Nordkorea og kampen mod Trump
North Korea har truet med at angribe Guam, hvilket er et angreb mod USA. De fleste er med på at Nord Korea har kernevåbenkapaciteten til at udføre angrebet og at landets leder er skør og uforudsigelig.
Efter i årevis intet at have gjort for at stoppe Nord Korea synes vi nu at være på vej mod en konfrontation. Bill Clinton gav Nord Korea fire milliarder dollars i "energi hjælp" i 1994, idet han håbede Nord Korea ville indstille sit kernevåbenprogram. Clinton sagde det var en fortræffelig aftale for USA.
Obama fulgte Clintons eksempel og øgede pengesummen til 150 milliarder dollars, denne gang til Iran med samme begrundelse - at Iran ville “forsinke” sit kernevåbenprogram. Vi vil stå over for samme problem med Iran som vi nu har med Nord Korea - takket være Clinton og Obama.
Når man tager Clintons og Obamas politik i betragtning kan det ikke undre at hverken Nord Korea eller Iran tager os alvorligt når vi beder dem om at standse deres kernevåbenprogrammer. Måske er Kim Jong-un slet ikke så tosset. Han har foretaget en rationel beslutning baseret på Clinton og Obamas politik og tror at Trump vil følge sine forgængeres forsoningspolitik.
I 1962 da JFK kæmpede med missilkrisen på Cuba, var Kongressen og landet forenede i støtten til JFK.
Eter 11. september 2001, stod Demokraterne forenet med Republikanerne i adskillige uger. Men dagens nationale Demokratiske ledere og nogle Republikanere ser denne situtation som blot endnu en mulighed for at angribe Trump. De Demokratiske senatorer Dianne Feinstein, Chcuk Schumer og den såkaldte Republikaner John McCain angreb Trump, fordi Trump udtalte:
Nord Korea må hellere lade være med at udstede flere trusler mod United States. De vil blive mødt med bål og brand som verden aldrig har set førhen...De vil blive mødt med bål, brand og åbenlys magt af en slags som verden aldrig har set mage.
En fornufttænkende amerikaner ville mene at Demokraterne og McCain ville angribe Kim for at true med at angribe Guam og derfor støtte vor præsident. Men Demokraterne og McCain ser Trump som fjenden og ikke Kim.
For eksempel sagde Feinstein., "Præsident Trump hjælper ikke på situationen med hans bombastiske kommentarer.”
Schumer sagde, "Vi er nødt til at være faste og ligefremme over for Nord Korea, men tåbelig retorik er ikke en strategi der holder Amerika i sikkerhed.”
De store ledere jeg har oplevet truer ikke medmindre de er klar til at handle og jeg er ikke sikker på præsident Trump er klar til at handle.
Det er ikke frygteligt hvad han sagde. Det er klassisk Trump ved at han overdriver tingene.
Schumer og Feinstein fortæller Nord Korea at Trump er uansvarlig. Mc Cain fortæller Nord Korea at Trump ikke er klar til at handle, at han ikke er en stor leder, og man ikke bør tro på ham. I det mindste kan Schumer og Feinstien måske skræmme Nord Korea ved at sige Trump er uansvarlig således at nordkoreanerne tror vi vil fjerne ham. Men McCain fortæller dem at Trump ikke er klar til at handle så glem blot hvad han siger.
Vort Republikanske “lederskab” som McConnell og Ryan er forblevet tavse.
Præsident Trump forsøger at gøre op med det kaos som var en følge af Obamas og Clintons politik overfor Nord Korea. Trump med FN ambassadør Haley var i stand til at få Rusland og Kina sammen med Sikkerhedsrådet til at indføre sanktioner mod Nord Korea.
Men Demokraternes ledelse, med en bedragerisk McCain og en tavs Republikansk ledelse gør deres bedste for at sabotere vor præsident mens han kæmper med Clinton-Obama rodet i forsøget på at beskytte vort land. De er mere optaget at den ikke eksisterende russiske “valgforbindelse” end med den ægte trussel fra Nord Korea.
Hvis de ikke vil støtte Trump så vær dog i det mindste tavse og kritiser ikke Trump af hensyn til vort lands sikkerhed.
Det kan se ud til at den sikkerhed ikke bekymrer dem - kun at udnytte situationen til gavn for deres politiske målsætning om at ødelægge Trump.
http://www.americanthinker.com/blog/2017/08/time_to_unite_against_north_korea_not_mccain_schumer_feinstein.html#ixzz4pKkJlpOc
Ingen kommentarer:
Send en kommentar