Den politisk grønne nazi vegetarisme

Mark Musser

Kamala Harris advarede for nylig om den store påvirkning produktion af kød har på planetens økologi, og at flere grøntsager i den amerikanske diæt ville lette presset på denne miljømæssige uheldige påvirkning.

Sådanne holdninger har rod i Green New Deal, hvis formål er drastisk at reducere antallet og produktionen af kvæg. Især kvæg bliver udpeget på grund af den metan de producerer og som er medvirkende til en betragtelig andel af drivhusgasser i dette land.

I 2019, var det Alexandria Ocasio-Cortez der opfordrede børn i Brooklyns skoler til at redde planeten ved at holde inde med at spise kød. Silicon Valley har planer for at erstatte ægte kød med kunstigt ‘kød’ gennem det de kalder molekylær celle planteteknologi. Selvom ingen, endnu, har krævet indgreb eller forlanger en vegetarisk diæt, så er det vel næppe nødvendig at fremhæve at priserne på kød ville ryge til himmels med sådanne planer.

  

Lignende diskussioner blev faktisk fremført af gårsdagens Nazister, hvor man ofte diskuterede vegetarisme med baggrund i bekymringer om bæredygtighed. I januar 1942, da fødevareforsyningen i Tyskland blev mere og mere ersatz takket være det vanvittige i Nazismen landbrugspolitik, der var baseret på en økonomi med udelukkende grøn lokal selvforsyning  beklagede Hitler: “Grønne enge dækker 37% af jorden i Tyskland. Derfor er det ikke mennesker der spiser græs det er menneskets kvæg.”

Hitler mente at Tyskland ville klare sig aldeles storartet og bedre med satsning på flere grønsagsmarker, og dermed inddrage de store landområder der brugtes til at give kvæg føde. Som sådan kunne vegetarismen, hvis den blev udført ordentligt spille en rolle i at dæmme op for den truende fødevarekrise.

Før krigen skrev den amerikanske forfatter Douglas Chandler, der i 1947 blev dømt for forræderi ved at give grobund for Nazi propaganda med stor begejstring om at Berlin var som en utrolig grøn have med vandløb, floder og træer sammen med grøn økonomisk bæredygtighed. I februar 1937 hyldede Chandler, skribent for National Geographic, det nye progressive National Socialistiske Berlin, som det var lykkedes at harmonisere videnskab og teknologi med naturen:

 

Se på uregelmæssigheden ved en bybefolkning på cirka 4.222.000, en by der kan prale med et af de mest perfekte transportsystemer i verden, med alle bekvemmeligheder knyttet til videnskaben  - og alligevel trods sine begrænsninger har følgende 20,000 køer (der giver en tredjedel af mælkeforsyningen) 30,000 grise, 10,000 geder, 700,000 kyllinger, 180,000 kaniner, 5,800 personer der holder bier, blot 3 ud af 4 bygninger jeg kunne finde der er op til 10 etager høje, 12 vindmøller der er i funktion og mere end 100,000 små haver, hvis høstudbytte giver ímponerende 46,000 tons kartofler, og tilsvarende mængder af andre grøntsager og korn. Sådanne ting ville forekomme fantastiske for beboerne på den snævre klippefyldte Manhattan. Disse små “Scherber Gartens” gør at byens arbejdere let kan få adgang til den jord tyskeren holder så meget af. Det giver legemlig styrke gennem arbejdet og minimerer udgiften til mad.

Da Wehrmacht marcherede april 1942 påpegede Hitler for Goebbels, hvordan dyr der levede af grønt havde større udholdenhed., “Når det drejer sig om dyr, hunden, der er kødæder, den kan ikke sammenlignes i styrke med hesten der er vegetarisk. På samme måde med løven der viser tegn på udmattelse efter at have løbet to eller tre kilometer, og kameler der kan marchere i seks eller syv dage før tungen begynder at hænge ud af munden” Hitler havde en lignende diskussion med Admiral for Kriegsmarine der var bekymret for at Nazi regimet ville kræve at marinerne skulle være vegetarer. Hitler forsikrede dog admiralen om, at han ikke havde sådanne intentioner, men nævnte dog, hvor stærke de japanske brydere var, fordi de indtog vegetariske diæter. Ved en lejlighed fortalte Hitler Goebbels, “De romerske soldater havde rædsel for kød.” og at deres daglige rationer primært bestod af frugt og korn der gav dem stærke, sunde tænder.

Hitler så også frem til den dag hvor hans schæferhund gennem evolutionen ville blive vegetar. Führeren var også stor fortaler for raw food.

 

“De som går ind for en vegetarisk diæt skal huske at det er i deres rå tilstand at de har deres største næringsmæssige værdi. Fluen får føde af friske blade, frøen sluger fluen, og storken æder frøen. Naturen lærer os at en rationel diæt burde være baseret på at spise tingene i deres råhed.” Hitler beklagede sig derpå, “Kogning ødelægger vitaminerne, der er den vigtigste bestanddel af vor føde.”

Nazi propaganda chefen Joseph Goebbels var også vegetar. Rudolf Hess var direkte fanatisk på det punkt. Ifølge den grønne Nazi arkitekt Albert Speer, der i 20 år var sammen med Hess i Spandau Fængslet, efter Nürnberg dommene, fortsatte Hr. Vegetarianer med at bekymre sig om virkningerne af dåsemad og helbredet i årene efter krigen.

Selvom der er en del debat og kontrovers om, hvor meget vegetar Der Führer var, bekræftede Nazi pressechefen Otto Dietrich i sine memoirer at Hitler var “gennemført vegetar, han spiste aldrig kød eller fisk. Han levede næsten udelukkende af grøntsager og visse kornprodukter.” Dog er der visse historiske beviser på, at Hitler af og til veg bort fra dette når lejligheden var påkrævet, især ved de statsmiddage han var inviteret til. Nazi historikeren  Ralph Waite skrev at Hitler’s vegetarianisme var filosofisk betinget baseret på hans dybe beundring for hans favorit operakomponist  Richard Wagner (1813-1883).

Ifølge Dr. Robert Proctor, prædikede Wagner en racistisk socialisme baseret på vegetarismen, der skulle udrense Tyskland for den korrupte indflydelse fra jøderne. Wagner var ekstrem anti-semitisk, noget han havde taget op fra Arthur Schopenhauer (1788-1860), der var der Fuhrer’s yndlingsfilosof. Schopenhauer var en af de første guruer i miljøetik og dyrerettigheder i den moderne udgave, og ihærdigt og glødende beskyldte han jøderne for at have en falsk forståelse for økologi lånt fra 1. Mosebogs første kapitler.

Dr. Proctor skrev at på et romantisk stævnemøde i 1920’erne var det Hitler der “hånede sin kvindelige ledsager for at have bestilt  Wienerschnitzel.” Overrumplet anede kvinden ikke hvad hun skulle svare, men Hitler krævede ikke hun trak bestillingen tilbage ved at sige. “Fortsæt og spis den, men jeg forstår ikke, hvorfor du ønsker den. Jeg troede ikke du ville fortære et lig....kødet af døde dyr. Kadavere!” Hitler gik så langt at han kaldte enhver form for suppe baseret på kød for “lig-te.”Proctor skrev yderligere at det ikke lykkedes Heinrich Himmler at ‘konvertere Waffen SS til ikke rygende vegetarer. Alligevel havde såvel Himmler som Hitler planer om at kræve at en vegetarisk diæt skulle krænges over den tyske befolkning efter krigen, hvilket altså omfattede drakoniske planer for kødindustrien. Hitler ræsonnerede “Forbruget af kød reduceres i det øjeblik markedet præsenterer et større udvalg af grøntsager.”

I hans monumentale Church Dogmatics, fremfører den schweiziske teolog Karl Barth, der blev smidt ud fra Bonn Universitetet af nazisterne, fordi han gik ind for religiøs frihed og mod det nye regime. “En asket med stor magt kan være et værktøj for meget større ondskab end selv den mest overbærende. Vi må ikke glemme at man kan være - ikke-ryger, afholdende og vegetar og alligevel hedde Adolf Hitler."

Mark Musser is a part-time missionary, author, and a farmer, depending on what time of day and year it is. His home is in Olympia, Washington, but he spends most of his time on the mission field in the former Soviet Union. He is currently a doctoral candidate at Corban University in Salem, Oregon, and is a contributing Writer for the Cornwall Alliance.  His book Nazi Ecology provides a sobering history lesson on the philosophical foundations of the early German green movement, which was absorbed by National Socialism in the 1930s and proved to be a powerful undercurrent during the Holocaust.

https://www.americanthinker.com/articles/2020/09/green_nazi_political_vegetarianism.html