Den Kolde Krigs Greta Thunberg
Det kan synes som om at de store medier nu er fortørnede, fordi Greta Thunberg, barnegudinden og Planetens Frelser er blevet ‘snydt’ for hendes retmæssige Nobel pris af en eller anden usurpator som blot arbejdede for fred mellem to nationer, der i årevis har været på krigsfod med hinanden.
Det er i sandhed nærmest skræmmende som mennesker falder for disse børne Messiaser. Charles Mackay, forfatter til den klassiske undersøgelse i det 19. århundrede Extraordinary Popular Delusions and the Madness of Crowds, ville have kunnet finde en guldmine af materiale i dette.
Det er ganske besynderligt her i Thunberg sagaen at navnet Samantha Smith ikke er dukket op. (Undtagen her). Smith var endnu en barnefrelser, der i sin mission var ude på at få afsluttet Den Kolde Krig. Sagaen om hende burde være en fortælling til advarsel for enhver der er fristet til at give for meget kredit, opmærksomhed overhovedet - til en barn der vil forsone og frelse verden.
I 1982, sendte Samantha Smith, dengang 10 år gammel et brev til Yuri Andropov, dengang Overbossen i Sovjetunionen. Det lyder i uddrag således:
Jeg har været bekymret over at Rusland og the United States kunne komme i en krig med atomvåben. Vil du stemme for en krig eller ikke? Hvis du ikke vil det vil du så være så venlig at fortælle hvordan du vil hjælpe med til at ikke at have en krig. Dette spørgsmål behøver du ikke besvare, men jeg ville holde meget af det hvis du gjorde.
Tidligt 1980’erne var perioden, hvor Ronald Reagan bestræbte sig på at underminere det aggressive og genstridige USSR. Det var en periode med spændinger, med masser af propagandakampagner rettet mod U.S. af Sovjet, en “kernevåbenfri” fredsbevægelse der faktisk var orkestreret af KGB. Et voldsomt pres mod nye U.S. oprustningsprogrammer såsom Pershing IRBM, krydsermissiler, og B-1 bombemaskinen, og konstante medieangreb mod Reagan og U.S. politik. Midt i alt dette søgte USSR deperat efter metoder til at inddæmme et U.S. i fremgang, og greb ethvert propagandaværktøj når disse dukkede op.
Andropov, tidligere KGB mand der havde haft overopsyn med massakren på 30000 i Ungarn i 1956 svarede på Smiths brev efter en kort ventetid. Hjerteligst inviterede han den unge Smith til Sovjetunionen. Med en verdensomspændende mediedækning, mest rettet på at stille Reagan i et dårligt lys, da den støttede Smith, barnet der besøgte USSR, en Potemkin standard turne var indledt.
Da hun kom tilbage skrev hun en bog om sine oplevelser, der blev hilst med “et lille barn leder os” - de samme ord der har omgivet Thunberg. Så indledte hun en karriere som skuespiller. (Kynikere mener at det hele tiden havde været meningen). I 1984 var hun vært for en børneudgave for Disney med titlen Samantha Smith Goes to Washington... Campaign '84, en direkte politisk reference. Så fik hun en rolle som datter af en aldrende filmbedårer Robert Wagner i en serie med titlen “Lime Street.”
Den 25. august vendte hun hjem til Maine fra filmarbejde med sin far. Hendes fly styrtede ned under landing, og alle ombord omkom. Sovjet mente straks det var sabotage skønt en undersøgelse afslørede en pilotfejl. Ronald Reagan sendte et medfølende brev til hendes mor.
Man lavede en TV film om hendes liv. Sovjetunionen udstedte et frimærke og rejste et monument. Hun huskes i sin hjemstat Maine, men helt klart ikke mange andre steder.
Samantha Smith blev benyttet i et upassende spil for et barn, og hun døde på grund af det. Den simple kendsgerning er at børn ikke er egnede til at stå i spidsen for korstog. Det er ikke stedet for dem. Den eneste rolle de kan spille er symbolsk, som levende skakbrikker for nogen andres dagsorden. Farerne, i dette tilfælde, var livstruende. Læg venligst mærke til de følgere af Greta Thunberg.
Enhver der tvivler på ovenstående kan blot se lidt nærmere på Børnekorstogene i 1212 (læs denne artikel på synopsis) de er med i Mackays bog. Selv Samantha Smith gik det bedre end dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar