke. Rasmussen sagde: “Du kommer i fængsel, du betaler din gæld til samfundet. Når du kommer ud, hvordan skal vi så behandle dig? Skal vi nægte dig arbejde så du og din familie kommer i problemer igen... nægte dig den mulighed og du så må vende dig til kriminalitet igen eller være afhængig af bistandsydelser?”
Hvorfor har staterne så mange restriktioner? “Der er to kræfter der samarbejder,” sagde Rasmussen. “Den ene, regeringens bureaukrater der elsker at være nævenyttige, og bestemme hvem der må gøre hvad.” De mener så de gør verden til et mere sikkert sted.
Men der er endnu en faktor. “Vi har folk der ikke byder konkurrence velkommen,” sagde Rasmussen. De eksisterende virksomheder og fagforeninger bryder sig ikke om nye aktører på deres felter. “Hvem er lettere at sparke ud af feltet af potentielle konkurrenter end mennesker der netop er kommet ud af fængselssystemet?”
De eksisterende virksomheder betaler politikere der vedtager love der gør det vanskeligt for de nyankomne at konkurrere med dem. Politikerne overbeviser sig selv om at deres regler beskytter kunderne. Men i de fleste tilfælde beskytter disse regler de som har magt - virksomhederne.
Men nogle konkurrerende virksomheder vil gerne ansætte tidligere indsatte og når det går fint er det udmærket for forretningerne, deres kunder og for de tidligere indsatte.
En restaurant ved navn Felony French i en forstad til Chicago ansætter udelukkende tidligere indsatte. Deres motiv er, “at når en person har betalt sin gæld til samfundet efter at være dømt for en forbrydelse, så bør han eller hun have de samme rettigheder og muligheder som andre.”
Naturligvis kan nogle tidligere indsatte blive betroet med et arbejde som andre ikke kan. Men det er vigtigt at lade arbejdsgiverne og kunderne foretage de valg - ikke en kontrollerende, snævert synet, firkant fokuseret regering.
John Stossel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar