May 19 - den kommunistiske terror organisation spækket med ‘kvinder’

 

19. maj den kommunistiske terror organisation spækket med ‘kvinder’ 

 Lloyd Billingsley 

Maj 19 er fødselsdagen for kommunisten fra Vietnam Ho Chi Minh, og den sorte nationalist Malcolm X. Datoen har givet navn til en May 19 Communist Organization, en hjemlig terroristgruppe der ikke har fået den opmærksomhed den burde, og hvis tradition for dødelig vold også eksisterer i dag. 

Som William Rosenau bemærker i Tonight We Bombed the U.S. Capitol: The Explosive Story of M19, America’s First Female Terrorist Group, var de fleste M19 medlemmer erklærede lesbiske. I løbet af 1970’erne klagede radikale feminister over "testoteronforgiftning" havde gennemsyret amerikansk liv og et lesbisk kollektiv havde som målsætning at “fjerne Y kromosomet,” og ødelægge “mandige mutanter.”

De radikale kvinder byggede “penis fri enklaver,” som the Gutter Dykes i San Francisco, the Furies i Washington DC, og the Collective Lesbian International Terrors (CLIT) i New York. Lesbisk frigørelse krævede national frigørelse, derfor kom revolutionær politik i første række. Som Rosenau forklarer, “seksuel oppression, kapitalisme, racisme, imperialisme - al den rædsel var det samme.” Judith Alice Clark, født 23. november 1943 var selvskrevet for sagen.

Hendes kommunistfar Joe Clark, flyttede til Moskva, og arbejdede som korrespondent for Daily Worker. Judith, datteren, sluttede sig til Students for a Democratic Society (SDS), the Weather Underground and WITCH, the Women’s International Terrorist Conspiracy from Hell,

Laura Jane Whitehorn, født 16. april 1945, medgav, at “min lesbianisme gør mig bedre som anti-imperialist.” Hun betragtede sig som kommunist og revolutionær og sluttede sig til både SDS og the Weather Underground, en gruppe i krig mod “Amerika.”

Susan Lisa Rosenberg, født 15. oktober 1955 gik ud af Bernard College og  1976 rejste hun til Cuba med the “Venceremos Brigade,” en venstreorienteret enhed der tilbad Cubas hvide stalinist diktator Fidel Castro. Trods al deres troskab blev brigaden ikke i Cuba

Rosenberg sluttede sig til the Lincoln Detox Center, et akupunktur kollektiv under ledelse af Mutulo “Doc” Shakur, kendt som Jeral Wayne Williams, der også var overhoved for Black Acupuncture Advisory Association of North America (BAAANA.) Doc Shakur var involveret i RNA, the Republic of New Africa. Dette var et dække for Communist Party USA doktrinen om at etablere et “Black Belt,” en separat nation for sorte i Syden. Rosenberg var også tæt forbundet med the Black Panthers og the Young Lords, Panthers’ Puerto Ricanske modpart.

M19’s Donna Joan Borup var angiveligt en hurtiglæser med en IQ på 164. . University of Wisconsin student Silvia Baraldini, født 12. december 1947 sluttede sig til SDS og en Weather Underground front kaldet Prairie Fire, nær knyttet til the FALN, den nationale befrielsesfront i Puerto Rico. Ifølge Rosenau var det Susan Rosenberg der omdøbte the Prairie Fire Organizing Community til May 19 Communist Organization.

Silvia var nær ven med Vicki “Tip” Tipograph, født 12. oktober 1950. Forsvarsadvokaten forsvarede the Black Liberation Army (BLA), der i bund og grund var, som the Black Panthers, en voldelig bande der lod som om de var forfulgte politiske aktivister. Silvia og Rosenberg arbejdede som advokatsekretærer i Vicki’s advokatkontor der opererede som endnu et “kollektiv.”

Marilyn Jean Buck, født i Austin, Texas, den 13. december 1947 kom på UC Berkeley og fik sæde i the SDS national committee. Marilyn fik forbindelse med Newsreel, et venstreorienteret filmvirksomhed der skabte en dokumentar om the Black Panthers i 1968. Hun arbejdede også med the BLA, hvis primære mål var politiet.

Som Rosenau forklarer var Buck the BLA’s “kvartermester,” der købte våben under falske navne og ID. The BLA anvendte disse våben ved bankrøverier og mord på “mindst” 15 politibetjente.

M19 kvinder tjente som “white edge” for de sorte radikale, der i egne kredse kaldte dem “the crackers” men værdsatte deres tjenester ved at jagte virksomheder og pege på politibetjente med det formål at slå ihjel. 

“Kvinderne holdt øje med politibetjentene på barer og restauranter hvor disse kom” bemærker Rosenau. “M19 var nu del af en konspiration for at slå betjente ihjel.” En nøgleperson på den front var Joanne Chesimard, der kaldte sig  Assata Shakur og flyttede fra the Black Panthers til the Black Liberation Army.

Chesimard var indblandet i mordet på New Jersey state betjenten Werner Foerster, “skudt på klods hold” i Rosenau’s beretning. I 1977 modtog Chesimard en livtidsdom og venstrefløjen fremstiller hende som en politisk fange og et offer for racisme. I 1979, hjalp M19 Chesimard med en fangeflugt og hun flygtede til Cuba. På det tidspunkt, som Rosenau bemærker, havde “white edge” fået nogle nye ansigter. 

Kathy Boudin var datter af Leonard Boudin, den venstreorienterede advokat der repræsenterede Cubas kommunistiske diktatur. Kathy og medlem af Weather Underground David Gilbert samarbejdede om 1981 Brinks røveriet i Nyack, New York der kostede sikkerhedsvagten Peter Paige livet sammen med to politibetjente - den ene afro-amerikanske Waverly Brown.

“En maskeret mand stod overfor ham og dræbte ham med en 9mm pistol,” fortæller Rosenau, og betjent Edmund O’Grady døde af skud efter en M16.

I 1983, bombede M19 the U.S. Capitol og havde udvalgt sig andre strategiske mål:  the Naval Academy officers’ club, Fort Meade, the Aberdeen Proving Grounds, the Naval Research Laboratory, the Old Executive Office Building og andre. Ifølge Rosenau, svarede M19’s arsenal af sprængstoffer til den styrke der lå i 1983 bombningen af the Marine Barracks in Beirut. I 1985, blev Rosenberg og Alan Berkman, en fysiker, dømt skyldige i anklager om våben og eksplosiver.

“Det er ikke en forbrydelse at opbygge revolutionær modstand mod den allerstørste fjende af verdens folk,” fortalte Rosenberg dommer Frederick B. Lacy. Parret fik 58 års fængsel, men sad ikke dem alle. Berkman fik kræft og sad otte år, og blev løsladt i 1992. På sin sidste dag i embedet nedsatte præsident Bill Clinton Susan Rosenberg og Linda Sue Evans, født i 1947, domme. Linda Evans var “våbenpasser” for M19.

Judith Alice Clark, fængslet i New York for Brinks røveriet blev forklaret af berømtheder som Glenn Close og Steve Buscemi. Guvernør Andrew Cuomo  ændrede Clark’s dom i 2016 og hun blev løsladt i 2019.

Hurtiglæser Donna Borup mødte ikke op i retten og efter 37 år er hun stadig på fri fod, og ikke alene. M19’s Elizabeth Ann Duke, født i 1940 og ældre end Joe Biden er stadig på flugt.

Som  Rosenau erindrer var der ingen der kom i fængsel for the Weather Underground bomberne, og før the Brinks røveriet kendte FBI ikke til M19. Overordnet set klarede M19 sig ganske udmærket og det gjaldt også Joanne Chesimard. Hvordan hun undslap til Cuba vides stadig ikke, og hun praler ikke af sine allierede. 

Angela Davis, Lenin Peace Prize vinder og kandidat for Communist Party som vicepræsident i 1980 og 1984 støttede at hun skulle tilbage fra Cuba. Rapper Common hyldede i “Song for Assata,” og fremstillede BLA morderen som et “symbol på undertrykkelse af afro-amerikanere.”

I 2011 inviterede President Obama Common til Det Hvide Hus. På en tur i 2014 til Cuba, fremførte Obama angiveligt emnet  Det kom der ikke noget ud af.

Assata Shakur der engang var “sjælen” for the Black Liberation Army, Assata Shakur er nu helt hos Black Lives Matter, hvis Global Network Foundation hylder den kriminelle flygtning. Den økonomiske sponsor for  BLM Global Network er Thousand Currents. Ifølge visse forlydender har M19s Susan Rosenberg  tjent som vice-formand. På den yderste venstrefløj vender man tilbage til det samme igen, og igen. 

Kathy Boudin erklærede sig skyldig i uagtsomt manddrab i Brinks røveriet og fik 20 års fængsel. Hun blev prøveløsladt i 2003 og blev assisterende professor ved Columbia University. I 2021, få timer før han forlod embedet gav New York Gov. Andrew Cuomo domseftersigelse til David Gilbert, veteran af Weather Underground og Brinks røveriet.

Kathy og David kaldte deres søn Chesa, efter Joanne Chesimard. Weather Underground topfigurer som Bill Ayers og Bernardine Dohrn adopterede med glæde barnet. I 2019 blev Chesa Boudin valgt som distriksanklager i San Francisco. Hans pro-kriminalitets politik gjorde at vælgerne genvalgte ham i 2022. 

Rosenau betegner Weather Underground og M19 terrorismen som Realitätsverlust, tabet af realitetssans. En anden forklaring kan ses i den spanske maler Goyasfremstilling. 

Francisco Goya: “the sleep of reason creates monsters.” (når fornuften sover skabes monstre) Med M19 gælder det i sandhed.

Medlemmer af M19 var alle intelligente, men som Saul Bellow sagde, kan en massiv del af intelligens investeres i dumhed, når behovet for illusioner er stor. Med M19, var behovet for illusion virkelig uden grænser. Den franske historiker Hippolyte Taine gjorde opmærksom på noget sådant. 

Med snæversyn kan modtagelige sind rent bogstaveligt gøre en person “besat.” For M19 var hovedideen at the United States of America er intet andet end en bastion for racistisk undertrykkelse. For M19, som med the Communist Party, er sorte amerikanere en separat nation i krig med et racistisk Amerika.

Almindelige kriminelle, bankrøvere, mordere af politibetjente og flygtninge fra retfærdigheden er i sandhed noble befriere der forfølges af myndigheden. Cubas udelukkende hvide Stalinist diktatur tilbageholder hundreder af politiske fanger og er en model for frihed og retfærdighed, Disse er hovedtankerne i hjernen hos M19, og  George Orwell afklædte dem i Animal Farm.

De sejrrige dyr besluttede, at ikke  domesticerede skabninger som f.eks. rotter er kammerater i den revolutionære kamp. På lignende vis har den amerikanske venstrefløj benyttet sig at kriminelle for at udføre dens dødbringende voldsudøvelser. Denne relation blev glimrende dramatiseret i 1976 filmen Network.

The “Ecumenical Liberation Army,” under ledelse af den Great Ahmed Kahn, er i virkeligheden en bande “eftersøgte forbrydere” som TV producer Diana Christensen (Faye Dunaway) forklarer. Hendes kontakt til gruppen er Communist Party aktivisten Laureen Hobb spillet fremragende af Marlene Warfield. Kameramand Bill Herron (Darryl Hickman) siger, “der en helvedes masse befrielseshære i den revolutionære underverden.” 

På det tidspunkt filmen blev skabt var en af dem Black Liberation Army, som radikale hos M19 og Weather Underground udgjorde den “white edge” i en sammensværgelse for at slå politibetjente ihjel. 

Black Lives Matter er i bund og grund en genopstanden Black Liberation Army, med en vigtig fordel for BLM. En magtfuld “hvid andel” blandt de store valgt til regeringen forhåner Amerika, dæmoniserer kritikere som værende racister, ignorerer eller undskylder BLM volden, og er fortalere for at skære ned på politiet.

“What do we want? Dead cops. Hvornår ønsker vi det? Nu.” Det var aktivisternes bærende slogan som stod på Black Lives Matter skilte i 2014. I sommeren 2020, var BLM voldsomt involveret i optøjerne - fremstillet som “fredelige protester“- der krævede flere end 30 døde, herunder politibetjente som David Dorn hvis henrettelse blev live-streamed.

Joanne Chesimard elskede det helt sikkert, og M19 veteraner godkendte det uden tvivl. Sommeren 2024 hvor et vigtigt valg finder sted, vil nationen kunne se mere af det samme. 

https://www.frontpagemag.com/the-may-19-communist-organization/

 

Den politisk grønne nazi vegetarisme

Mark Musser

Kamala Harris advarede for nylig om den store påvirkning produktion af kød har på planetens økologi, og at flere grøntsager i den amerikanske diæt ville lette presset på denne miljømæssige uheldige påvirkning.

Sådanne holdninger har rod i Green New Deal, hvis formål er drastisk at reducere antallet og produktionen af kvæg. Især kvæg bliver udpeget på grund af den metan de producerer og som er medvirkende til en betragtelig andel af drivhusgasser i dette land.

I 2019, var det Alexandria Ocasio-Cortez der opfordrede børn i Brooklyns skoler til at redde planeten ved at holde inde med at spise kød. Silicon Valley har planer for at erstatte ægte kød med kunstigt ‘kød’ gennem det de kalder molekylær celle planteteknologi. Selvom ingen, endnu, har krævet indgreb eller forlanger en vegetarisk diæt, så er det vel næppe nødvendig at fremhæve at priserne på kød ville ryge til himmels med sådanne planer.

  

Lignende diskussioner blev faktisk fremført af gårsdagens Nazister, hvor man ofte diskuterede vegetarisme med baggrund i bekymringer om bæredygtighed. I januar 1942, da fødevareforsyningen i Tyskland blev mere og mere ersatz takket være det vanvittige i Nazismen landbrugspolitik, der var baseret på en økonomi med udelukkende grøn lokal selvforsyning  beklagede Hitler: “Grønne enge dækker 37% af jorden i Tyskland. Derfor er det ikke mennesker der spiser græs det er menneskets kvæg.”

Hitler mente at Tyskland ville klare sig aldeles storartet og bedre med satsning på flere grønsagsmarker, og dermed inddrage de store landområder der brugtes til at give kvæg føde. Som sådan kunne vegetarismen, hvis den blev udført ordentligt spille en rolle i at dæmme op for den truende fødevarekrise.

Før krigen skrev den amerikanske forfatter Douglas Chandler, der i 1947 blev dømt for forræderi ved at give grobund for Nazi propaganda med stor begejstring om at Berlin var som en utrolig grøn have med vandløb, floder og træer sammen med grøn økonomisk bæredygtighed. I februar 1937 hyldede Chandler, skribent for National Geographic, det nye progressive National Socialistiske Berlin, som det var lykkedes at harmonisere videnskab og teknologi med naturen:

 

Se på uregelmæssigheden ved en bybefolkning på cirka 4.222.000, en by der kan prale med et af de mest perfekte transportsystemer i verden, med alle bekvemmeligheder knyttet til videnskaben  - og alligevel trods sine begrænsninger har følgende 20,000 køer (der giver en tredjedel af mælkeforsyningen) 30,000 grise, 10,000 geder, 700,000 kyllinger, 180,000 kaniner, 5,800 personer der holder bier, blot 3 ud af 4 bygninger jeg kunne finde der er op til 10 etager høje, 12 vindmøller der er i funktion og mere end 100,000 små haver, hvis høstudbytte giver ímponerende 46,000 tons kartofler, og tilsvarende mængder af andre grøntsager og korn. Sådanne ting ville forekomme fantastiske for beboerne på den snævre klippefyldte Manhattan. Disse små “Scherber Gartens” gør at byens arbejdere let kan få adgang til den jord tyskeren holder så meget af. Det giver legemlig styrke gennem arbejdet og minimerer udgiften til mad.

Da Wehrmacht marcherede april 1942 påpegede Hitler for Goebbels, hvordan dyr der levede af grønt havde større udholdenhed., “Når det drejer sig om dyr, hunden, der er kødæder, den kan ikke sammenlignes i styrke med hesten der er vegetarisk. På samme måde med løven der viser tegn på udmattelse efter at have løbet to eller tre kilometer, og kameler der kan marchere i seks eller syv dage før tungen begynder at hænge ud af munden” Hitler havde en lignende diskussion med Admiral for Kriegsmarine der var bekymret for at Nazi regimet ville kræve at marinerne skulle være vegetarer. Hitler forsikrede dog admiralen om, at han ikke havde sådanne intentioner, men nævnte dog, hvor stærke de japanske brydere var, fordi de indtog vegetariske diæter. Ved en lejlighed fortalte Hitler Goebbels, “De romerske soldater havde rædsel for kød.” og at deres daglige rationer primært bestod af frugt og korn der gav dem stærke, sunde tænder.

Hitler så også frem til den dag hvor hans schæferhund gennem evolutionen ville blive vegetar. Führeren var også stor fortaler for raw food.

 

“De som går ind for en vegetarisk diæt skal huske at det er i deres rå tilstand at de har deres største næringsmæssige værdi. Fluen får føde af friske blade, frøen sluger fluen, og storken æder frøen. Naturen lærer os at en rationel diæt burde være baseret på at spise tingene i deres råhed.” Hitler beklagede sig derpå, “Kogning ødelægger vitaminerne, der er den vigtigste bestanddel af vor føde.”

Nazi propaganda chefen Joseph Goebbels var også vegetar. Rudolf Hess var direkte fanatisk på det punkt. Ifølge den grønne Nazi arkitekt Albert Speer, der i 20 år var sammen med Hess i Spandau Fængslet, efter Nürnberg dommene, fortsatte Hr. Vegetarianer med at bekymre sig om virkningerne af dåsemad og helbredet i årene efter krigen.

Selvom der er en del debat og kontrovers om, hvor meget vegetar Der Führer var, bekræftede Nazi pressechefen Otto Dietrich i sine memoirer at Hitler var “gennemført vegetar, han spiste aldrig kød eller fisk. Han levede næsten udelukkende af grøntsager og visse kornprodukter.” Dog er der visse historiske beviser på, at Hitler af og til veg bort fra dette når lejligheden var påkrævet, især ved de statsmiddage han var inviteret til. Nazi historikeren  Ralph Waite skrev at Hitler’s vegetarianisme var filosofisk betinget baseret på hans dybe beundring for hans favorit operakomponist  Richard Wagner (1813-1883).

Ifølge Dr. Robert Proctor, prædikede Wagner en racistisk socialisme baseret på vegetarismen, der skulle udrense Tyskland for den korrupte indflydelse fra jøderne. Wagner var ekstrem anti-semitisk, noget han havde taget op fra Arthur Schopenhauer (1788-1860), der var der Fuhrer’s yndlingsfilosof. Schopenhauer var en af de første guruer i miljøetik og dyrerettigheder i den moderne udgave, og ihærdigt og glødende beskyldte han jøderne for at have en falsk forståelse for økologi lånt fra 1. Mosebogs første kapitler.

Dr. Proctor skrev at på et romantisk stævnemøde i 1920’erne var det Hitler der “hånede sin kvindelige ledsager for at have bestilt  Wienerschnitzel.” Overrumplet anede kvinden ikke hvad hun skulle svare, men Hitler krævede ikke hun trak bestillingen tilbage ved at sige. “Fortsæt og spis den, men jeg forstår ikke, hvorfor du ønsker den. Jeg troede ikke du ville fortære et lig....kødet af døde dyr. Kadavere!” Hitler gik så langt at han kaldte enhver form for suppe baseret på kød for “lig-te.”Proctor skrev yderligere at det ikke lykkedes Heinrich Himmler at ‘konvertere Waffen SS til ikke rygende vegetarer. Alligevel havde såvel Himmler som Hitler planer om at kræve at en vegetarisk diæt skulle krænges over den tyske befolkning efter krigen, hvilket altså omfattede drakoniske planer for kødindustrien. Hitler ræsonnerede “Forbruget af kød reduceres i det øjeblik markedet præsenterer et større udvalg af grøntsager.”

I hans monumentale Church Dogmatics, fremfører den schweiziske teolog Karl Barth, der blev smidt ud fra Bonn Universitetet af nazisterne, fordi han gik ind for religiøs frihed og mod det nye regime. “En asket med stor magt kan være et værktøj for meget større ondskab end selv den mest overbærende. Vi må ikke glemme at man kan være - ikke-ryger, afholdende og vegetar og alligevel hedde Adolf Hitler."

Mark Musser is a part-time missionary, author, and a farmer, depending on what time of day and year it is. His home is in Olympia, Washington, but he spends most of his time on the mission field in the former Soviet Union. He is currently a doctoral candidate at Corban University in Salem, Oregon, and is a contributing Writer for the Cornwall Alliance.  His book Nazi Ecology provides a sobering history lesson on the philosophical foundations of the early German green movement, which was absorbed by National Socialism in the 1930s and proved to be a powerful undercurrent during the Holocaust.

https://www.americanthinker.com/articles/2020/09/green_nazi_political_vegetarianism.html

I et frit samfund er humor nødvendigt

 I et frit samfund er humor nødvendigt

Så længe vi kan genkende ironi, så længe vi stadig kan smile har vi frihed. 

SHMUEL KLATZKIN

Fra operetten Pinafore:

 

Politisk set var jeg liberal -

højresindet - socialistisk - radikal.

Jeg stemte altid med den største flok

og de tanker, andre tænkte, var mig mer' end nok.

Da mine egne tanker var så små og få

så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.

Her den engelske originaltekst:

I always voted at my party’s call

And I never thought of thinking for myself at all.

I thought so little, they rewarded me

By making me the Ruler of the Queen’s Navy!

Sangteksten er fra Gilbert and Sullivan’s H.M.S. Pinafore i dansk oversættelse. Selvom Dronning Victoria absolut ikke morede sig over teksten har den dog i godt over hundrede år bragt mange smil frem hos de fleste blandt publikum . 

Godt vi kunne smile i Amerika eller i Storbritannien. Godt beskyttet af vore forfatningers bolværk er de folkelige regeringer godt rodfæstet.  Det er helt absurd med regeringsledelse af mænd der ikke kan tænke selv men siger Ja til alt fra partiet. Ironien i teksten rammer plet.

i vor tidsalder, som i alle andre, er de som hungrer efter magten stadig uden humor. 

God humor værdsættes af frie, mennesker. Partimedlemmer, mænd som kvinder værdsætter i store træk denne indstilling. At slynge sarkasme mod partiets fjender er storartet, fordi det kan skade dem, men ikke den form for humor der får magtfulde til at se sig selv som andre ser dem. For partimanden eller kvinden er der kun eet sandt, korrekt synspunkt, og ingen andre er værd at bruge rosende ord om.

I sin beskrivelse af 2. Verdenskrig beskrev Chuchill Sovjet diplomaten Vyacheslav Molotov således:

“Jeg har aldrig set et menneske være så meget en perfektion af det moderne koncept - en robot.....Korrespondance med ham om omdiskuterede udfordringer var altid nytteløs, og hvis man gik helt til kanten, endte i løgne og fornærmelser....Kun en gang så det ud til der var en naturlig menneskelig reaktion.” 

For kommunisten var alt ved livet , selvfølgelig, iskold kalkulation. Idet man ikke troede på nogen  ‘åndelige’ værdier, kun tro på alt i historien kan koges ned til Partiets succes, uanset vejen dertil, ja så kan man ikke tillade ironi. Den ‘værdi’ der var brugbar i går skal forkastes i dag. Hvis Partiet er mod, så er sagen afgjort - ingen appelmulighed. 

Molotov fik sit embede fordi Stalin havde besluttet at indgå en aftale med Hitler og den tidligere udenrigsminister havde ikke kun været talerør for Stalins anti-Nazi linje, men var også jøde. Mens Europa stod på randen af et krigsudbrud, forsonede demokratierne sig med Stalins voldsomme og konstante modstand mod Tyskland. Freden var stadig en mulighed, fordi Hitler ikke kunne risikere en krig mod Rusland og demokratierne på samme tid. Så derpå i maj 1939, var den gamle minister fortid, Molotov trådte til, og en traktat med Hitler blev snart efter underskrevet, og Hitler fik nu grønt lys for at invadere Polen og indlede 2. Verdenskrig. 

David Low, The Evening Standard, 1939 (Wikimedia Commons)

I vor tidsalder som i alle andre før, forbliver de som hungrer efter magt altid uden humor. Selvmodsigelsen er som et halmstrå for de som udelukkende mener succes er lig med magt og som synes at principper er hæmmende, kun anvendelige til at binde andre, men aldrig dem selv. De bryder sig ikke om karikaturtegnere. David Low var en sådan, hvis arbejde ses foroven, og han var på Hitlers liste over personer der skulle henrettes når Hitler havde erobret England. Low var den der lo sidst. 

Korrupte amerikanske politikere afskyede også de som påpegede det ironiske i deres misgerninger. Boss Tweed, den i særlig grad korrupte politiker fra New York, var edderrasende på karikaturtegneren Thomas Nast, hvis skarpe pen påpegede det absurde i Tweets påstand om at han var uskyldig. 

Thomas Nast, Harper’s Weekly, 1871 (Wikimedia Commons)

Mennesker der udelukkende går efter magt gør sig selv til en karikatur. De accepterer kun den magt de selv sidder med, og stræber efter at inddæmme enhver der er i opposition til dem, selvom denne opposition forekommer at være med mening. 

I nyere tid knægtede Hillary Clinton lov, og slettede, ødelagde titusinder af emails, smadrede smartphones og laptops der formodentlig indeholdt beviser på at hun ikke ønskede at blive afsløret at hun så gennem fingre med russisk internet spionage. 

Som det nok kan erindres bad Donald Trump med god humor om hjælp fra Rusland for at få landet til at sende nogle af disse ødelagte emails tilbage. Som forudsigeligt gik den ironi langt hen over hovederne på de uden humor så man seriøst foreslog at denne morsomhed var samarbejde med Rusland. 

Så længe vi stadig kan genkende ironi, så længe vi stadig kan smile, har vi frihed.

Vi anerkender, at vi gør os selv til karikaturer når vi regner med vi er ufejlbarlige. Når vi anerkender at vi i bund og grund skal stå til ansvar, så ærer vi vore indgåede aftaler i bogstav og ånd.  

Med et smalt flertal i the House og et endnu smallere i the Senate forsøger de humorforladte wokedom ideologier  nu at fjerne enhver forhindring for at opnå deres endelige magt. 

Mennesker der er klogere og mere humane end de vil indse, at et styre ved et flertal kan være dødbringende mod frihed og menneskerettigheder - ligesom de værste monarkier eller diktaturer.

Der skal knokles uophørligt og med stor energi på at underminere ethvert forsøg på at knægte ytringsfriheden - det som har været kilden til Amerikas storhed. Disse mennesker er ligeglade med om at de ikke har et folkeligt mandat til at afmontere the Constitution og dens formål som de er udtrykt i traditionerne der har givet lighed blandt regeringens tredeling for at bevare folkets frihed.  

I en mere stramtandet tidsalder blev komikeren Lenny Bruce gjort tavs gennem lov. Med tiden afviste domstolene anklagerne mod ham og en guvernør benådede ham, det var for sent for Bruce der var død. Det kan se ud til vi er ved at vende tilbage til en tid, hvor vi kun må le, more os - eller skrive eller tale, eller tænke, - på godkendte måder.  

Der er principper i spil. Ingen af os kan føle os sikre når de magtbegærlige og de uden humor leder. Vi har nu mere end rigeligt af omvandrende karikaturer helt oppe på magtens tinder, ivrige efter at knægte moderne tiders ironi - den skal bare væk.
Så bliv endelig ved med at le -dog fortvivl ikke.

https://spectator.org/humor-politics/