Trump, Putin, Pave Frans og planen om at myrde pave Johannes Paul II

Trump, Putin, Pave Frans og planen om at myrde Pave Johannes Paul II

Paul Kengor

Den 3. maj 1981 kort efter kl. 17.00 kørte Pave Johannes Paul II, den første ikke italienske pave i 455 år, og den første slaviske Pave nogensinde, til stor mishag for Sovjetunionen - en særdeles anti-kommuinistisk Pave fra selve den kommunistiske bloks hjerteland langsomt over Peters Pladsen i sin hvide Fiat “Popemobile.”

Blandt tilskuerne forsamlet til pavens ugentlige audiens var amerikanere og italienere, kinesere og tyskere, latinamerikanere og afrikanere - tyrkere og bulgarere. Der var russere fra Kreml  posteret noget længere borte som holdt skarpt øje. Moskva havde netop beskrevet denne pave som en “ondsindet, perfid, nederdrægtig og tilbagestående person ... værktøj for de amerikanske militarister,” der søgte at underminere kommunismen med hans “oversøiske indsatser” og hans nye boss i Det Hvide Hus .” Denne nye boss var: Ronald Reagan.

Dette var deres kyniske frygt, deres værste rædsel og meget begrundede frygt. Sovjet forhånede denne ihærdige antikommunistiske pave der arbejdede sammen med den ihærdige anti-kommunistiske præsident mod deres hensigter.

Tag endelig ikke fejl: Pave Johannes Paul II og præsident Ronald Reagan skræmte virkelig Kreml. Og med god grund. Paven opfordrede sin ‘flok’ til at vælge Guds side sammen med den protestantiske Reagan og den Romersk Katolske Kirke kaldte det både “gudløs kommuisme og det som Reagan markerede som et “Ondskabens Imperium.”

Sovjets embedsfolk vidste at denne polske pave var et alvorligt anslag mod deres moralske tilstedeværelse. Hvis blot han var død. Faktisk ønskede de ham død. Og nu den 13. maj 1981 var de klar til at forsøge sig.

Manden de pålagde opgaven var en 23 årig tyrkisk muslim ved navn Mehmet Ali Agca. Senere skulle han sætte navne på syv medvirkende der alle arbejdede efter en plan udarbejdet af Bulgariens hemmelige tjeneste som var direkte under kontrol fra Moskva. Man jokede med at Bulgarien sådan set var den 16. Sovjetrepublik. Bulgarerne var Kremls nyttige idioter. De foretog sig intet uden først at have fået lov af Sovjet.

Agca stillede sig i position. Han holdt en 9-millimeter Browning halvautomatisk pistol, da Johannes Paul kom nærmere. Han løftede pistolen. Fire skud. To af dem ramte Paven. Den stående pave faldt sammen og hans legeme faldt ned i de hjælpendes arme.

Smerten var intens. Han blev i hast kørt til hospital, hvor han fik seks portioner blod og undergik et kirurgisk indgreb der tog 5,5 time.

Lige før han besvimede, hviskede han til sen sygeplejerske; “Hvordan kunne de dog gøre det?”

Hvem mente han med “de” blev ikke specificeret. Men denne polske pave, Offentlighedens Fjende nummer 1 for det kommunistiske imperium, have helt klart en mistanke..

Det havde hans nye ven i Det Hvide Hus, Ronald Reagan så sandelig også.

Hvem beordrede mordforsøget?

På det tidspunkt og lige siden har mange mistænkt Moskva for at stå bag drabsforsøget. Nogle få år efter pegede Agca selv på bulgarerne som sine medskyldige, skønt Sofia og Moskva på det ihærdigste benægtede det. Tidligt begyndte de italienske efterforskere at indsamle kritisk information, hvoraf meget ville dukke op af arkiverne efter Sovjets kollaps - smuglet ud af Moskva af en KGB arkivar i 1992.

Alligevel er der adskillige forundrende tråde til denne historie der ikke er blevet belyst eller fortalt, og jeg er begyndt at udforske det da jeg bad om FOIA arkiver i 2000 og indledte utallige interviews med Reagan embedsmænd og fortrolige. Jeg fremlagde beviset over mange sider i min nye bog om John Paul II og Ronald Reagan, A Pope and a President. Jeg kan ikke med disse linjer give det fulde omfang,  men kan opsummere.

For det første kan jeg bekræfte det som mange har regnet ud: Sovjet beordrede drabsforsøget. Planen kan spores til Moskva - men ikke, viser det sig til KGB, eller i det mindste ikke kun KGB. Det var Sovjets GRU - den militære efterretningstjeneste - der beordrede drabet på verdens førende religiøse figur, skønt GRU fortsatte ved at have fået ‘grønt lys’ fra dets chef fra KGB, Yuri Andropov der ville have været Vladimir Putin boss.

For fuldstændighedens skyld kan jeg ikke forestille mig at Putin havde det mindste med denne konspiration at gøre. Han var ikke højtstående nok, kun de næreste Sovjet embedsmænd havde viden om dette - af det William Safire ville døbe “Århundredets forbrydelse.” Når det er sagt så har Putin dog, indtil skrivende stund, været en stor beskytter af GRU og KGB siden han kom til magten. Det vender jeg tilbage til.

Det fører til endnu et vigtigt punkt i min forskning: Ronald Reagans chef for CIA, Bill Casey, igangsatte en super-sensitiv efterforskning. Casey, som Reagan, som top Reagan embedsmænd, som Bill Clark og Casper Weinberger mistænkte Moskva lige fra begyndelsen. Den efterforskning, udført af en meget tæt knyttet gruppe under Caseys ledelse identificerede GRU som synderen. Rapporten og dens konsekvenser var så eksplosiv at alle detaljer aldrig er blevet offentliggjort eller blot omtalt. Kun nogle få priviligerede så den, en kilde med kendskab til den fortalte mig, “Jeg har aldrig, aldrig i alle mine år, set noget som hemmeligt som det dokument.” Min kilde kaldte det, “den mest eksplosive rapport i det tyvende århundrede.”  

Hvilket fører til endnu et forundrende resultat i min forskning: Ronald Reagan erfarede det også. Han blev direkte informeret af Casey. Ronald Reagan var en af de få der erfarede at Moskva havde givet ordre til drabsforsøget. Jeg tror at Casy briefede Reagan om det opsigtsvækkende resultat den 16. maj 1985 kl. 11.02. i Det Hvide Hus.

For det fjerde er jeg sikker på at Casey briefede Johannes Paul II om efterforskningen, der blot bekræftede pavens mistanke, som han havde nævnt overfor sine nærmeste medarbejdere midt i 80’erne. Paven ønskede ikke at Casey eller Reagan offentligt skulle komme med deres konklusioner eller mistanker på grund af frygt for den potentielle internationale skade da han vidste Moskva med stor voldsomhed ville benægte anklage og igangsætte en nedrig vildledende informationskampagne, og sket var sket.

Og desuden det som var vigtigt var at Johannes Paul håbede han og Ronald Reagan sammen kunne gøre noget positivt: De kunne slåkræfterne samme og besejre dette Sovjet ondskab og fredeligt afslutte Den Kolde Krig.

Med i dette var endnu et mordforsøg af lignende vigtighed: Reagan var blevet skudt den 30. marts 1980. Han forblødte næsten.

Sovjet havde været bekymret over en anti-kommunist, og dennes venskab med en anti-Moskva pave og denne præsident. Nu skulle de komme til at bekymre sig endnu mere. Pavens og præsidentens unikke nær-dødsoplevelser bragte dem tættere sammen.

Det bånd blev tydeligt da Reagan og Johannes Paul mødtes for første gang i juni 1982 i Vatikanet, hvor de de bekræftede deres fælles overbevisning om at Gud havde sparet deres liv for et højere formål - at besejre Sovjet kommunismen.

Og resten er som man siger - historie. Disse mænd ville samarbejde om at omskrive historien i den sidste del af det 20. århundrede, trods Moskvas mest ihærdige anstrengelser.

Trump, Putin, og Pave Frans?

Og alligevel er den sande beretning om denne særdeles store og dramatiske begivenhed aldrig blevet helt klarlagt. Og måske er det her vor nye præsident i dag kunne træde til.

Hvad har det så med Donald Trump at gøre? Han er den eneste mand der kan hjælpe med til at komme helt til bunds i dette.

I de nærmeste dage efter min bog blev udgivet, den 1. maj, har jeg allerede fået at vide af en kilde, at en anden præsident (efter Reagan) kendte til Casey efterforskningen, men at paven samtidig krævede at denne anden præsident ikke lavede postyr og at han holdt enhver dokumentation i ro i et stykke tid. Men i dag, i 2017, burde der ikke være nogen hindringer - tværtimod. Og det er her vor nye præsident helt sikkert ville kunne være en hjælp. Der er faktisk tre veje:

For det første kunne præsident Trump presse the Langley-Washington bureaukratiet til helt at frigive alt det som Caseys hold erfarede vedrørende russernes rolle i forsøget på at myrde en pave. Jeg ville virkelig gerne se Trump eller nogen i hans administration søge at få fuld adgang til alt materialet forbundsregeringen ligger inde med.

For det andet kunne præsident Trump bede Putin og russerne om noget indsigt. Igen, Putin var i KGB under 1980’erne. Jeg er sikker på han ikke havde kendskab til det som skete dengang i maj 1981, men han har helt sikkert her i maj 2017 viden. Putin har været nummer 1 i Rusland - den stærke mand, den autoritære - siden 2000. Han ved helt sikkert det hele. Ville Donald Trump være villig til pænt at spørge Putin og Kreml?

Donald Trump er naturligvis meget direkte. Han tøver aldrig med at sige det der ligger ham på sinde - via sin tale, sin Twitter konto - og han er igeglad med at være politiske ukorrekt eller politisk modig. Han insisterer på han ikke vil være Putins skødehund, og at han vil stå fast mod russerne.

Når det nu er tilfældet burde han direkte spørge russerne om deres rolle i den ikke opklarede forbrydelse. Russerne har aldrig indrømmet deres medvirken. Det er på tide at vi får et svar.

Og for det tredje kunne Trump endog appellere til Vatikanet og Pave Frans. Vi erfarede forleden at han vil besøge Vatikanet i denne måned på sin første rejse udenlands. En præsidents første tur udenlands er en stor begivenhed, og Trump har besluttet at Vatikanet skal være en del af den.

Og med alt dette burde Donald Trump tænke på gruppe der var afgørende for hans valgsejr: Det var Romersk Katolske der i overvældende grad stemte på Trump i november. De stemte med 52-54% på ham, hvor nationen ellers stemte med 46-48%. Katolikker plejer ellers at være på linje med den folkelige stemme, men ikke denne gang. katolikker udgjorde næsten en af fire stemmer, og gav Trump millioner af stemmer. Trumps katolske støtter ville være begejstrede over at se ham komme helt til bunds i dette mordforsøg på deres elskede og nu helgengjorte Pave Johannes Paul II. Og noget ved vi om Trump er, at han svigter ikke sine venner.

Han har rigtig mange venner der ville holde af at få en opklaring- en gang for alle- for denne århundredets forbrydelse den 13. maj 1981.

Paul Kengor is professor of political science at Grove City College in Grove City, Pennsylvania. His latest book is A Pope and a President: John Paul II, Ronald Reagan, and the Extraordinary Untold Story of the 20th Century.

https://spectator.org/trump-putin-and-pope-francis-and-the-plot-to-kill-pope-john-paul-ii/