Fortæl mig ikke hvad jeg skal gøre

Amerikanernes tryk over for små kontroltyranner

Bruce Thornton

The Wall Street Journal fortalte fornylig om en voksende bevægelse kaldet “Dontells.” Voksne, som progressive afviser som lidende af en af de der tvivlsomme mentale lidelser man sætter på børn, ODD: ODD: Oppositional Defiant Disorder, den irrationelle modstand mod myndighedsudøvelse. Vor ledende elite anvender denne neurose på børn over for voksne der går imod det herskende teknokratis “bløde” tyranni.

Frie mennesker har et medfødt instinkt for at være imod at blive dikteret af fjerne myndigheder der ikke selv står med ansvaret. Det er grunden til at regeringen lægger vægt på uklar videnskab og forskning for at tvinge mennesker til at acceptere, gennem frygt, sådanne indgreb i deres privatsfære og sociale liv. 

Indblandingen i det private liv og det civile samfund er blevet øget i løbet af de sidste 100 år, og kraftigt udvidet under Covid pandemien, der har givet stadig mere magt til et stadig større forbundsbureaukrati der på underfundig vis bortvisker vor autonomi for at skaffe sig stadig mere og mere magt.

 

Men dette ‘program’ for at begrænse vore friheder kræver at det amerikanske karaktertræk, der priser frihed, det at kunne klare sig selv og fastholden af de borgerlige rettigheder skal undermineres og erstattes med sløve, blødagtige og formbare undersåtter under beherskelse af den teknokratiske Leviathan.

“Klimaforandring” er selvfølgelig mere ‘ærligt end’ “menneskeskabt katastrofal klima opvarmning” den mest fremherskende og glubske af disse ‘kriser’ som vor forbundsgodgørere og kontrollanter og deres kammesjukker benytter for at kontrollere vore liv gennem elendig videnskab og frygtscenarier.

Det røde advarselslys som disse “grønne” politikker, og den selvmorderiske krig mod fossile energikilder, er udtryk for er en trussel mod vor økonomi og hele  tilværelse, for her følger en kendsgerning: Selv om enhver politik gennemtrumfet ved Paris Klima Aftalen blev indført globalt i morgen, så ville vi stadig ikke sænke temperaturen nok til at afværge den forudsagte apokalypse. 

Alligevel er ingen krise, ægte eller indbildt, for tvivlsom eller for lille for appetitten hos nogle af regeringens kontorer. Cirka samtidig, som the Journal’s klumme, fik vi et eksempel på denne krise og dynamikken i reguleringstendensen. The Federal Consumer Product Safety Commission har foreslået et forbud mod gasovne, baseret på tvivlsom “forskning” der forbinder disse ovne til astma i barndommen, ildebrande, indendørs forurening og naturligvis global opvarmning. New York, der sammen med Californien konkurrerer om titlen som havende den mest skrupskøre offentlige politik, ønsker at forbyde alle enheder der benytter gas, herunder de som bruges til opvarmning.

Men denne gang har the CPSC’s overdrevne indsats fremprovokeret modstand fra naturgasbranchen og borgere med sund fornuft i behold. The American Gas Association har udstillet den tvivlsomme “forskning” benyttet til at skræmme folk til at gå ind for denne håbløse politik. For eksempel, påstanden om at gasovne har en større risiko for at være årsag til ildebrande - afvises. Ifølge the National Fire Protection Agency, er raten for ildebrande med følgeskader i private hjem 4,8 gange højere per million husstande med elektriske apparater til opvarmning end i husstande der benytter gasapparatur.” 

Hvis du er bekymret over menneskeskabt global opvarmning og skifter til elektriske muligheder, ja det hjælper heller ikke til at reducere emissionerne, da det meste af strømforbruget kommer ved benyttelse af fossile energikilder. Og hvordan skal du lave mad når elektricitetsforsyningen svigter når alle disse nye elbiler skal oplades?

Om astma fortalte the Wall Sreet Journal, “International forskning af astma og allergier i barndommen fandt ‘ingen bevis på en forbindelse mellem brugen af gas som middel til madlavning og heller ikke astmasymptomer eller astmadiagnose’.” Denne seneste ikke begrundede barnepigestats indblanding i vore liv og gerninger minder the Journal os også om, er blot det sædvanlige fra CPSC, “der har en lang forhistorie om at gå direkte efter produkter, såsom vinduespersienner, IKEA kommoder, og Peloton trædemøller, på grund af fejl begået af kunden, brugeren.”

Det er således, som Tocqueville forudså, den lurende tyran manøvrerer for “at holde (folket) i evig barndom,” og gøre Leviathan “den eneste agent og dommer over deres lykke” og således lede folket bort fra opfattelsen af at kunne klare sig selv. 

Indtil nu har denne modstand fungeret. Alexander Hoehn-Saric, Chairman of the CPSC afviste kritikken som en overreaktion mod “forskning” og forsikrede os skatteydere, “Jeg forsøger ikke at forbyde gasovne og the CPSC har ingen planer om at gøre det.” Det er bureaukratisk sprogbrug for “Ikke endnu.” 

Ligesom med rust, så sover vore regulativbosser aldrig, og de er altid klar til at trænge ind i forhold vedrørende individers gerninger, i suveræne staters bestemmelser, i professioner og virksomheder. Der er netop udklækkket to yderligere reguleringsplaner. 

The Federal Trade Commission oversvømmer nationen med forbud om non-compete agreements, (inden for aftaleretten en konkurrenceklausul, en restriktiv aftale eller en aftale om ikke at konkurrere, en klausul, hvorefter den ene part accepterer ikke at indgå i eller starte et lignende erhverv eller handle i konkurrence mod en anden part.) der i øjeblikket reguleres af enkeltstaten. “Hvis det gennemføres” rapporterer, the Wall Street Journal “ville det ulovliggøre 30 millioner aftaler og forebyggende love i så at sige alle former. Det ville også ifølge FTCs egen opgørelse, reducere investeringer af kapital, optræning af medarbejdere og muligvis vækst i antal jobs samtidig med det ville øge lønforskelle.”

  

Endnu et foreslået regulativ er ved at blive kørt i stilling til anvendelse i lægeprofessionen. Uden tvivl inspireret af den hævdede misbrug af stoffer til behandling af Covid. Denne nye regel er en ‘giftpille’ smuglet ind i den nylige 1,7 billion dollars lov gældende alle. Denne forandring vil inddæmme lægernes frihed til at udskrive stoffer til ikke receptbrug, der udgør 20% af anbefalede midler. Ifølge the Journal, “Truer denne uberettigede indblanding i læge/patient forholdet med at underminere lægelig innovation og patientbehandling,” samtidig med det begrænser indførelsen, opdagelsen af nye behandlingsmetoder, terapier.” Viagra, for eksempel blev oprindeligt produceret som et middel mod forhøjet blodtryk og angina, og nu anbefalet ved erektionsproblemer næsten to millioner gange om året. 

Sådanne uophørlige regulerende forslag hjælper med til at forklare, hvorfor vi har over 220 bind med forbundsregulativer. 

Disse indblandinger i vore liv, der kommer i en endeløs række, forsøger at skræmme og tvinge borgerne til at overdrage mere og mere af deres selvstændighed, så tvivl om at man kan stole på sig selv, og deres personlige handlemåde. For at styrke tyranniet ved disse indgreb gives det et lægeligt navn “Oppositional Defiant Disorder,” for at marginalisere, om ikke direkte dæmonisere vore foretrukne goder og dyder ved den amerikanske karakter;bevarelse af den personlige frihed, og selvbestemmelse, mistillid til selverklærede moralbelærere og oprør mod de små tyranner der mener de er bedre i stand til at skalte og valte med alle andre. Du ved de aggressive progressive og snobbede Eurokrater, som begge er antiamerikanske i hadet til traditionelle amerikanske karaktertræk.

Vor “bløde despoter” er klar over at deres ambition om at centralisere magt og udvide den er på bekostning af borgernes frihed hvilket har en stor modstand i den amerikanske nationalkarakter. Fra vor Colonial begyndelse har det været åbenbart. Det dukker op i hver side af historien og litteraturen og også i lav- og højkulturen. En hel genre af populærlitteratur og film, Westerns, har hyldet (eller dæmoniseret) dette billede af den amerikanske karakter. 

Faktisk er antiamerikanismen i bund og grund et angreb mod den definerende amerikanske karakter. Så tidligt som det 19. århundrede har James Cesar dokumenteret, at europæiske elitære og andre der opfatter sig som eliten har set ned på amerikanerne for at hylde den personlige frihed, velstand eller klasse - selve de grundlæggende ideer i vor Constitutional republik. 

Tidligt det 19. århundrede kaldte den tyske digter Heinrich Heine for eksempel the U.S “frihedens svinesti beboet af vildsvin der lever i lighed,” og et “gigantisk frihedsfængsel” hvor “det mest omfattende tyranni hersker, som masserne udøver med rå autoritet.” 

Andre dimensioner af den amerikanske karakter, som f.eks. arbejdsmoral og ambitionen om at klare sig selv, eller fortræffeligheden i industriproduktionen og teknologien bliver også angrebet, og er stadig målet for gryntende elitær kritik.

Friedrich Nietzsche anklagede Amerika for at reducere livet til materialisme, dominans og stræben efter velstand: “Den åndeløse hastighed hvormed (Amerikanerne) arbejder ....er allerede ved at inficere det gamle Europa, og spreder sin åndelige tomhed på kontinentet.” Senere satte Martin Heidegger (tidligere nazist) denne etiket på Amerika som “stedet for en katastrofe,” den “moderne tids monster.”

Vi kan med lethed i disse anklager høre klicheerne fra vor egen progressive elite der regelmæssigt udtaler sig om almindelige amerikanere der nægter at underkaste sig den teknokratiske arrogance hos “ledelseseliten” - og den “bitre klyngen sig til våben og religion,” denne “klynge foragtelige” og “de stinkende Wal-Mart handlende,” der så ivrigt blev Donald Trump tåber. De er uden sjæl, selviske, grådige pengegriske og intolerante lavpandede filistre og som sådan ikke værdige til selvstyre, eller ukrænkelige rettigheder som the First and Second Amendments, naturlige rettigheder som den progressive Charles Beard i 1912 forkastede som “overflødige og uforsvarlige.” 

Således er det at svække Constitutional struktur med begrænset regering, føderalisme og ukrænkelige rettigheder nødvendigt for de som ønsker den politiske magt til en teknokratisk elite. Den amerikanske karakter og individualisme, patriotisme og stolen på sig selv skal således transformeres og borgerne gøres til objekter, fra voksne til børn der har brug for vogtere ved regeringen for at leve deres liv. Og den afhængighed kaldte .A. Hayek “vejen til trældom.”

Heldigvis er der nok af den amerikanske karakter, som vor Constitution har skabt, grundlag for til at give os kræfter til at kæmpe imod. De buldrende  katastrofale, politiserede Covid afbødningspolitikker har givet udbredt modstand hos “Dontells” der forkaster de selverklærede “eksperter” og nævenyttige “Kloge-Åger.” 

Og måske kan en guvernør som Floridas Ron Desantis, der er blevet kendt over hele nationen for sn ihærdige modstand mod “woke” elitens greb om magten, skabe en politisk bevægelse for at genskabe de amerikanske traditioner med selvstyre ved frie borgere. 

I mellemtiden har vi brug for at stå op imod regulativregimet der angriber vor økonomi og vor autonomi. Kort sagt, flere og flere af os skal råbe op. “Fortæl os ikke hvad vi skal gøre!”

https://www.frontpagemag.com/dont-tell-me-what-to-do/