Hvorfor disse smil på fotos?
Hvis du stiller op for at få taget et billede af dig i et engelsk sproget område hører du sandsynligvis disse ord. "Say Cheese") Du finder dog meget, meget sjældent ost på portrætfotos Men det er ingen hemmelighed, at man forsøger at få dig til at sige disse ord. Vi vil nemlig meget gerne have store tandsmil og det lange E.... i ordet tvinger vor mund til virke smilende.
Det har vi ikke altid gjort - altså det med at sige “cheese.” Helt frem til 1950’erne var fotografernes kommando noget anderledes; "Sig - Prunes.”
Hvorfor? Fordi de ikke så gerne ville have du smilede.
Billedet (her en større version) stammer fra en artikel i 2015 med titlen “Et århundrede med portrætter: En visuel historisk opgørelse af American High School Yearbooks.” I artiklen ifølge TechXplore, fandt forskere fra University of California Berkeley and Brown frem til et “datasæt med 37,921 frontal ansigtsportrætter fra amerikanske high schools årbøger, og skabte dermed “gennemsnits billeder af årtiets studerende”
Og som du kan se er det moderne edikt “smil til fotografen” ikke ældre end 1960’erne, og så langt man kan gå tilbage er denne smile tendens ikke eksisterende.
Var mennesker langt mere seriøse og alvorlige dengang? Måske, men det er muligvis ikke derfor at portrætter fra tidligt det 19. århundrede havde så alvorligt et udtryk. Det er mere sandsynligt at det var de tekniske begrænsninger der er årsagen til de manglende smil.
Eller som artiklen opsummerer, “sent det 19. århundrede så betød det at skulle have taget et portrætfoto at man stadig fulgte traditionerne fra malede portrætter. Dette indebar at man så alvorlig ud, da et smil var svært at fastholde så lang tid det tog at male et portræt. Så i stedet for at få smil så forsøgte fotograferne for 100 år siden at få de fotograferede til at fremtræde højtideligt alvorlige. At sige ‘Prunes’ var en god løsning. Bare det at sige ordet og man havde opnået det man ville.
The Washington Post fortæller at 'skyde’ i 1840’erne for den britiske portrætfotograf var løsningen at bede de deltagende sige “prunes” for at de skulle holde munden lukket, ifølge historikeren Robert Leggat.”
Den trend holdt ved mere end et århundrede - og så sent som 1958 er der avisartikler der fortæller om fotografer der benytter “prune” taktikken. Men i sidste ende var det altså “cheese” - og smil - der vandt.
Bonus fakta: Prunes, (svesker) som fødevarer er kendt for sine fordøjelsesforstærkende effekt, hvilket gør dem til et godt middel ved visse dårligdomme, en samtidig hæmmer markedsføringen af dem som en lækker snack. Da sidste århundrede nærmede sig sin afslutning fandt ‘blomme’ branchen ud af at deres salg var elendigt, og man mente det var denne fordøjelsesfremmende virkning der var årsagen. Løsningen? Et blomme konsortium bad the U.S. Food and Drug Administration om man måtte markedsføre produkterne under et andet navn: “Tørrede blommer.” The FDA gav lov, hvilket giver god mening for svesker er trods alt blot tørrede blommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar