Mellemøstens Schweiz blev smadret for 45 år siden
Den 13. april 1975 blev Libanon kastet ud i en borgerkrig der smadrede "Mellemøstens Schweiz” for altid. Jeg mistede min eneste bror i den krig.
Og siden 25% af de arabiske amerikanere er libanesere, skriver jeg denne artikel som påmindelse om ofrene i den krig. Vi kan også høste vigtig lære til dagens Amerika, ved den borgerstrid der smadrede mit fødeland.
Først lidt historie.
I 1920, efter 1. Verdenskrig, blev Libanon erklæret som stat og kom under Frankrigs mandat i 1923.
Fordi landet havde et kristent flertal gav Frankrig lov til en kristen præsident og øverstkommanderende, altså ulig andre lande i regionen.
I 1943, efter uafhængigheden fra Frankrig, skabte de større grupper af trossamfund i landet (kristne, sunni, shiiter) en National Pagt, dog ikke nedskrevet. Præsidenten ville altid være en kristen Maronit, premierministeren en Sunni muslim og Parlamentets formand en Shiit muslim.
Libanon oplevede årtier med velstand under en fri markedsøkonomi og blev kendt som det mest demokratiske land i Mellemøsten på linje med Israel.
Imidlertid i løbet af få årtier, på grund af højere fødselsrater, blev der langt flere libanesiske muslimske indbyggere end kristne. Muslimerne ønskede større politisk repræsentation og magt, og opfordrede den libanesiske regering til at slutte sig til den pan-arabiske nationalistiske bevægelse og lade Libanon distancere sig fra Vestens indflydelse — hovedsagelig fra the Baghdad Pact.
Den libanesiske splittelse over Arabisk Nationalisme og Det Palæstinensiske Spørgsmål blev mere og mere forhærdet med vedholdende uoverensstemmelser blandt trossamfundene. Bruddet kom med Cairo Aftalen i 1969. Forhandlet på plads ved den egyptiske præsident Jamal Abdul Nasser, gav den the Palestine Liberation Organization (PLO), under ledelse af Yasser Arafat, kontrol over seksten palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Kontrollen gik fra Libanons Væbnede Styrker til den palæstinensiske overkommando.
PLO udvikledes sig til en stat i staten, og fik midler fra såvel de arabiske stater som Østeuropa, mod Libanons lovgivning.
Den kristne elite i Libanon var fortørnet over de palæstinensiske militæraktioner og var ved at miste grebet om landet. Kristne højrefløjs partier væbnede sig, og forberedte sig på et opgør.
PLO indledte propagandakampagner, og døbte de kristne fra eliten som reaktionære "Isolationister" og kollaboratører med Israel. Arafat erklærede, "Vejen til Jerusalem går gennem Jounieh (en kristen stærk bastion nord for Beirut)."
Dette fører os til 13. april 1975. Phalangist militsen angreb en bus med palæstinensere og muslimer, 27 døde og mange sårede. Angrebet var en gengældelse for et forfejlet mordforsøg forrige dag på deres leder Pierre Gemayel.
Så var borgerkrigen der hærgede i årevis i gang. Flere end 150000 libanesere og palæstinensere blev dræbt, og flere end 200000 blev bortført og forsvandt.
Såvel palæstinenserne som højrefløjskristne begik massakrer..
I 1982, invaderede Israel Libanon for at standse de palæstinensiske angreb i det nordlige Israel. Beirut kom under belejring og blev kampplads for de palæstinensiske militser og deres libanesiske allierede der tog tilholdssted der. Imidlertid var Washington i stand til forhandle en våbenhvile der resulterede i at PLO blev evakueret fra Beirut.
The Multi-International Force, under ledelse af the U.S. kom til Beirut for at støtte fredsindsatsen og landets genopbygning. Men kollaborationen mellem iranerne, syrerne og de libanesiske shiit ekstremister mudrede Vestens planer for Libanon til. Efter bombningerne af U.S. forlægningerne i oktober 1983, der dræbte 241 U.S tropper og 58 franske, trak daværende præsident Ronald Reagan alle U.S. tropper ud. Libanon var igen overladt til volden.
I dag kontrollerer den iransk-libanesiske terror milits Hezb'allah, Libanon, der også lider under de økonomiske sanktioner fra U.S. mod Iran. Det som engang var Mellemøstens Schweitz er nu en vasal af Iran og Syrien.
Hvad kan amerikanerne lære af Libanons fiasko?
For det første, som Raymond Ibrahim, ekspert i politisk Islam forklarer i det han kalder "The Islamic Rule of Numbers," når muslimer når at blive en stor minoritet, ignorerer de civile rettigheder, bliver mere krigeriske, og søger at påtvinge sider af deres ære-skam kultur på andre. Dette er sket i steder som Dearborn, Michigan, hvor amerikanske libanesiske shiiter støtter Hezb'allah.
For det andet lider palæstinensiske politiske aktivister, uanset, hvor de lever, af det jeg vil kalde et “Israel-Jøde kompleks.” Dette driver dem til at mene at udslettelsen af Israel er deres hovedmål, over deres samfunds interesser og også over deres værtslands interesser.
Det er sket i Jordan og i Libanon, og sker nu i de sydlige forstæder til Chicago, hvor palæstinenserne udgør næsten 20% af befolkningen.
I løbet af de sidste 30 år, er palæstinensiske organisationer som svampevækster, dukket op i Chicagos sydlige forstæder og blevet et udklækningssted for radikale anti-jødiske og anti-Vesten enklaver. Mange amerikanske palæstinensere støtter Hamas og Islamisk Jihad.
For det tredje, når muslimer er en minoritet er de engageret i en “kulturel krig.” Ibrahim forklarer, at hvor "Muslimer udgør mindre end 1% af befolkningen.....er islamisk selvsikkerhed begrænset til politisk aktivisme dedikeret til at portrættere Islam som en ‘fredens religion’ og udføre sporadiske, men skjulte terrorhandlinger.."
Hvordan kan vi bevare frihederne i Amerika når vi er klar over og forstår de taktikker?
Omfattende kontrol af immigranter fra Mellemøsten er absolut nødvendig. U.S. Homeland Security holder sig tilbage med jordanske immigranter, skønt flere end 90% af dem er af palæstinensisk herkomst, og mange støtter Islamic State (ISIS) og terroren mod Israel. På lignende vis, er der mange libanesiske immigranter der støtter Hezb'allah, og de burde i den grad kontrolleres.
Amerikanske myndigheder burde tage problemet med integration meget alvorligt. Mange amerikanske muslimer er ikke assimilerede. Myndighederne burde sætte ind mod barnebrude og ægteskaber og for bedre uddannelse blandt unge muslimer.
Der bør holdes nøje øje med palæstinensiske og islamistiske organisationer. Lad dem ikke slippe for let som de libanesiske myndigheder gjorde i sin tid.
Jeg appellerer til mine libanesiske med amerikanere og amerikanske palæstinensere om at værdsætte og vogte de friheder vi nyder i dette fantastiske land. Vort nye hjemland tilbyder rettigheder og privilegier som vi ikke havde i vore oprindelseslande. Jeg opfordrer til at forsvare denne store nation mod alle farer.
Muhammad, Islams profet, så klogt sammenlignede samfundet med en båd. Alle har et ansvar for at vedligeholde og gøre båden sikker. Hvis passagerer på nederste dæk borer et hul i båden, så vil hele samfundet (båden) synke.
Hesham Shehab is an Illinois Middle East Forum associate.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar