I et frit samfund er humor nødvendigt
Så længe vi kan genkende ironi, så længe vi stadig kan smile har vi frihed.
Fra operetten Pinafore:
Politisk set var jeg liberal -
højresindet - socialistisk - radikal.
Jeg stemte altid med den største flok
og de tanker, andre tænkte, var mig mer' end nok.
Da mine egne tanker var så små og få
så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
Her den engelske originaltekst:
I always voted at my party’s call
And I never thought of thinking for myself at all.
I thought so little, they rewarded me
By making me the Ruler of the Queen’s Navy!
Sangteksten er fra Gilbert and Sullivan’s H.M.S. Pinafore i dansk oversættelse. Selvom Dronning Victoria absolut ikke morede sig over teksten har den dog i godt over hundrede år bragt mange smil frem hos de fleste blandt publikum .
Godt vi kunne smile i Amerika eller i Storbritannien. Godt beskyttet af vore forfatningers bolværk er de folkelige regeringer godt rodfæstet. Det er helt absurd med regeringsledelse af mænd der ikke kan tænke selv men siger Ja til alt fra partiet. Ironien i teksten rammer plet.
i vor tidsalder, som i alle andre, er de som hungrer efter magten stadig uden humor.
God humor værdsættes af frie, mennesker. Partimedlemmer, mænd som kvinder værdsætter i store træk denne indstilling. At slynge sarkasme mod partiets fjender er storartet, fordi det kan skade dem, men ikke den form for humor der får magtfulde til at se sig selv som andre ser dem. For partimanden eller kvinden er der kun eet sandt, korrekt synspunkt, og ingen andre er værd at bruge rosende ord om.
I sin beskrivelse af 2. Verdenskrig beskrev Chuchill Sovjet diplomaten Vyacheslav Molotov således:
“Jeg har aldrig set et menneske være så meget en perfektion af det moderne koncept - en robot.....Korrespondance med ham om omdiskuterede udfordringer var altid nytteløs, og hvis man gik helt til kanten, endte i løgne og fornærmelser....Kun en gang så det ud til der var en naturlig menneskelig reaktion.”
For kommunisten var alt ved livet , selvfølgelig, iskold kalkulation. Idet man ikke troede på nogen ‘åndelige’ værdier, kun tro på alt i historien kan koges ned til Partiets succes, uanset vejen dertil, ja så kan man ikke tillade ironi. Den ‘værdi’ der var brugbar i går skal forkastes i dag. Hvis Partiet er mod, så er sagen afgjort - ingen appelmulighed.
Molotov fik sit embede fordi Stalin havde besluttet at indgå en aftale med Hitler og den tidligere udenrigsminister havde ikke kun været talerør for Stalins anti-Nazi linje, men var også jøde. Mens Europa stod på randen af et krigsudbrud, forsonede demokratierne sig med Stalins voldsomme og konstante modstand mod Tyskland. Freden var stadig en mulighed, fordi Hitler ikke kunne risikere en krig mod Rusland og demokratierne på samme tid. Så derpå i maj 1939, var den gamle minister fortid, Molotov trådte til, og en traktat med Hitler blev snart efter underskrevet, og Hitler fik nu grønt lys for at invadere Polen og indlede 2. Verdenskrig.
David Low, The Evening Standard, 1939 (Wikimedia Commons)
I vor tidsalder som i alle andre før, forbliver de som hungrer efter magt altid uden humor. Selvmodsigelsen er som et halmstrå for de som udelukkende mener succes er lig med magt og som synes at principper er hæmmende, kun anvendelige til at binde andre, men aldrig dem selv. De bryder sig ikke om karikaturtegnere. David Low var en sådan, hvis arbejde ses foroven, og han var på Hitlers liste over personer der skulle henrettes når Hitler havde erobret England. Low var den der lo sidst.
Korrupte amerikanske politikere afskyede også de som påpegede det ironiske i deres misgerninger. Boss Tweed, den i særlig grad korrupte politiker fra New York, var edderrasende på karikaturtegneren Thomas Nast, hvis skarpe pen påpegede det absurde i Tweets påstand om at han var uskyldig.
Thomas Nast, Harper’s Weekly, 1871 (Wikimedia Commons)
Mennesker der udelukkende går efter magt gør sig selv til en karikatur. De accepterer kun den magt de selv sidder med, og stræber efter at inddæmme enhver der er i opposition til dem, selvom denne opposition forekommer at være med mening.
I nyere tid knægtede Hillary Clinton lov, og slettede, ødelagde titusinder af emails, smadrede smartphones og laptops der formodentlig indeholdt beviser på at hun ikke ønskede at blive afsløret at hun så gennem fingre med russisk internet spionage.
Som det nok kan erindres bad Donald Trump med god humor om hjælp fra Rusland for at få landet til at sende nogle af disse ødelagte emails tilbage. Som forudsigeligt gik den ironi langt hen over hovederne på de uden humor så man seriøst foreslog at denne morsomhed var samarbejde med Rusland.
Så længe vi stadig kan genkende ironi, så længe vi stadig kan smile, har vi frihed.
Vi anerkender, at vi gør os selv til karikaturer når vi regner med vi er ufejlbarlige. Når vi anerkender at vi i bund og grund skal stå til ansvar, så ærer vi vore indgåede aftaler i bogstav og ånd.
Med et smalt flertal i the House og et endnu smallere i the Senate forsøger de humorforladte wokedom ideologier nu at fjerne enhver forhindring for at opnå deres endelige magt.
Mennesker der er klogere og mere humane end de vil indse, at et styre ved et flertal kan være dødbringende mod frihed og menneskerettigheder - ligesom de værste monarkier eller diktaturer.
Der skal knokles uophørligt og med stor energi på at underminere ethvert forsøg på at knægte ytringsfriheden - det som har været kilden til Amerikas storhed. Disse mennesker er ligeglade med om at de ikke har et folkeligt mandat til at afmontere the Constitution og dens formål som de er udtrykt i traditionerne der har givet lighed blandt regeringens tredeling for at bevare folkets frihed.
I en mere stramtandet tidsalder blev komikeren Lenny Bruce gjort tavs gennem lov. Med tiden afviste domstolene anklagerne mod ham og en guvernør benådede ham, det var for sent for Bruce der var død. Det kan se ud til vi er ved at vende tilbage til en tid, hvor vi kun må le, more os - eller skrive eller tale, eller tænke, - på godkendte måder.
Der er principper i spil. Ingen af os kan føle os sikre når de magtbegærlige og de uden humor leder. Vi har nu mere end rigeligt af omvandrende karikaturer helt oppe på magtens tinder, ivrige efter at knægte moderne tiders ironi - den skal bare væk.
Så bliv endelig ved med at le -dog fortvivl ikke.
https://spectator.org/humor-politics/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar