HEDENSKABENS GRUSOMHEDER er vi ved at vende tilbage til det?
Venstreorienterede virker desperate efter at få os tilbage til hedenskabet. For mange på venstrefløjen betyder dette at spankulere nøgne rundt i naturen, ubesudlet af fossile energikilder, vifte med rangler og hoste op i ansigterne på WEF (World Economic Forum) og leve livet uhæmmet af de nederdrægtige bibelske retningslinjer om enhver moral. Faktisk er et hedensk liv ret så brutalt, noget det moderne menneske knap kan forestille sig. Det ønsker vi ikke tilbage.
I en video fra sidste år tilbød jeg at overveje kontrasterne mellem de basale regler fra Genesis og Exodus versus moderne venstreorienteret tænkning.
To nye stykker information har krydset min vej til uddybning af dette emne. Den første er en fremragende bog som jeg læser med stor flid. Kendsgerningen at det at læse den er vanskeligt er absolut ikke fordi den er dårligt skrevet. Faktisk er den exceptionelt godt skrevet. Det som gør det vanskeligt at læse den er at den giver dig lov til at forstå præcis hvad venstrefløjen har gang i, den hovedvej de venstreorienterede har skabt, og hvordan hele vor kultur er i fare, begyndende med børnene.
Bogen er Logan Lancing’s og James Lindsay’s The Queering of the American Child: How a New School Religious Cult Poisons the Minds and Bodies of Normal Kids. Det som gør bogen ekstra nødvendig er hvordan den helt tydeligt forklarer at, samtidig med vi tænker på Marxismen som et økonomisk system som nutidens amerikanske venstreorienterede så klogeligt har ændret til et socialt fænomen - så er det skrupforkert.
Faktisk har Marxismen altid været en Naturkult der søger at underminere Vestens samfundsopbygning fuldstændig. Verdens arbejdere var blot udgangspunktet. Ifølge Marx var kapitalismen ikke kun uretfærdig. I stedet stivnede den hver persons gudlignende evne til at definere sin virkelighed, og således frisætte mennesket.
Image: Cannibalism by Theodor de Bry. Public domain.
Post-modernismen viser de håndgribelige komplikationer ved denne teori ved at sige der ikke er nogen objektiv sandhed. Dette er bare “min sandhed” - det vil sige enhver persons fornemmelse og emotionelle svar, reaktion på den omkringliggende verden. Under denne rubrik, er de strenge regler med XX og XY kromosomer blot socialtbetingede normer påført ufrie mennesker der er fanget i en bibelsk, ikke kommunistisk verden. Du kan frisætte dine børn ved at fortælle dem at de være hvilket køn de ønsker af være.
Hele denne holdning, at hver person er sin egen skaber sætter os op imod Skaberen i Bibelen det vil sige Gud. Som Dennis Prager forklarer i The Rational Bible: Genesis,så tydeliggør hebraisk at Gud er den eneste “Skaber.” Vi mennesker kan udføre ting, men vi skaber dem ikke.
For at venstrefløjen kan sejre, skal den marginalisere de jødisk-kristne værdier; de skal helt fjernes. De er modstanderen af Marxismen sag og kan ikke eksistere i det samme univers. Af den grund, i den udstrækning den amerikanske Marxisme angriber bibelske normer, er den mere ægte overfor Marx end Sovjet, med deres besættende fokus på økonomi.
Hvordan kommer det til at se ud når vi forfalder, forkaster de jødisk-kristne principper der skiller os ud fra hedningene og oplyser den moderne verden (selvom andre dele af verden har fastholdt deres guder)? Svaret kan ses i et brev skrevet af David E. Reed, en journalist fra midten af det 20. århundrede der arbejdede som Reader’s Digest’s omrejsende redaktør.
“Aztekerne var også forgabt i menneskeofringer med en ‘mindeværdig’ kroning der førte til at over 80000 blev ofret på fire dage. Nogle få hundrede Conquistadorer kunne ikke besejre Aztekerne hvis ikke det var på grund af hjælp fra de omkringboende stammer, der var, ganske forståeligt, dødtrætte af at blive slagtet. “
Reed’s brev diskuterer også såvel slaveriet som kannibalismen, der var udbredt i de hedenske samfund. En stamme, fortælles det, ville “æde alt fra rotter, mus og flagermus til deres egne afdøde slægtninge; mens andre mere kræsent ikke ville spise sine egne, men bytte med lig fra nabolandsbyerne.” Den jødisk-kristne doktrin, at vi er skabt i Guds billede føete menneskeheden bort fra rituelle ofringer, slaveri og kannibalisme.
Den amerikanske venstrefløj trælle, som den er til Marx’ kultiske ide om at fjerne lænkerne der binder “kreative” mennesker til Vestens civilisation, vil sprænge alt det i stumper og stykker. Over hele Amerik bliver børn undervist i at køn ikke er “deres sandhed.” Vi får at vide at vi skal opgive hydrokulstoffer for at forsone Gaia, et begreb der ingen mening har uden mennesket, og som ikke tilbyder nogen moral for at opbygge stabile samfund.
Den seneste krigsstrategi mod de bibelske principper er at lære at kannibalisme er på menuen igen. Således fortæller NewScientist os, at det er på tide at komme over tabuet - kannibalisme. Som man kunne forvente beskylder essayet Kristendommen for alt fra racistisk kolonialisme til den kendsgerning at vi ikke spiser hinanden:
Etisk set udgør, kannibalismen færre udfordringer end du kan forestille dig. Hvis en krop kan testamenteres til lægevidenskaben, hvorfor kan den så ikke gives som føde til den sultne? Vor aversion er blevet klarlagt på forskellige måder. Måske kan det koges ned til den kensgerning, at i Vestens religiøse traditioner, anses lig som sjælens bosted, og har noget helligt over sig. Eller måske er det kulturet indgroet med rødder i den tidlige moderne kolonialisme, da racistiske stereotyper af kannibalen var knyttet til at retfærdgiggøre underkastelse. Disse kom så til at repræsentere det “andet” til Vestens samfund - og afsky for kannibalismen blev et doktrin for deres moralsamvittighed.
Der er intet befriende ved at leve i en verden med uhæmmet brutalitet og fuldstændig fravær af grænser. Det er Bibelen der gav os retfærdighedens gave, medfølelsens gave, og de nødvendige regler for civilisationen, herunder at vi skiller os ud fra Naturen for Naturen er i sandhed “rød i tænder og kløer.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar