fredag den 15. februar 2019

Hvordan en kodebryder ændrede krigen i Stillehavet

Hvordan en kodebryder ændrede krigen i Stillehavet

Den 7. december 1941 angreb den kejserlige Japanske Flåde United States ved Pearl Harbor og dermed kom United States med i 2. Verdenskrig. Seks måneder senere igangsatte japanerne et angreb mod endnu en U.S. Navy base ved Midway øgruppen, som det kan ses på billedet. Den japanske strategi var igen at give amerikanerne et knusende nederlag - japanerne var amerikanerne overlegne med ildkraft og havde bedre trænede marinere - altsammen for at få en japansk dominans i Stillehavet.
Resultatet blev det modsatte. Japanerne troede at deres angreb ville komme som en overraskelse lig den ved Pearl Harbor. Men amerikanerne var forberedte. De amerikanske styrker var i stand til at lægge sig i baghold dat japanernes flådestyrke ankom og tilføjede dem et forsmædeligt nederlag.Japan mistede alle de fire hangarskibe de havde med til Midway, amerikanerne kun et.
Amerikanerne mistede cirka 300 mand mens japanerne mistede flere end 3000. Amerikanerne vandt helt sikkert. Mange historikere anser Battle of Midway som vendepunktet i Stillehavskrigen i 2. Verdenskrig - tabene den japanske flåde led var langt mere end de kunne erstatte i løbet af krigen.
.
Det amerikanske baghold blev gjort muligt af kodebrydere - og krævede virkelig en kæmpeindsats udover den allerede imponerende indsats der skulle til at komme i gang med at bryde koder. Budskaberne fra den japanske flåde på den tid - og dermed dens planer- kunne relativt let opfanges.
Et U.S. efterretningshold ved navn OP-20-G, havde opfanget budskaber i flere måneder, om ikke år, men budskaberne var kodede. Før Pearl Harbor var der kun lidt intern samtale hos japanerne, og dermed fik OP-20-G kun begrænset mulighed for at få data at arbejde med. Men da krigen først var i gang øgedes mængden af japanernes interne budskaber og dermed fik amerikanernes efterretningsvæsen mere at arbejde med. Man fandt frem til et antal forskellige japanske koder herunder en de døbte JN-25, måske den mest komplicerede og helt sikkert den vigtigste. Og tidligt 1942 benyttede Japan JN-25 til at diskutere en angrebsplan, som OP-20-G nu var i stand til at bryde.
Desværre var OP-20-G ikke i stand til helt at bryde JN-25. Man vidste dog at angrebet ville finde sted og med hvilken styrke, men ikke stedet. Det man vidste var at kodenavnet for stedet var “AF.” Af sammenhængen kunne man formode, at det gjaldt Midway - men sikker var man ikke. Man måtte virkelig finde ud af, hvor den allerede begrænsede amerikanske flådestyrke skulle sættes ind. En efterretningsfadæse kunne vise sig katastrofal for den amerikanske krigsindsats.
Et andet flåde efterretningsbureau -- Station HYPO, der befandt sig på Hawaii - fandt på en plan for at bekræfte af AF faktisk var Midway: De udsendte en fupmeddelelse om vandsituationen der.The NSA forklarer:
Som en bestræbelse på at fjerne enhver tvivl om Midway, blev den øverstkommanderende på Midway instrueret om at sende et meddelelse ukodet der indikerede at vandinstallationen på Midway var alvorligt beskadiget og at der øjeblikkeligt var behov for ferskvand. Kor tid derefter rapporterede en opsnappet japansk efterretningsrapport at “AF mangler vand.”
Så vidste flådekommandoen, hvor flåden skulle sættes ind, og man kunne forberede en overraskende og vigtig sejr i Stillehavskrigen.

Bonus fakta: Den amerikanske sejr ved Midway var en efterretningssucces, men regeringen og militæret ønskede ikke at den amerikanske offentlighed skulle vide det - for hvis det skete ville japanerne også vide det. Det skete dog alligevel. På slagets sidste dag udgav the Chicago Sunday Tribune en artikel om triumfen der indeholdt følgende sætning:
"De japanske styrkers størrelse som Flåden kæmpede imod var velkendt i amerikanske flådekredse, og det adskillige dage før slaget indledtes. Det at man kendte til det på forhånd gjorde the American Navy i stand til at gøre god brug af luftangreb mod de japanske skibe der nærmede sig.”
Roosevelt administrationen så dette som en helt klar reference til de amerikanske kodebryderes succes, og mente at the Tribune dermed satte den amerikanske indsats i fare. Administrationen bad derfor en storjury om at indlede en sag mod udgiverne af the Tribune for en krænkelse af Espionage Act of 1917. Sagen kom ikke videre ifølge Wikipedia, "på grund af regeringens tøven med at præsentere en jury med de meget følsomme informationer der var nødvendige for at retsforfølge udgiverne sammen med en bekymring for at en retssag ville give sagen mere opmærsomhed.”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar