Hvorfor er akademikere - og andre -så nedladende?

Christopher Chantrill

Vi ved alle at vores universiteter er de allersidste steder at gå til hvis man ønsker en fri og åbenhjertig diskussion om ideer. Udelukkende godkendte progressive ideer er tilladt, og det skal du bare ikke glemme. 

Faktisk ikke noget nyt. Jeg læser 1491: New Revelations of the Americas before Columbus, og forfatteren Charles C. Mann beskriver krigene til ‘døden’ udkæmpet af akademikerne i løbet af årtier om de forskellige migrationsteorier i Americas, og det helt store, vigtige spørgsmål om, hvornår det moderne menneske først ankom hertil. Der er Clovis teorien:

"Clovis First" teorien går ud på at Clovis folket, som er identificeret ved deres tydelige stenværktøjer, fundet nær Clovis, New Mexico, var de første mennesker til at kolonisere America, og de ankom for cirka 13500 år siden via Bering Strædet.

Akademikerne diskuterede om Americas var befolket af mennesker før Den Sidste Istid da havets niveau faldt tilstrækkeligt til at mennesker var i stand til at krydse Bering Strædet.

Akademikerne kan have forskellige opfattelser, men de er forenede om at snerre af bestræbelserne fra amatører der graver omhyggeligt i jorden på deres farme og baghaver uden at besidde treenigheden af formelle kvalifikationer - diverse ydelser fra regeringen og godkendte analyse metoder.

Det er mærkeligt at fundere over hvordan mennesker kæmper til døden over ideer. Jeg føler en nødvendighed for at kæmpe til døden ved grænsen mod de som ville fjerne os og voldtage vore kvinder. Men hvorfor synes religioner alle enige om nødvendigheden af at eliminere frafaldne? Er frafald et spørgsmål om liv-død? Det gælder i allerhøjeste grad vores moderne religioner - som kommunismen, Og hvorfor insisterer akademikere på at alle professorerne på en universitetsafdeling skal falde i hak om den samme ideologi om logik og fornuft, og forhåner de professorer fra et andet universitet der erkender deres tilknytning til en anden ideologi om logik og fornuft?

Her er Matt Johnson, en hengiven regime støtte ved Quillette og han skriver om “Trump og nødvendigheden ved demokratisk kamp.” Demokratisk kamp er OK, når det er Martin Luther King, der “kræver lige rettigheder og værdigheden under lov,”men når “en gruppe kræver særlige privilegier på baggrund af race, religion eller nogle andre eksklusive stamme karaktertræk.” Du ved nok hvem han taler om:

Dette er et centralt kendetegn ved Donald Trumps MAGA bevægelse, der eksplicit går ind for ophøjelse af nogle borgere og marginalisering af andre. 

Hvis jeg nu var college professor og en godkendt bevillingsmodtager af the Grant Industrial Complex, ville jeg blive oprørt over selve ideen om en MAGA bevægelse; hvem tror de der yderste højrefløjs racister de er! Men ser Matt faktisk ikke at i løbet af de sidste 60 år har der været en non stop bevægelse hos venstreorienterede om at opfordre til “at nogle borgere ophøjes” - regime godkendte undertrykte mennesker -- “og marginalisering af andre” -- regime identificerede hvide undertrykkere? Nej, det gør han ikke.

Lad os gå ind for en teori for at forklare politik, religion og det akademiske i En Smuk Teori.

Selvom Nazi juristen Carl Schmitt skelner mellem det politiske og det moralske ved at skrive at det politiske handler om venner versus fjender, og det moralske drejer sig om godt versus ondt, mener jeg at det er tydeligt at politik i verden og religion sædvanligvis har været flettet ind i hinanden gennem tiderne. Lad os se det i øjnene: venner er gode og fjender er onde. Politiske ledere hævder altid at de har Guds støtte eller guder i deres eksistentielle kamp mod fjender. Og religiøse ledere anvender ofte vold for at beskytte deres kirkemedlemmer mod de frafaldnes ondskab og det evige problem med hekse. 

Hvor passer vore akademiske venner ind i dette heksebryg? Det er faktisk ganske enkelt. Universiteterne plejede gennem tiden at være oprettet for at uddanne præster, og at holde frafaldne ude. Derpå, med fremkomsten af den uddannede klasse, besluttede alle gode mennesker at de politiske ledere havde brug for en uddannelse i moderne filosofi og med tiden i økonomi. Derpå, i Napoleons Krigene, besluttede prøjserne, efter at de i to hundrede år var blevet pryglet af franskmændene at det tyske folk havde brug for forsknings universiteter for at gøre Tyskland stærk.

Således har akademiet været politisk nært knyttet til politik og til religion siden oldtiden. Det har adopteret kulturen ved politik og bruger al deres tid på at bekæmpe ideologiske fjender, og også religions kulturen, og konstant banket i buskene for at finde de onde frafaldne og MAGA hekse frem. Det kan ikke forestille sig noget bedre at foretage sig. 

Nuvel jeg tror at intet er ubetinget. Jeg tror ifølge Kant, at vi ikke kan kende tingene i sig selv (tingenes tilstand som de er, uafhængig af repræsentation og observation)  Men her er der en besynderlighed. Kristendommen har en Treenighed. Den første A-bombe blev afprøvet ved Trinity Site. Og kvante mekaniks holdning til kvarker handler om triplet. (et af tre stykker af samme slags) Hvad foregår der her? Er det Universets hemmelighed? De sagde til os det var 42.

Christopher Chantrill @chrischantrill blogs at The Commoner Manifesto and runs the go-to site on US government finances, usgovernmentspending.com. Also get his American Manifesto and his Road to the Middle Class.

Image: AT via Magic Studio

https://www.americanthinker.com/articles/2025/08/why_are_academics_and_others_so_nasty.html