Japan overgav sig men kun få japanere forstod budskabet
Den 26. juli 1945 udstedte USA, Kina og Storbritannien the Potsdam Declaration over for Japan, med håbet om at få afaluttet 2. Verdenskrig og undgå yderligere blodsudgydelse.
Deklarationen sluttede med et ultimatum: “Vi opfordrer Japans regering til nu at erklære en ubetinget overgivelse af alle japanske styrker, og give bevis og forsikringer på deres gode vilje ved en sådan handling. Alternativet for Japan er en hurtig og voldsom ødelæggelse.”
Den 2. september - efter to atombomber ramte byer i landet, invaderede Sovjetunionen områder i Japan og amerikanske B-29 bombemaskiner kastede bomber på Japan kyster - derpå overgav Japan sig officielt.
Ceremonien med underskrivelse af dokumentet fandt sted på dækket af the USS Missouri og for første gang i årevis befandt verden sig i en relativ fred.
Men hvis det havde været op til en lille gruppe japanere så skulle Japan aldrig have overgivet sig. Denne gruppe, under ledelse af højtrangerende medlemmer af det japanske militær forsøgte at hindre overgivelsen - ikke ved at styrte Kejseren, men ved at stjæle en optegnelse.
Fra 1868 til 1947, var suveræniten over Japan i monarkens hånd - Japans Kejser - som man sagde var en gud i menneskelig skikkelse. (Japan har stadig en kejser, men betragtes ikke længere som en Gud, blot, måske, som en efterkommer af en højere magt. Uanset hvad er kejseren blot statsoverhovedet, og selv med den stilling blot en kransekagefigur).
Det Kejseren i sin tid påbød fulgte nationen. Sådan cirka den 9. august 1945 besluttede Kejser Showa (også kendt som Hirohito) -at acceptere Potsdam Deklarationen. Den demokratisk valgte regering accepterede dette, hvilket ikke er en overraskelse. Som meddelelse om overgivelsen beordrede Hirohito en udskrift af udtalelsen som skulle læses af ham, hvori han forklarer grundene til accepten af Deklarationen, samtidig med (efter hans mening) en beskyttelse af hans stilling som suveræn.
Mange højtstående medlemmer af militæret var ikke enig i beslutningen, men kun få var villige til at styrte Kejseren. Imidlertid var der en lille gruppe på cirka 1000, under ledelse af en major ved navn Kenji Hatanaka, der havde en udvej. Kejserriget ville aldrig kapitulere dersom Kejserens ord ikke blev sendt. Derfor gik Hatanaka og hans følge i færd med at forhindre at det skulle ske - gennem et tyveri.
På grund af kulturens særheder kunne dette opnås uden at bortføre eller på anden vis forstyrre Hirohito. Det var højst usædvanligt, ja aldrig sket, at Kejseren henvendte sig til folket - kun få i det japanske folk kendte Kejserens stemme - og overgivelsesudtalelsen var en undtagelse.
Nu skulle den almindelige japaner for første gang høre Hirohitos stemme, men ikke i en live udsendelse. I stedet blev den optaget på en fonograf, og den 14. august udsendt til nationen via radioen i det som nu kendes som the Jewel Voice Broadcast. Hatanaka kendte til denne plan, og derfor forsøgte han at sjæle og ødelægge optagelsen, pladen, før den kom i luften. Den 14. august, gennemsøgte hans ad hoc hær Kejserpaladset for at finde den 4 minutter 41 sekunder lange tale der ville afslutte krigen.
Uheldigvis for Hatanaka (og heldigvis for en krigshærget verden) er de mysterier der omgiver Japans kejserlige klasse i sandhed mangfoldige og uudgrundelige - herunder arkitekturen i deres boliger. Hatanaka og hans følge var ikke i stand til at finde rundt i kejserpladsets labyrint af værelser og gange - og fandt således ikke optagelsen. Ifølge Wikipedia blev optagelsen “med succes smuglet ud af paladset i en vasketøjskurv fyldt med kvinde undertøj.” Optagelsen kom til radiostationen, og blev så sendt til hele nationen.
Hatanaka tog sit liv efter kuppet mislykkedes.
Bonus Fakta: Selv efter at Hirohitos budskab var sendt var mange japanere dybt forvirrede over hvad der foregik - ikke på grund af selve budskabet som man sådan set forventede, men fordi de ikke kunne forstå det. Hirohito benyttede en formel dialekt kaldet Classical Japanese, der sådan set ikke blev benyttet længere og kun kunne forstås af de som var født med kejserligt blod i årene (eller tilhørte den kulturelle elite). Mange japanere kunne således ikke forstå hvad hans budskab gik ud på, (og faktisk benyttede han ikke ordet ‘overgivelse’ men i stedet ‘accept af Potsdam Deklarationen). Radioværten forklarede efter Hirohitos udtalelse så hvad det hele gik ud på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar