Hvorfor 21 kanonskud ved ceremonier?

Hvorfor 21 kanonskud ved ceremonier?

Når præsidenten for the United States er vært for en udenlandsk gæst bliver denne hilst med en kanonsalut på 21 skud.

Den samme ceremoni hænder ved statsbegravelser (her en video fra George H.W. Bush's begravelse) og ved andre vigtige øjeblikke af national betydning. Og traditionen er ikke kun begrænset til USA. Næsten to dusin lande har lignende traditioner, hvor man affyrer skud i luften til ære for deres egen eller en besøgende leder.

Når man tænker lidt over det, så giver skud affyret i luften ingen rigtig mening - men naturligvis bedre end at skyde den besøgende. Ved begravelser noget helt andet - naturligvis. Hvorfor gør vi alt dette? Og hvorfor 21 gange?

Som med de fleste traditioner gav det engang mening. Og i dette tilfælde forud for vi fik skydevåben.

Ifølge Arlington National Cemetery's website, "kan traditionen med at salutere spores til praksis i Middelalderen, hvor man placeredes sig i en ubevæbnet position og derfor i den eller de personers varetægt - de der skulle æres.” I dag er diplomati som regel med et fredeligt formål, selv blandt nationer der ikke er hinanden særlig venlig stemt, her kan man dog finde metoder til at lederne kan mødes uden blod bliver udgydt. Sådan har det ikke altid været.

For at garantere fredelige hensigter nedlagde krigerne deres sværd før de nærmere sig en fremmed dignitar. Dette pragmatiske ritual er kommet ind i fiktionens verden. I Ringenes Herre, da Aragorn, Gandalf, Gimli, og Legolas aflægger besøg hos den Sauraman kontrollerede kong Theoden af Rohan, insisterer Rohirrim vagterne at kvartetten overdrager deres våben før de får foretræde. Det giver god mening - hvis man faktisk er på en diplomatisk mission så er afvæbning et tegn på god vilje.

Det fungerer aldeles udmærket når det er sværd, økser og lanser der er i spil, men ikke så godt med kanoner - især ikke de som er på krigsskibe. Et skib kan ikke sådan kaste kanonerne over bord hver gang det kommer til en havn, hvor man måske ikke er særlig velkommen. Derfor en anden løsning: Affyre kanonkugler i vandet.

 

Dette havde samme virkning som at nedlægge sit sværd, som the U.S. Army for Military History forklarer, tog det et stykke tid at genlade kanonen, “så at tømme dem en gang gjorde dem ikke brugbare.” Og vel mest på grund af af overtro og at tallet syv var et lykketal, medbragte mange skibe syv kanoner. Skibe på diplomatisk mission ville derfor afgive en salut på 7 skud. Så skal vi blot gange med 3.

3 kommer fra at man fra kysten svarede på salutten på 7 skud. Skibene medbragte ikke en masse krudt for hvis dette blev vådt var det ubrugeligt. På den anden side havde forsvarsværker på kystlinjen ofte en masse krudt. Et skud ville ikke være nok til at vise god hensigt, der måtte der saluteres flere gange. The Army's website fortsætter: “Kystbatterier, med en større mængde krudt, var i stand til at affyre tre kanoner for hvert skud fra et skib, således var kystbatterierne salutering på 21 skud. At det var 3 gange så mange var muligvis på grund af dette tals mystiske betydning i mange gamle civilisationer.”

I dag har vi stadig traditionen dog affyres der i dag kun løse skud.

Bonus fakta: Når det drejer sig om skibe og overtro så er det at have 7 kanoner om bord næppe det mærkeligste. Her er en udfordrer til den titel!

Fiskere har typisk ikke bananer på deres ture. I 2010 spurgte ESPN således en fiske champion (jo en sådan findes) Greg Hackney om han følger nogen overtro , han svarede, “Jeg fisker ikke, hvis der er en banan om bord” fordi han havde hørt det ikke “var så godt.” Et noget lunkent svar. I 2011 interviewede LA Times en fiskeskipper i Florida. Han sagde, “jeg sørger for der ikke er bananer om bord, heller ikke Banana Boat solcreme produkter, ejheller Banana Republic bluser og endelig Starburst jordbær-banan slik, og vigtigst alle varer med  Fruit of the Loom etiketter." Han var altså ekstrem forsigtig. For Fruit of the Loom's logoet har ingen bananer med.