To rådne tænder og en præsidents virke

To rådne tænder og en præsident        

George W. Bush var USA’s præsident fra januar 2001 til januar 2009 i to på hinanden følgende perioder. Men i løbet af hver af disse perioder, i cirka to til tre timer, overlod Bush midlertidigt præsidentskabet til vicepræsident Dick Cheney. I begge tilfælde gennemgik Bush en kolonoskopi, og det milde bedøvelsesmiddel der var nødvendigt for at hans læge kunne undersøge ham gjorde ham midlertidigt uarbejdsdygtiog. Idet der kan henvises Section 3 of the 25th Amendment i Forfatningen lod Bush sig midlertidigt afløse i Det Ovale Værelse, og overtog embedet efter bedøvelsen var forvundet.

Dette synes mærkeligt, men det giver mening. Præsidenten er trods alt kun et menneske og lægelige råd skal følges også selvom den mulige patient tilfældigvis residerer i Det Hvide Hus. Og visse lægelige procedurer kræver at patienten, præsident eller andet, ikke er arbejdsdygtig eller på anden vis ‘ikke tilstede.’ Det ville være meget lidt ønskeligt om præsidentskabet sådan blev suspenderet mens præsidenten har brug for en påkrævet behandling. Derfor denne arbejdsfordeling.

Men hvad om præsidenten nu ikke havde denne mulighed for at overdraget magten? Eller selvom han havde ikke ønskede at nationen skulle kende til en lidelse eller sygdom? I 1893 var det præcis det der skete -- og præsidenten lykkedes det ikke kun at skjule sit potentielle skrøbelige helbred, men også den kirurgi der krævedes.

Grover Clevelands vej til berømmelse er hans rolle i svaret på spørgsmålet fra mellemskolen: “hvem er den eneste person der har været præsident i to ikke efterfølgende perioder?” Oprindeligt blev han valgt i 1884, men tabte genvalget i 1888 (trods det han havde flest stemmer) til Benjamin Harrison. Fire år senere, stod han og Harrison igen overfor hinanden, og her var det Cleveland der vandt og kom tilbage til Det Hvide Hus. Men mindre en to uger før Clevelands anden periode begyndte blev Philadelphia og Reading Railroad erklæret kokurs. Den hændelse er ofte beskrevet som den første betydelige hændelse i den økonomiske nedtur kendt som Panikken i 1893; Clevelands anden periode blev derfor indledt med bekymrende økonomiske tider.

Sommeren samme år drog Cleveland på ferie, til søs på sin vens yacht.. Trods økonomiens elendige tilstand betragtede man det ikke som noget dadelværdigt - Kongressen var alligevel ophørt - og en firedages fisketur var vel helt i orden. De fleste ville sandsynligvis ikke have spekuleret mere over det udover at da Cleveland kom hjem så havde han en hård gummiprotese i munden. Hans læger forklarede at præsidenten havde “to dårlige tænder,” og gebisset skjulte det.  

Sandheden? Før “fisketuren” havde Clevelands læger fundet en tumor i hans gane. Ulysses S. Grant døde af kræft i halsen mindre end et årti forinden. Som Futility Closet bemærker, gav Grants død “alvorlig uro i nationen.” Med økonomien i elendig tilstand ønskede Cleveland ikke at skabe mere unødig bekymring (sådan hævdede hans rådgivere senere). Derfor fik han lægerne til at indrette en operationsstue på skibet og i løbet af fire dag gennemgik han to kirurgiske indgreb.

Den første operation var for at fjerne knuden, (der måske slet ikke var cancer) hvilket krævede at man fjernede fem af Clevelands tænder, en del af hans overkæbe og en del af hans mundhule. Operationen gjorde at præsidenten var noget vansiret og med sløret tale, så derfor udførte lægerne den anden operation et par dage senere, og udstyrede ham med en protese.

Cleveland levede i mere end et årti efter denne hemmelige operation og døde i 1908 som 71 årig. Viden om hans mundoperation døde nærmest sammen med ham, men i 1917 skrev en af hans læger på ‘fisketuren’ en artikel der afslørede “feriens” sande formål.

Bonus fakta: Cleveland holdt sig for det meste ude af det politiske spil efter at have forladt Det Hvide Hus, men han var kendt for lejlighedsvis at komme med sine synspunkter om dagens problemer. For eksempel var han imod at kvinder fik stemmeret. Som Wikipedia bemærker skrev han i 1905 for Ladies Home Journal, hvori han argumenterer for “følelsesprægede og fornuftige kvinder ikke ønsker at stemme. De relative positioner som mænd og kvinder formodes at indtage i udarbejdelsen af vor civilisation blev nedfældet for lang tid siden af en højere intelligens.”