Vi tvinges umærkeligt til at tie og friheden tabes

Vi tvinges umærkeligt til at tie og friheden tabes

Ben Stein

Aften efter aften er jeg sent oppe for at se dokumentarfilm om 2. Verdenskrig. Jeg er nærmest besat af det. Ikke overraskende da det var den største begivenhed i menneskehedens historie. Min far var i Navy under krigen, skønt jeg til dato ikke helt er klar over hvad han foretog sig. Min svigerfar tjente under general Patton og blev belønnet med the Silver Star for tapperhed under kamp - som 22 årig - kæmpede han i nærkamp med de barskeste af de barske Hitlers SS nær Zeitlen.

Dokumentarserien jeg ser lige for tiden er The War af Ken Burns. Den kom for ti år siden - sådan cirka. Jeg holdt af det hele. Det jeg dog mest holdt af, er portrættet af en nation der stod fuldstændig samlet om det mål at sikre friheden og at forsvare Constitution.

Fra overalt i vort samfund, fra mindste afkrog til den store by kæmpede mænd og kvinder, ofrede sig, knoklede for at besejre de utroligt magtfulde nazister og japanere. Smerten og kampen som de mænd, kvinder og børn af denne nation måtte gennemgå for at holde fast på friheden er ubegribelig.

Jeg så mænd dø i italienske dale, skudt ned over Schweinfurt, og tortureret i japanske lejre, og jeg faldt i søvn virkelig trist til mode. Disse vidunderlige mennesker, blødte, døde og råbte på og for friheden, og nu smider vi denne bort med begge hænder på det som burde være frihedens bastioner - universiteterne.

Landets universiteter er blevet no-go zoner for mennesker der ikke er med i ‘partiet’ for Anti-Amerika, Anti-Politiet, Anti-Forretning hos de brunskjortede voldelige. Ganske stille bliver lærde genier som Charles Murray og Heather MacDonald - der vover at mene at amerikanerne burde arbejde for at leve, der taler til forsvar for politiet, nedgjort, forhånet og undertiden direkte angrebet på universiteterne og skal have vagter hos sig. Ann Coulter - en ven gennem lang tid, utrolig intelligent og underholdende - får ikke lov til at tale på University of California, og på Berkeley fordi hun kommer med så vise krystalklare forsvar for vor store nation. Dette er altså skatteyderbetalte universiteter.  

Der er en atmosfære af rædsel på universiteterne i hele landet. Min elskede juraskole mægtige Yale, gjorde sig selv til skamme her for nylig ved at sortliste et fakultet der ønskede at bevare en sund humor på universitetet.

Formlen er ret enkel. Få nogle få ikke hvide studerende til at betegne en potentiel taler som racist, uanset om det passer eller ej, uden det b´mindste bevis. Så sæt gang i det kugleskøre venstreorienterede system, bring nogle kvinder på banen med falske anklager om sexisme og meget hurtigt har du sat gang i en lavine mod taleren. Fascisterne kalder sig selv anti-fascister - naturligvis. Men enhver med øje og ører kan se og høre hvem det er der brænder bøgerne.

Så vidt jeg ved havde hverken Hitler eller Japan planer om at invadere Amerika. Vietnam havde helt sikkert ikke. Nordkorea er en sand plage, men er ludfattigt med 22 millioner stakler der ikke vil underlægge sig os og tage vor frihed.

Det behøver de heller ikke- Det klarer vi fint selv på vore undervisningssteder. Via vor imbecile unge mennesker og deres ‘mestre i fakulteterne har vi simpelthen sat ild til First Amendment. Vi har sikret os at vore unge kun lærer løgne og underlødig propaganda mod Amerika.

Hitler havde sine stormtropper til at gøre oppositionen tavs. Vi har Black Lives Matters, hvis mål er at kastrere den enhed der skal beskytte black lives - politiet - og som altid er de i forreste linje for at lukke ned for retten til at ytre sig.

Det er en katastrofe for dette land. Det er ikke hvad vore unge mænd og deres forældre kæmpede for, døde for, og sørgede over i Den Store Krig. Hold øje hele tiden, vi er ved at tabe denne krig om friheden - og det går stærkt.

https://spectator.org/were-losing-the-freedom-our-fathers-fought-for/