Hvorfor venstrefløjen elsker Marx og helt ignorerer Douglass
Der er gået 200 år siden Karl Marx og Frederic Douglass blev født. To vigtige historiske personer. Marx’ kollektivistiske ideer er udbredt blandt Amerikas unge, mens Douglass en forkæmper for borgerrettigheder, og den første sorte der modtog en nominering som præsident for the United States forbliver i det store og hele ukendt i populærkulturen. Beundringer der overøses Marx - hvis kommunistiske ideologi har ført til hungersnød, elendighed og tyranni, hvor den er blevet anvendt - burde sammenlignes med Douglass - en ikonisk amerikansk frihedens håndhæver.
Marx blev født den 5. maj 1818 i en familie fra middelklassen i det gamle tyske kongedømme Preussen. Han far var advokat, moren kom fra en velhavende familie. Marx voksede op i et hus med 10 værelser, fik privat undervisning og giftede sig med en rig kvinde. Han havde aldrig et rigtigt job, levede af sine velgørere (altså af sin hustru Jennys midler og af skrivepartneren og vennen Friedrich Engels midler, og af en rig onkels, Benjamin Philips midler) Trods det han opholdt sig i velstående europæiske hovedstæder lod Marx sin familie vokse op i en møgbeskidt lejlighed, og døje med fattigdom indtil han døde af lungehindebetændelse i 1883. Hans teorier om økonomi og regeringsformer blev udgivet i hans bøger Det Kommunistiske Manifest, og Das Kapital, der dog ikke blev særlig udbredt da han levede.
Douglass blev født som slave i Maryland, sandsynligvis i februar 1818, grundet de meget sparsomme optegnelser over nyfødte, man kender altså ikke den præcise dato. Han kendte aldrig sin far og hans mor døde i 1820’erne. Douglas fik ingen formel uddannelse og hans plejerske blev ugleset af hans ejer, Master, fordi hun lærte ham at læse.
Han oplevede afsavn i svær grad, overladt til sig selv, sult, slag, fængsling på falsk grundlag, svigt og umenneskeliggørelse indtil han fik gennemført en fantastisk flugt fra trældommen den 3. september 1838.
Douglas klarede sig som daglejer og var flygtning indtil midt 1840’erne da venligsindede briter købte ham fri. Derefter voksede op til at blive den mest fremtrædende antikrigs abolitionist oratoriker, mødtes tre gange med Abramham Lincoln under the Civil War, udgav tre meget udbredte og læste selvbiografier og modtog udnævnelser fra forbundsregeringen som marshal of the District of Columbia og ambassadør til Haiti. Trods alle hans gerninger og indsatser modtog Douglass masser af latterliggørelse fra sine modstandere som en autodidakt eks-slave der havde fået international anerkendelse - indtil sin død i 1885.. samtidig med man hyldede en dyster, sløv pennefører der lod sin familie leve i dyb fattigdom.
Trods disse korte resumeer idoliserer den moderne venstrefløj sammen med deres førende medier Marx og ignorerer helt blindt Douglass. Hvordan kan det være at ‘de kloge’ i vort land i det store og hele glemmer de lektioner som en autodidakt eks-slave der fik international hyldest har givet os - samtidig med man hylder en dyster, sløv skriver lod sin familie leve i dyb fattigdom?
Venstrefløjen afskyr konceptet Republikanisme, derfor er det så let for dem at hylde Marx, der ikke gik ind for republikanske regeringsprincipper. Ydermere, som europæer, havde Marx intet til fælles med Republikanerne. Lige så tandløst the GOP er blevet i de mange år man har eksisterer som et af de to store amerikanske partier så har the Republicans dog været bedre end the Democrats når det drejer sig om historiske fremskridt for frihed og repræsentation.
På Douglass tid var de mod slaveriet og gik ind for borgerrettigheder og støttede den spirende kvinde frigørelsesbevægelse. Venstrefløjen kan ikke sige at det har den gjort, og fordi Democrat journalister er langt flere end republikanske har medierne begravet denne information. At være Republican i dag er det samme som at modtage konstant antipati fra medierne, medmindre man selvfølgelig er villig til at kritisere andre republikanere. Det vil således være særdeles ubelejligt for Amerikas Jakobinske journalister at hylde Frederic Douglass - der var vokset op som en slave under et tyrannisk Democratic regime i 1820- og 30’erne - og som helt utvetydigt kaldte the Democrats de sorte amerikaneres fjende.:
Der var ingen vej ud af the Republican Party der ikke førte direkte ind i the Democratic Party – bort fra vore venner, og direkte til vore fjender.
Og så berømt:
Jeg er en Republican, en sort, farvet af Republican uld, og jeg har aldrig tænkt mig tilhøre noget andet parti - end frihedens og fremskridtets parti.
Venstreorienterede romantiserer voldelige agitatorer og er dybt forelsket i utopiske luftkasteller. Det er derfor de ophøjer Marx - en drømmer der gik ind for at bruge tvang for at skabe hans socialistiske nirvana. Som han skrev:
Der er kun en metode der kan afkorte de morderiske dødbringende lidelser i det gamle samfund og de blodige fødsels smerter af det nye samfund og det er den revolutionære terrors vej.
Venstrefløjen må være tøvende overfor at anerkende Douglass i denne henseende fordi han afskyede “revolutionær terror.” Douglass afslog da John Brown inviterede ham til at deltage i sit raid mod forbunds våbenlageret i 1859; Således levede han for at udkæmpe den politiske kamp mod slaveriet mens Brown blev fanget og henrettet. Han brugte sin karriere efter Civil War til at fremme de forfatningsbaserede principper om at “menneskets rettigheder hviler i tre bokse ...valgstemmernes, juraens og ammunitionens” dog var Douglass forbeholden overfor regeringsintervention, hvis friheden blev udfordret. I 1865 proklamerede Douglass:
Det jeg beder om på Negerens vegne er ikke godgørenhed, ikke medlidenhed, ikke sympati - men udelukkende retfærdighed....Enhver har stillet spørgsmålet og de har lært at stille det tidligt til abolitionisterne, “Hvad skal vi gøre med Negeren?” Jeg har lige fra begyndelsen kun et svar. Gør ingenting med os! Jeres handlemåde med os har allerede givet os en masse ærgelser... hvis Negeren ikke kan stå på egne ben, så lad ham også falde. Det eneste jeg beder om - Giv ham en chance for at stå på egne ben!
Den moderne venstrefløj tordner mod “den ene procent” og benytter skatterne til at konfiskere individers ejendom for det kollektivistiske endemål. Dette svarer til legaliseret tyveri - en blød form for slaveri, hvor udfaldet er, at det ene menneskes arbejde gennem lov tages fra ham for at en anden kan bruge det. Brugen af regeringsmagt for at omklamre økonomisk frihed ville være storartet og hipt for Marx, hvis “teori...kan opsummeres i en enkelt sætning. "Abolition af privat ejendomsret,” "[i] Douglass fik som trælbunden frataget frugten af hans arbejde med lovlige midler indtil det lykkedes ham at nå frihedens jord. Douglass beskrev første gang han fik et job som en fri mand den glæde der er ved at beholde sin egen løn:
Den kære lady lagde i min hånd to sølv half-dollars. For at forstå følelsen der vældede op i mit hjerte da jeg knyttede hånden om disse penge må man indse at jeg ikke havde nogen Master, der kunne tage dem fra mig igen - at det var mine penge - at mine hænder var mige egne og kunne tjene flere af de værdifulde mønter -- man skal selv have været slave for at forstå dette..[ii]
Endelig og måske mest kraftfuldt kan venstrefløjen umuligt tolerere den øgede opmærksomhed om mennesket da loven H.R. 2989 blev underskrevet. Ikke kun har denne 2017 handling til hensigt at bringe liv og eftermæle for Frederick Douglass frem i lyset, men den blev godkendt af venstrefløjens mest hadede fjende i præsidenthistorien: Donald Trump.
Venstrefløjen kan ikke tillade at det amerikanske folk får positive associationer om Præsident Trump som en foretagsom, fritænkende sort borgerrettighedsforkæmper.
I stedet ophøjer de Marxistiske disciple som Alexandria Ocasio-Cortez og udgiver artikler om den gamle despot (såsom modemagasinet Teen Vogue's hjertelige profil) for at holde den møgbeskidte Karl Marx i fokus.
John Steinreich has an M.A. in Church history from Colorado Theological Seminary. He has authored two Christian-themed books available on Kindle: The Words of God? and A Great Cloud of Witnesses. His works are also on Lulu Press. He is currently developing a stage production on the life of Frederick Douglass: www.facebook.com/freementheater.
[i] Marx, Karl and Friedrich Engels. Manifesto of the Communist Party. Marxists Internet Archive (marxists.org) 1987, 2000, 2010, 22.
[ii] Douglass, Frederick. The Life and Times of Frederick Douglass. The Online Library of Liberty, 2011, 130.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar