Minoriteter, skam jer til en forandring

Minoriteter: Skam jer - til en forandring

---

Dennis Prager

Stolthed ved at være bøsse. Stolthed ved at være Jøde. Stolt over at være Hispanic.

Multikulturalisme.

Etnisk stolthed. Minoritetsrettigheder kontra "flertallets tyranni."

I mere end en generation har Amerika været oversvømmet i lovprisning af minoriteter og minoriteterne har lovprist sig selv. Husk blot på "Sort er Smuk" eller "Jeg er kvinde, jeg er uovervindelig."

På samme tid har flertallet i Amerika - hvide kristne - kun fået lov til at lovprise meget lidt. Snarere er de konstant blevet mindet om, alt det de burde skamme sig over - deres racisme, sexisme, homofobi, patriakalisme og xenofobi - enten virkelig eller påstået.

Men hvad med minoriternes skam?

Hvorfor hører man næsten aldrig medlemmer udtale sig om skyld hos nogen anden amerikansk gruppe, bortset fra de hvide kristne (særlig, hvide kristne mandlige heteroseksuelle)? Er de eneste onde personer i Amerika kun hvide mandlige heteroseksuelle kristne? Er der noget inderligt forkert med medlemmer af minoritetsgrupper der kun giver udtryk for gruppestolthed? Er der ingen fejl at skamme sig over hos minoritetsgrupperne? Det sidste er faktisk argumentet der benyttes af mange intellektuelle når det drejer sig om, at kun hvide kan give udtryk for racisme.

Selvfølgelig er det noget sludder og vrøvl. En sort kan være ligeså meget racist som en hvid. Det kan godt være en minoritet ikke har tiilstrækkelig indflydelse til at indføre national racepolitik, men det betyder næppe at man ikke kan være racist hos en gruppe af minoriteter eller som enkeltindivid.

Jeg kom til at overveje dette her fornylig ved et rent tilfælde. Jeg læste et par ting om den minoritetsgruppe jeg er medlem af - jøderne. Jeg var lige blevet færdig med at læse Anthony Beevor's "Berlin's fald, 1945." hvor forfatteren skriver om massevoldtægterne af tyske kvinder (millioner af piger og kvinder i alle aldre) af de sovjettrussiske soldater fra Den Røde Hær, dog var jødiske officerer i Den Røde Hær kendt for at være den eneste gruppe der beskyttede tyske piger og kvinder. Med Beevor's ord, "......officererne i Den Røde Hær af jødisk afstamning gik langt for at beskytte tyske kvinder og piger."

Jeg må indrømme jeg var stolt over at være jøde da jeg læste det.

Dagen efter læste jeg en beretning om, at fordi en mor til et børnehavebarn i en offentlig skole i North Carolina havde nogle indvendinger havde skolen forbudt at "Rudolf med den røde tud" blev sunget, fordi sangen indeholdt ord "Jul." Først og fremmest beskylder jeg skolens ledelse, for denne omklamrende og tåbelige beslutning. Da nyhedsberetningen bemærkede, at kvinden var jødisk blev jeg ked af det. Lige efter jeg havde læst Beevor's fortælling og var gennemsyret af jødisk stolthed læste jeg historien fra North Carolina og blev gennemsyret af jødisk skam

Det var denne følelse af jødisk skam der for år tilbage førte til en af de største demonstrationer af israelske jøder i Israel's historie. De demonstrerede mod massakren på palæstinenserne i flygtningelejrene Sabra og Chatilla i Libanon. Drabene blev begået af libanesiske kristne militser, men de skete mens Israel havde besat den del af Libanon.

Umiddelbart virker det som om, at gruppeskyld er godt.

Der er mindst tre grunde:

1. Det modner og giver erfaring. Kun børn tænker positivt om sig selv. En gruppe der kun giver udtryk for stolthed er øjensynlig som en gruppe af børn.
2. Hvis man giver udtryk for stolthed som gruppe er man moralsk forpligtet til også at kunne udvise skam som en gruppe. Øjensynlig gælder det ikke noget individ der ikke mener at tilhøre en gruppe eller er stolt over at være medlem af en gruppe.
3. Hvis kun flertallet forventes at skulle give udtryk for skyldfølelse da forventes det åbenbart kun af flertallet at denne styres af moralske love. Det er ironisk nok den største kompliment til de kristne hvide i Amerika, at de er den eneste amerikanske gruppe der forventes at give udtryk for skyldfølelse. Der forventes altså langt mere moral af dem end af nogen andre.

Den udbredte mangel på skyldfølelse i den muslimske verden over de overgreb der begås i Islams navn er et eksempel på de ovennævnte. Manglen på skyldfølelse hos sorte over de uforholdsmæssige høje voldsrater og af antallet af børn født uden for ægteskab i de sortes samfund er et andet "Onkel Tom" eksempel. Manglen på skyld i bøsseverdenen over de pressionsmidler og forsøg på økonomisk at ødelægge enhver der havde givet midler til det californiske forslag om, at ægteskab defineres som mellem en mand og en kvinde er endnu et eksempel. Da senator Joseph McCarthy blacklistede folk i Hollywood for enten rigtig eller påstået støtte til Kommunistpartiet blev han tilsidst gjort tav med ordene, "Har De da ingen skamfølelse, sir?"

At give udtryk for skyld som en gruppe når det moralsk er nødvendigt er ikke at vise sit "snavsede sengetøj" eller at give efter overfor sine ideologiske fjender. Det er snarere et af de største udtryk for udvikling i moralsk henseende. Derfor bør det anvendes universelt. At være medlem af en minoritet giver ikke medlemmerne moralsk ansvarsfrihed. Hvor vil det være dejligt for Amerika og verden når minoriteter begynder at vise skyld i samme grad som stolthed. Faktisk er der ægte hæder ved at kunne udtrykke skyld. Minoriteterne burde forsøge sig derudi.

Dennis Prager

Andre artikler af Dennis Prager ved klik

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=83759

Myten om fagforeninger

Myter om fagforeninger

Skal vi virkelig takke fagforeningerne for 37 timers arbejdsuge og andre fordele??

Ronnie Schreiber

Husk at sige tak til fagforeningen!

Det er det Sam Abuelsamid fra Autoblog ønsker vi skal gøre. Han udbreder sig om alt det vi skylder fagforeningerne. Ligesom den nu afdøde Studs Terkel spørger Abuelsamid de der er kritiske overfor fagforeningerne:

'Du vil gerne komme hjem fra arbejde kl. 17.00? Du vil gerne have andre velfærdsfordele? Du vil gerne have din løn til tiden? Du er måske ikke i fagforening, men hvis du alligevel har disse goder kan du takke fagforeningerne for det. Før fagforeningerne kæmpede om rimelige arbejdsuger, velfærdsgoder og arbejdspladssikkerhed i første halvdel af det 20. århundrede, var der ikke mange amerikanere der havde sådanne goder. Lad være med at narre dig selv til at tro at de store virksomheder ville give dig nogen af de goder blot ud fra et godt hjerte.'

Terkel var en fantastisk historiefortæller, men det meste af ovennævnte er blot en skrøne, en grundlæggende skrøne om organiseret arbejde.

Arbejderbevægelsen havde kun lidt succes med at organisere industrien i USA, i særdeleshed bilindustrien, indtil 1930'erne. CIO blev grundlagt i 1935 som svar på AFL's ønske om dygtige organiserede håndværkere. Mens forsøgene på at organisere bilarbejderne går helt tilbage til industriens fremkomst, blev automobilfirmaerne ikke omfattet af organisationskrav før sent i 1930'erne. Den legendariske UAW Flint - sid ned strejke mod GM og Battle of the Rouge Overpass mod Ford fandt sted i 1937.

Dog siger arbejdsmarkedsforskere og bilindustriens historikere at lønninger, goder og arbjdsbetingelser for amerikanske arbejdere allerede var blevet betydeligt bedre årtier inden.

I 1911, sagde Henry Ford, "Der vil snart komme en kortere arbejdsdag og derved en bedre løn. Det vil være en dagløn på 5 dollars, måske så meget som 10 dollars, og måske endnu mere. Vi har netop påbegyndt arbejdet i automobilindustrien, og de mænd der bygger bilerne har ret til bedre løn og bedre arbejsstider."

To år senere påbegyndte Ford Motor Co. en sundhedsplan for ansatte, med lægeklinikker i firmaet for de der var kommet tilskade, for de ansatte og deres familier. Sundhedsafdelingen fik også placeret de mange handicappede arbejdere som Ford ansatte, i passende stillinger og i visse tilfælde gav man dem sundhedspleje.

I 1914 gav Ford verden et chock da man meddelte en lønforhøjelse fra 2,34 dollars til 5.00 dollars om dagen. Forøgelsen blev betalt som bonus til de mænd der levede op til Ford's standarder for ædruelig levevis, som skitseret i Ford Motor Company's Sociologiske Afdeling og af Harry Bennett's spioners observationer. Henry kunne i ro og mag sejle rundt på floden Rouge til sit landsted Fair Lane i en elektrisk motorbåd, lægge til ved en hemmelig trappe på godset, som han lod bygge til en ung stenograf der blev ansat i 1909.

Selvfølgelig var Ford ikke nogen helgen. Han forøgede lønningerne i ren egeninteresse . Hans fabrikker var ganske forfærdelige arbejdssteder. De nye samlebånd var fordummende, ødelagde ryggen og ensformige. Hundredevis af arbejdere mistede fingre eller lemmer i pressemaskinerne og udstansningsmaskinerne hvert år. Fabrikkerne var et larmende helvede og beskidte, og samlebåndet kørte brutalt hurtigt, uden pauser. Kontrollanterne havde stopure. Det kan ikke undre, at der var et fravær på 10% og en udskiftningsrate på næsten 370%. I 1913 ansatte Ford Motor Company over 52000 mænd, og kun 14000 blev, en model som ikke kunne holde i længden i en produktionsvirksomhed.

Lønnen på de 5 dollars gav stabilitet hos Ford. Det er ikke almindeligt kendt, men på samme tid nedsatte Ford også arbejdstiden. En otte timers arbejdsdag betød at fabrikkerne kunne køre i treholdsskift, døgnet rundt, forøge produktionen og nedsætte omkostningerne. I 1922 forkortede Ford arbejdsugen fra, normalen 50 timer, herunder en halv lørdag, til en fem dages uge på 40 timer. På den måde, med overarbejde, kunne han køre med skiftehold i weekenden og holde fabriksanlæggene kørende 24 timer i døgnet alle årets 365 dage. Jeg er sikker på, at hvis Ford havde vidst, at arbejdssikkkerhed ville have forøget produktionen tilsvarende, da ville Henry have sørget for at fabrikkerne blev sikrere.

Selv når det drejer sig om bedre sikkerhed og arbejdsforhold er fagforeningernes hævd på at de var med til dette noget overdrevne. Endnu engang, skal man aldrig undervurdere den magt der ligger i egeninteresse. E.I. DuPont begyndte et krudtværk på bredden af Brandywine i 1802. Han stod overfor nogle af de samme vanskeligheder som Henry Ford gjorde med at tiltrække og fastholde arbejderne. Det var jo farligt arbejde. DuPont gjorde noget smart, i lighed med Ford's 5 dollars om dagen løn. Han sagde til sine ansatte, at hvis de blev dræbt på arbejdet da ville han støtte deres familier, måske indføre livsforsikringer. Så i stedet for eet stort værk, byggede han adskillige små værker med tre stenmure og en fjerde af træ ned mod floden, hver enkelt mur bygget til en separat arbejdsproces. I tilfælde af en eksplosion da ville træmuren sprænges ud mod floden, efterladende væggene af sten og forhindre eksplosionen i at sprede sig til hele værket. Han optrænede også sine ansatte til at være meget, meget omhyggelige. Selv idag er "safety first" DuPont korporationens varemærke. Ligesom Ford var DuPont ingen helgen, han tjente sin formue på krig. Han betonede, sikkerheden fordi værkerne var meget dyre at bygge og støtten til enker og forældreløse var også en omkostning af vis betydning.

Ford og Dupont handlede ikke udfra deres hjerters godhed. De gør fagforeningerne heller ikke, deres hovedindsats har været at give de ansatte en anstændig løn, ikke i at have gjort verden til et bedre sted.

Jeg skylder ikke fagforeningerne mere tak end jeg skylder Peter og Poul.

http://pajamasmedia.com/blog/myths-of-organized-labor/

Indlagte links af synopsis - spændende som en kriminalroman, hvis du har tid. Prøv også denne om den danske landskabsarkitekt Jens Jensen, der skabte parken rundt om Fair Lane (heraf navnet på en legendarisk Ford model Ford Fairlane) for Ford.

Ronnie Schreiber opines about cars at Motorobilia and other automotive web sites.

Myten om moralsk lighed

Myten om moralsk lighed

Burt Prelutsky

Der var engang, for ikke så lang tid siden, da de fleste af os var enige om, hvad der var godt og ondt. Men den tid, er jeg bange for, er ligeså meget fortid som cigarer til 50 øre og benzin til 2 kroner literen.

Vor tidligere opfattelse af moral er ikke blevet erstatte af umoral, i hvertfald ikke fuldstændigt, men af noget der sandsynligvis er farligere og lumskere, fordi det meget snedigt er forklædt som det at "have et åbent sind."

De i massemedierne og hos akademikerne der latterliggør mennesker der stadig tror på at der er nationer og kulturer der står over andre de betragter de amerikanere, der har den frækhed at være uenige med dem som superpatrioter og religiøse hyklere. De elitære er fortalere for moralsk lighed som et ideal. Dog, gang på gang, udstiller de deres egne dobbeltroller.

De samme folk der var så ophidsede over George W. Bush's tid i Air National Guard og hans tidligere problemer med alkohol er ikke det mindste bragt i uligevægt af Barack Obama's mangel på militærtræning og hans indrømmede brug af ulovlige stoffer. Åbenbart er moralsk lighed ikke eksisterende hvis den ene part er Republikaner og den anden er Demokrat.

Sandsynligvis er moralsk lighed slet ikke eksisterende i ovennævnte eksempel. Hvis du tvivler på det, så betragt hvordan MSM behandlede Newt Gingrich da han kom sammen med en anden kvinde, samtidig med at hans hustru havde cancer og så den måde de forsøgte at undgå at tage John Edwards og hans elskerinde under behandling. Hvis det ikke havde været på grund af National Enquirer og Drudge Reports da ville de have begravet historien ved siden af Jimmy Hoffa. Forresten går der rygter om at babyen har sin mors øjne og farens hårstil.

Steven Speilberg og hans kohorte af lærlinge fik den moralske ligheds roulette til at spinne med "München," et Hollywood makværk der lod skinne igennem, at der ikke var nogen virkelig forskel på de halsoverskærende palæstinensere der myrdede 11 israelske atleter ved Olympiaden i 1972 og så Israel's opsporing af morderne og den måde de fik deres straf.

Her fornylig havde vi så Barack Obama der insisterede på at Israels forsvarsbestræbelser mod de konstante raketangreb fra Hamas er ligeså forkastelige som angrebene. Hvad kan man egentlig forvente af en person der har holdt fast på at Iran ikke var noget at bekymre sig om, og at jøderne virkelig burde overveje at opgive det halve af Jerusalem og overdrage det til mennesker insisterer på at hver stykke ejendom de besidder, ja der er en hellig islamisk by?

De på venstrefløjen betragter sig som selve indbegrebet af moral, som værende intellektuelle, at have mere ret end andre fordi de hævder at de betragter tingenes tilstand mere nuanceret og gråt end de borgerlige der kun kan se sort og hvidt. Problemet er, at de fleste ting virkelig er sorte og hvide og den manglende evne til at erkende det afslører kun mangel på mod og viden.

Så samtidig med at dem på højrefløjen er overbevist om, at kapitalismen, for eksempel, er bedre end kommunismen og socialismen og de ikke har noget problem med at sige det, går de venstreorienterede rundt som papagøjer og gentager de samme ting. De vil have dig til at tro på at Guantanamo er det samme som Buchenwald, Bush er ligesom Hitler og at medlemmerne af militæret er at sammenligne med stormtropper som sagt af senator Dirck Durbin eller blot er uudddannede idioter, ifølge senator John Kerry.

Det er altså ikke højdepunktet af sofistikation at påstå, som venstrefløjen gør, at moderne dages judaisme og kristendom ikke er bedre en islamisk fundamentalisme. Når islamisterne sprænger skoler og skolebusser i luften sammen med pizzarestauranter, flyver jetfly ind i skyskrabere og hugger hovedet af uskyldige mennesker, så at mene at disse blodtørstige Neandertalere er moralsk lige med kristne og jøder er ikke alene absurd, det er ondskabfuld nedgørelse af religiøse mennesker der aldrig har gjort nogen noget ondt, eller er skyldige i noget værre end at tilbede en Gud hvis navn tilfældigvis ikke er Allah.

Ydermere når venstreorienterede påstår, at Israel ikke er bedre end sine fjender, som blot er misforståede så lyver de og læg dertil, - at de ved det. Trods alt er Israel et vestligt demokrati. Det går ikke ind for æresdrab. De går ikke ind for selvmordsbomber. De udøser ikke hædersbevisninger til personer der smadrer hovedet på små børn. De tillader endog israelske arabere at stemme og at opnå valgte embeder. Læg dertil at Israel er den eneste ægte allierede med Amerika i Mellemøsten, uanset hvor mange bestikkelsespenge vi betaler til den arabiske verden, og uanset hvor meget eftersnakken vore politikere går ind for til typer som Ægypten og Saudiarabien.

Hvergang jeg hører nogen påstå at han ikke er anti-semit, blot fordi han altid fordømmer Israels politik så ved jeg han lyver. Selv på sine værste dage er Israel langt bedre end Syrien, Libanon og det palæstinensiske selvstyre. Når en nation med fem millioner jøder er omringet af 150 millioner fjender der, dag ind og dag ud planlægger og beder til landets udslettelse da er det kun en overbevist jøde-hader der vil kræve at det er Israel der skal give efter.

Som konklusion da lad mig blot gentage at moralsk lighed kan være en masse, men moral er det ikke.

http://www.exilestreet.com/Columns/Prelutsky/20080825PrelutskyMyth.html

Priser til tåber - Oscarfesten...

Oscar'en til den største tåbe går til .......

Lad os lige sikre at vi er helt på linje. De laver film der nedgør vore tropper, mens disse er i farefulde situationer; de foragter opførslen og moralen hos flertallet af amerikanere; deres patriotisme er afhængig af resultaterne fra det sidste valg. Nu stimler de sammen for at give hinanden priser og så regner de med at vi skal være interesserede fordi.... ja hvorfor mon? Fordi pigerne er smukke i deres flotte kjoler? Fordi de er glamorøse og vi er kedelige? Skråt op med dem. Det mener jeg. De har krænket vor tillid, de har misbrugt deres priviligerede position i verden og behandlet flertallet af os med ubeskrivelig foragt. Lad dem dog fejre sig selv og lad os andre være helt og aldeles ligeglade.

Academy Awards (Oscar-festen) bliver i stadig højere grad ignoreret dog ikke fordi showet i sig selv er alt for lang og kedeligt. Det har det altid været. Næ, det er fordi de film de fremstiller bliver mere og mere ligegyldige. I den ene film efter den anden, får vi at vide at den verden vi kan betragte for vore egne øjne ikke er den virkelige verden, men at i stedet er verden som venstrefløjen ser den. I en sådan verden har en intolerant voldelig religion rejst sig mod det mest frie, det mest moralsk civiliserede samfund der nogensinde er skabt på jorden. I filmens verden er vi dog de 'slemme' og islamisterne er de forfulgte. I en sådan verden ofrede en amerikansk præsident sin popularitet for at befri 30 millioner mennesker fra et knusende tyranni, der støttede voldtægt, tortur og mord. I filmene er præsidenten degraderet til en tåbe og en undermåler i moral. I den verden vi betragter dør næsten en million fattige børn hvert år af malaria fordi miljøforkæmperne har fået indført et forbud mod DDT. I filmverdenen er miljøforkæmperne altid vore frelsere, de store korporationer der fremstiller insektgifte er altid onde. I den verden vi kender fører et uansvarligt sexliv til uønskede børn, aborter, depressioner og sygdommen. I filmverdenen er det hele skøn violinmusik, romantik og skideskægt.

Vi burde kunne nyde kunst for at få mere viden. I stedet giver de os løgne.

Talent er blind, det ved jeg godt. Det udvikler sig i såvel gode som onde mennesker. Det vokser op i stille ydmyge mænd der elsker deres hustruer og tjener deres land: det vokser også hos fjolser der ter sig tosset hver gang nogen kommer for tæt på dem. Jeg har ikke ondt at at man fejrer talentet hos mennesker jeg ikke kan lide eller som jeg er uenig med. Men film tjener ikke længere det formål de oprindelig havde. De opruller ikke længere historier der kan hjælpe os til bedre at forstå verden- Det som engang var en kunstform, der både kunne underholde og udforske de menneskelige forhold, er nu blot en samtale der føres internt af vildførte elitære. Det lyder godt nok som om de samtaler om ideer og følelser, men Oscaruddelingerne afslører, hvad de egentlig virkelig siger: "Skat, du er så smuk." "Nej, skat, det er dig der er smuk." "Åh, nej, du er dog endnu smukkere, det er du virkelig."

Skat - jeg er fuldstændig ligeglad.

OG TIL DEN BEDSTE, DET MEST HOVNE SLUDREHOVED.....

Lad os forestille os, at du mener ægteskab mellem bøsser burde være lovligt og du gerne vil overbevise de blandt dine medborgere der har nogle forbehold. Mig forekommer det at være det klogeste, og mest effektfulde, at antage at de andre er personer der har en god vilje, som virkelig bekymrer sig og så derpå argumentere din holdning overfor dem med styrke, men dog fornuftigt. Lad os nu antage at du er narcissistisk slyngel der gerne vil stille sig frem foran folk som er enig med dig og betragter dig som en korsfarer i retfærdighed, når du egentligt blot er en undermåler der idoliserer tyranner og diktatoer samtidig med at du angriber dit eget land. Nå, så må du være Sean Penn. Han vandt en velfortjent Oscar, det indrømmer jeg, for sin rolle i Milk, men Penn benyttede sin taletid på podiet til at erklære, at alle der ikke støtter hans opfattelse som værende fulde af had og skamfølelse, og en vanære for deres børnebørn. Javel, javel, javel.

Venstreorienterede taler altid om forskellighed, men hvis du er uenige med dem - ja, så er du et uhyre. Hvilken hykler!

Andrew Klavan

http://pajamasmedia.com/andrewklavan/2009/02/23/and-the-oscar-for-irrelevance-goes-to/

Umenneskelighedens diamantjubilæum

Umenneskelighedens diamantbryllup

Bruce Walker

For 70 år siden blev en af de mest lumske love i menneskets historie indført i Nazi Tyskland. Den blev meget uskyldigt kaldt "Loven til forhindring af arvelige sygdomme hos efterkommere." Den var det mest modbydelige højdepunkt i den mest uhellige tankegang, i forbindelse med menneskelig arvelighedslære. Darwinismen - ikke teorien om evolutionen som sådan, men den dystre opfattelse af, at naturlig udvælgelse gør Gud overflødig - skulle frigøre mennesket fra den forpligtelse det er at behandle sit medmenneske som et værdifuldt væsen i et guddommelig igangsat univers.

I 1915 bemærkede Canon McClure i sin bog, Inspiratorerne bag Tysklands Krig, hvorledes tyskerne var gledet hen imod racehygiejnetanken som en erstatning for traditionel religion. Han taler åbent om mennesker, der uden blusel, talte for racehygiejne og som har et "stærkt ønske om at det skal blive fremtidens ortodokse religiøse dogme" og "Arvehygiejne skal blive et religiøst dogme hos menneskeheden." Han bemærkede også at den nihilistiske Nietzsche var "en arvehygiejnens pioner."

I sin bog fra 1943, We Have Seen Evil, bemærker Rom Landau, at Tyskland før 1. Verdenskrig fremstod som en nation der allerede var meget tæt på kanten af åndelig forarmelse:

"Modgiften til usikkerheden ved nutiden og håbløsheden ved fremtiden blev søgt ved at eksperimentere med endeløse sensuelle spændinger --- fra drukkenskab til stoffer og enhver form for overdreven seksuel opførsel.... Det frie seksuelle liv afslørede en sensuel depravering, som altid har været tilstede, men som har været holdt skjult."

Margaret Sanger, nogenlunde på samme tid, havde gjort sig til talsmand for at behandle mennesker ligesom man behandler kvæg. Hun var medlem at Socialistpartiet i Amerika. Ligesom Hitler, og andre sande socialister, troede Sanger på fuldkommenheden hos mennesket. Uadskilleligt forbundet med dette var et forsøg på, gennem forplantningsmoralen, at opfinde principper ligesom man opfinder dimser. Dette omfattede støtte til udbredt brug af "medicinske" aborter i New York, årtier før Roe versus Wade, som det er beskrevet i Suicide Bent, en bog af David Goldstein fra 1945.

Ligesom Sanger havde tyskerne, før Hitler kom til magten, overtaget den samme form for løsagtighed og apati vedrørende menneskets forplantning. Pierre Vienot skrev i 1934 i sin bog "Is Germany Finished?" om det tyske samfund, før nazisterne kom til magten:

"Det fremviser virkelig en moral i forandring: Kassationen af moralnormer i seksuelle henseender ...seksuallivet især hos den unge generation, der bliver ikke længere holdt i ave udfra syndsbegrebet....flertallet af pigerne, selv fra middelklassen betragter sig selv som fuldstændig frie."

Det samme tyske folk, der gav Hitler magten, længe før dette skæbnessvangre skridt, forkastede alle de værdier der er forbundet med livets hellighed, alle de jødisk-kristne moralnormer forbundet med den tanke, at mennesket er skabt i Guds billede, alle de ting der adskiller mennesket fra dyret. Det var meget let at overføre denne irreligiøse indstilling i Tyskland før nazisterne og så til "Lov til forhindring af arvelige sygdomme hos efterkommere."

Mange mennesker rundt om på jorden gik ind for denne tvungne udryddelse af "Liv som ikke er livsværdigt." Det var et så fristende let skifte: Vi, mennesket, er såvel dyr som guder; nogle af os er mere dyr og andre igen er mere som guder; Os ikke Forsynet, skaber fremtiden; vi, den klogeste og den bedste, vil blive frugtbare og skabe velstand; de, de defekte og de onde, vil vi efterlade i vor menneskeskabte evolution til et menneskeskabt Helvede. Hvorfor skulle sygdom dog overføres fra generation til generation? Hvis vi var husdyr, ville det ikke toleres. Nazisterne, sammen med alle de andre socialister og venstrefløjstilhængere på planeten har altid betragtet os som - blot dyr.

Nazisterne gik, helt logisk, med på vejen til forbedringen af menneskeracen. I sin bog fra 1941, Education for Death: The Making of the Nazi, beskriver Gregor Ziemer den store omsorg der blev vist den rette type drenge og piger for at de skulle parre sig og den tvungne sterilisering af den 'forkerte' type drenge og piger. Dette var intet andet end den rene Nazi politik. Den var den omtrent uundgåelige konsekvens hos det tyske folk som for lang tid siden havde forkastet troen på Gud.

Hurtigt fulgte derpå de mest forfærdende rædselsfulde aspekter af dette modbydelige synspunkt. Hvorfor ikke dræbe jøderne? Hvorfor skulle sigøjnere have lov at leve? Hvilket formål har de slaviske folk egentlig? Hvis vi alle blot er som husdyr på gården, da skal eet dyr være landmanden. Hvorfor ikke det tyske folk? Hvorfor ikke Nazipartiet? Når opfattelsen af, at livet er helligt, en gang er forkastet, da er der intet til hindring for et frit fald ned i den etiske glemmebog.

Hvor står vi så idag? Abort er så almindelig i den civiliserede verden, at kun noget som mord på nyfødte børn berører vor samvittighed. Medlidenhedsdrab, hjælp til selvmord, menneskelige kloninger og ethvert andet opnåeligt forsøg, der dog engang adskilte os fra resten af Skaberværket brydes med fornøjelse. Vi er en del af verden, en del af Dyreriget, en del af Moder Jord som nazisterne tilbad.

Judaismen fra gamle dage havde en smuk allegori: Når den mest beskidte tigger gik gennem de dystreste gyder i verden, går der en budbringerskare af engle foran ham, og udbryder: "Gør plads! Gør Plads for ham som er som Herren!" Kristendommen tror at mennesket var så enestående i universet, at Gud blev født som menneske, gik på jorden som menneske, og døde som menneske. Dette udtryk for troskab til menneskelivet er det eneste holdepunkt vi har mod den uhæmmede vilde natur. Gud planter, Gud udvælger, Gud frembringer liv. Når vi forkaster denne sandhed, forkaster vi vor egen sjæl. Derefter er det der følger altid kun - enorm sløvhed, sort ondskab.

Andre artikler af Bruce Walker ved klik

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie, and his recently published book, The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.

Racehygiejne -og global opvarmning

Global opvarmning: Den nye racehygiejne 

Henry Lamb

Pioneren indenfor racehygiejne Francis Galton (halvfætter til Darwin - synopsis kommentar)definerede racehygiejne som "studiet om alle de handlinger som mennesker foretager der kan være med til at forbedre eller gøre godt på fremtidige generationers racemæssige kvaliteter."

Global opvarmning kan defineres som: "Studiet af alle de handlinger som mennesker foretager sig der kan være med til at forbedre eller gøre godt for den miljømæssige kvalitet hos fremtidige generationer."

Racehygiejne bevægelsen og den globale opvarmningsbevægelser ligner hinanden på mange områder. Begge ideologier blev introduceret af videnskabsmænd, fremført af politikere, gjort populære af medierne, modtaget og accepteret som en moralsk nødvendighed, hvilket altsammen har resulteret i alvorlige konsekvenser og måske bliver afvist som en gang skadeligt ordskvalder. Racehygiejnen har, og tak for det, gået ud af sit eget spor. Den globale opvarmning er imidlertid ved at nærme sig sit højdepunkt, lige før det medfører alvorlige konsekvenser, og er måske, stadig kun en generation borte fra at blive forkastet som den gang sludder og vrøvl det er.

Tidligt i forrige århundrede blev racehygiejnen kaldt en videnskab som var med til at retfærdiggøre den politik der skulle føres i offentligheden der skulle være med til at fremme selektiv avl blandt mennesker og forsøgte at påtvinge sterilisation hos de "lavere klasser" af mennesker der ikke lige passede præcist ind i racehygiejnens tilhængernes foretrukne vision. I dette århundrede, benyttes det der kaldes videnskab til at retfærdiggøre den førte politik i offentligheden der er med til at fremme nærmede anbefalede livsførelser og forsøg på at straffe de mennesker hvis valg ikke lige passer ind i de globaleopvarmnings fanatikeres nidkære visioner.

Videnskabsfolk, politikere, prædikanter og almindelige mennesker der tvivlede på doktrinen om racehygiejnen var kasteløse, og blev udsat for latterliggørelse og det der var værre. Videnskabsfolk, politikere, prædikanter og almindelige mennesker der tvivler på den globale opvarmningsteori betragtes også som fjolser, bliver latterliggjort og det der er værre.

Racehygiejne bevægelsen ført helt ud til sin logiske konklusion af Hitler, dræbte millioner af uskyldige mennesker. Den globale opvarmning, vil når den føres ud til sin logiske konklusion, dræbe langt flere mennesker end racehygiejneteorien og forårsage ubegribelig lidelse hos mennesker der desperat har behov for billig energi for at overleve og få velstand.

Den globale opvarmnings tilhængeres mål er at gøre en ende på brug af fossilt brændstof. Fortalerne for denne bevægelse påstår at fossilt brændstof dræber "Guds grønne Jord," som en populær TV- reklame deklamerer. De påstår at brug af alternativ energi vil frelse Planeten for de fremtidige generationer. 

Racehygiejne fortalerne påstod at selektiv avl ville forbedre samfundet ved at eliminere de svagere klasser der var skæbnebestemt til et liv i evig fattigdom. Hvor var de forkert på den. De globale opvarmningstilhængere er også forkert på den i deres påstande. Brugen af fossile brændstoffer frigiver CO2, som absolut ikke dræber Guds Grønne Jord - den forbedrer den. CO2 er for vegetationen, hvad ilt er for mennesket - helt nødvendigt. Det er en indiskutabel kendsgerning at vegatation gror og produktionen bliver forbedret i samme grad som atmosfærens indhold af CO2 øges. 

Forestillingen om, at forøget CO2 i atmosfæren skulle "dræbe Guds grønne Jord" er ligeså uhyrlig som forestillingen om at samfundet ville blive bedre hvis det kun bestod at blonde ariere med blå øjne.

Hvis Præsident Obama havde haft embedet for 100 år siden da ville han utvivlsomt have besat pladserne i sit kabinet med tilhængere af racehygiejne. Det må være den logiske konklusion fordi han har tilsyneladende købt ideen om den globale opvarmning og han besætter pladserne i sin administration med mennesker der deler hans vision. De mere end 31000 videnskabsfolk der har forkastet denne vision er kasteløse og bliver latterliggjort af de elitære politikere der er blevet indfanget i den globale opvarmningsbevægelse. Mere end 650 klimavidenskabsfolk , hvoraf mange har været med i FN's studier om global opvarmning, har offenligt forkastet de påstande som den globale opvarmningsbevægelse fremfører. 

Disse mennesker betragtes også som kasteløse og bliver latterliggjort af Obamas elite indenfor global opvarmning.

Tragedien er at konsekvenserne af de foreslåede politiker vedr. global opvarmning vil vise sig at være ligeså smertefulde som konsekvenserne af racehygiejnens politikker. Mange flere millioner vil blive nægtet adgang til energi der ville kunne give rimeligt billige livreddende afkølingsmuligheder, varme, transport og energi til industrien.

Disse konsekvenser er helt unødvendige. Fossilt brændstof er til at betale og tilgængelig i mindst 100 år endnu. Love der med tvang nægter brug af denne tilgængelige ressoruce er lige så samvittighedsløse som de love der gennemtvang sterilisation for 100 år siden.

Samfundet blev ikke bedre ved racehygiejnebevægelse; Planeten vil heller ikke få det bedre gennem den globale opvarmningsbevægelse. 

Udfra alle de studier der er produceret ved hjælp af milliarder af dollars i de to sidste årter er det eneste der er blevet helt klart, det at klimaforandringen er en naturlig funktion som mennesket endnu ikke helt har forstået. Videnskaben har blot skrabet lidt i overfladen. Det er højdepunktet af arrogance at tro at Kongressen kan vedtage love som naturen vil adlyde. Som det altid har været, da vil klimaet forandre sig ifølge diktater fra Universets arkitekt, ikke efter Barack Obama, Al Gore, Carol browner, Kongressen eller endog FN's Internationale Klimapanels diktater.

Klimaforandringsbevægelsen er virkelig at sammenligne med racehygiejnebevægelsen. Om en generation eller to vil mennesker se tilbage og undre sig over, hvad i alverden der gik galt med denne generation der blev indfanget i en sådan dårskab. 

 Henry Lamb. Fremover vil komme, med jævne mellemrum, en serie af artikler af Lamb, så hold øje, hvis du kunne lide denne. 

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=84597

STORrygende chef

Den storrygende øverstkommanderende

Thomas Lifson

 

Det er godt nok lang tid siden vi sidst havde en ryger i Det hvide Hus. Medierne har selvfølgelig ikke 'haft tid' til at fortælle befolkningen at den Demokratiske præsidentkandidat er afhængig af nikotin. Selv nu foretrækker de at skrive historier om, at han dyrker motion 45 minutter om dagen og, hvor vidunderligt tynd og i hvor god form han er. Men kendsgerningen er, at Præsidenten er besat af nikotin Djævelen og ikke kan komme af med den. At han oveni nu har ansvaret som præsident på skuldrene, sammen med nikotinaben, vil ikke gøre det nemmere at opgive ligkistesømmene.

Ingen ringere end National Enquirer fortæller at Obama må snige sig ud af Det Hvide Hus, ud på plænen, for at nyde nogle dejlige lange dulmende bøv på cigaretten. Michelle har været efter ham for at på ham til at stoppe og har åbenbart forbudt rygning indendøre. Det siges, at han også er bekymret over, at hans svigermor Marian Robinson flytter ind i Det Hvide Hus som babysitter fordi hun vil sladre til datteren når hun ser ham fyre op under smøgerne.

Da præsidenten er landets leder og da Obama har givet inspiration til så mange unge er det klart, at hans rygevaner truer med at gøre rygning 'cool' igen. Erkend det dog, hans afhængighed er ikke blot et personligt problem, det er et offentligt helbredsproblem. Han er rollemodel og lige nu tjener han som et viljesløst middel til fremme af tobaksvanen. 

Da Barack Obama har gjort åbenhed til et højtideligt løfte da bør Det Hvide Hus' pressesekretær udgive en daglig update om rygning, om hvor mange cigaretter præsidenten røg foregående dag. I det mindste bør pressen stille dette spørgsmål ved de daglige pressekonferencer. 

Selvfølgelig for børnenes skyld. 

Måske skulle Obama forsøge at få stillet sin nikotintrang med dette middel. 

Det vil ikke give problemer med røg for ikke rygerne eller tvinge Det Hvide Hus' rengøringshold til at rense tæpper, møbler og gardiner regelmæssigt. Der er adskillige  produkter i denne kategori herunder en der er fuldstændig opløselig, og derved er der ikke behov for at spytte.  Ydermere, fordi man kan få denne moderne form for tyggetobak i forskellige smagsvarianter, mentol, frugtsmag mv, da bør Obama heller ikke behøve bekymre sig om hans dårlige ånde og derved afsløre sig overfor kvinden i hans liv. 

Æresdrab i Islam,og en løsning

Æresdrab i islam, og en løsning

Supna Zaidi

Sandela Kanwal ønskede at få skilsmisse af ukendte årsager. Måske slog hendes mand i Chicago hende. Måske elskede hun ham ikke. Vi ved det ikke. I månedsvis havde hun forsøgt at få sin fars hjælp til at afslutte sit ulykkelige ægteskab og i juli måned 2008 forsøgte Sandela igen. Denne gang kvalte Chaudry Rashad sin datter. Da politiet ankom erklærede han, at han ikke havde gjort noget forkert og senere krævede han, at han kun fik halal mad i fængslet.

Hvad er det for en tankegang der får en mand til uden at angre, at myrde sin egen datter, men bliver vred og ophidset når der serveres ham skinkesandwiches mens han er fængslet? Medierne har straks beskæftiget sig med historien og stillet sprøgsmålet om det er Islam der er problemet.

På Fox News fastslog Irshad Manji at disse drab ofte udføres i Allahs navn og sammenlignede dem med æresdrab i forrige århundredes Italien, æresdrab udført af katolikker. Hun bemærkede at disse drab ofte udføres med "Allah's navn dryppende fra deres læber."

Medierne og moderate muslimer har ikke begrebet problemets rod. Ofret var ikke muslim men en 25 årig pige. Et æresdrab defineres som mordet på en pige eller kvinde der, hævdes det, har begået en handling der kaster skam over, eller er skamfuld for hendes familie. For at familien kan vise overfor samfundet at den har genoprettet kontrollen bliver kvinden dræbt. Således bliver "skamfulde handlinger" det delvise, eller eneste forsvar for at myrde. Der er ingen passager i Koranen der omtaler æresdrab, men de muslimske gejstlige retfærdiggør det og enten straffer ikke eller der indføres  ikke love af  'verdslige' muslimer , for at imødegå det. Således bliver æresdrab en del af Islam.

I visse muslimske lande såsom Saudiarabien bliver æresdrab retfærdiggjorte. I 10. klasses undervisningsbøger lærer saudiske børn at det er helt i orden at dræbe de der begår hor. I april 2008 blev en pige dræbt at sin far for at 'tale' med en dreng på Facebook, det internetbaserede sociale netværk. En førende saudisk gejstlig, Sheik Ali al-Maliki var fortørnet over, at piger har adgang til sådanne websider, hvor de kan udgive billeder af sig selv og på anden vis "opføre sig uhensigtsmæssigt," men han var faktisk ikke bekymret over at pigen faktisk blev dræbt.

Æresdrab bliver retfærdigjgort som en nødvendig del af kulturen i andre muslimske lande, som f. eks.  Jordan, der teknisk set er et verdsligt kongedømme med et repræsentativt Parlament. I 2001 kom Kong Abdullah med et lovforslag der udstak strenge straffe for æresdrab, men Parlamentet forkastede det, og fastlsog "at (straffe for æresdrab) det ville opmuntre til ægteskabsbrud og skabe sociale problemer." Fire år senere, 2005, står æresdrab for en tredjedel af voldelige dødsfald i Jordan, hvor udøverne modtog helt ned til 6 måneders fængsel under den nuværende strafferamme.

I det verdslige Irak er der ingen straf. Lyt til dette, meget beskrivende, vidnesbyrd. I år blev en 17 årig ved navn Rand Abdel-Qader dræbt af sin far fordi hun var glad for en britisk soldat. Den irakiske sergent der forestod arrestationen fastslog at "der er ikke meget vi kan gøre når det drejer sig om 'æresdrab.' Vi er i et muslimsk samfund og kvinder bør leve ifølge de religiøse love." Faderen dræbte også sin hustru der forlod ham efter mordet på deres datter. Han vil nu blive anklaget for mordene i Irak.

Den mere verdslige, uddannede elite i muslimske lande er måske ikke så traditionsbundne så de selv begår æresdrab, men de ved det sker, og lukker alligevel øjnene for det. Mellemklassen og lederne har et ansvar hos civiliserede mennesker til at forsvare kvinderne gennem oplysning, uddannelse, og ved lovgivningsmæssigt og magtmæssigt at indføre passende straffe. 

Eksemplet med "Qatif pigen" i Saudiarabien er et godt eksempel. Advokaten Abdel Rahman Al-Lahem står som repræsentant for et offer der blev massevoldtaget, og som blev straffet for at have været sammen med mænd (voldtægtsmændene) der ikke var i familie med hende og uden opsyn. Al-Lahem tabte sagen, og sin bestalling, fordi han lod sagen komme frem i medierne. Efter internationalt pres lod Justitsministeriets disciplinærkomite i Riyadh ham dog få bestallingen igen.

Irshad Manji's analyse kommer tæt på sandheden, men ikke helt. Ved at bringe de katolske æresdrab i spil for et århundrede siden benytter Manji "du har selv gjort det" forsvarsteknikken. Vesten er så "du har selv" og antyder, at sådanne mord vil forsvinde når samfundet bliver moderniseret og mere verdsligt.

Hvad der ikke tages hensyn til her er troværdigheden. Chaudy Rashad blev ikke opdraget i et vakuum. Hvis de moderate understreget den holdning at æresdrab "drypper fra Allah" eller er en del at den mellemøstlige kultur da vil tendensen til sådanne voldelige handlinger fortsætte i samme spor. Ingen muslim vil udfordre den teologiske autoritet ved at kræve en holdningsændrig fra moskeerne. Ingen muslim vil heller ikke blive tvunget til at ændre holdning nu, hvis logikken fra Manji er, at det tager århundreder at udvikle og ændre kulturen. Men hvis alle og enhver begynder at pege fingre af de muslimske samfund og samlet spørger "hvordan kan I lade det ske", vil der måske endeligt ske en holdningsændring.

En sådan 'omvendelse' bort fra guddommelig "Islam" til, at det er 'fejlbefængte jordiske muslimer' ville fjerne æresdrab fra samfundets periferi og bringe det frem i det klare dagslys. Det vil tillade, at den løbende debat, der føres som katten om den varme grød, om at æresdrab enten er religiøse eller kulturelle da endelig vil ophøre og der kommer fokus på de piger der dræbes dagligt.

Supna Zaidi

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Supna Zaidi is a lawyer, the editor-in-chief of Muslim World Today and worksfor Daniel Pipeson Islamist Watch.

Mekka Mean Time

 Nu vil muslimer have 'Mekka Mean Time'

Adrian Morgan 

En konference som fornylig (medio 2008) blev afholdt i Quatar havde titlen: "Mekka, Verdens Centrum i Teori og Praksis." Mødet blev overværet af lærde og videnskabsfolk, skønt der var bemærkelsesværdigt lidt videnskab i konferencen. De lærde foreslog at Mekka, var det ægte "Klodens Centrum."

 

Sheik  Yusuf al-Qaradawi,  det Muslimske Broderskabs åndelige leder, hævdede, at "moderne videnskab" har "beviser" for, at Mekka var verdens centrum.

En anden taler, geolog, hævdede at England havde påtvunget verden Greenwich Mean Time, og at tiden nu var inde til at forandre dette. Han hævdede ligeledes at  længdegraden Mekka ligger på  er i  fuldkommen  harmoni med den magnetiske nordpol. 

Denne geolog forstår tydeligvis ikke, hvad de gældende længdegrader egentlig indebærer. Greenwich er stedet for "Greenwich Meridianen", en linje der benyttes i kort for at angive længdegraden 0. Den repræsenterer også det geografiske punkt hvorfra alle de andre tidszoner udgår.

Meridianen der krydser ved Greenwich peger ikke mod det magnetiske Nord. Det peger på den geografiske Nord Pol, der er et fast punkt på Jordens overflade, der ligeledes er den akse jorden drjer sig om. 

Det magnetiske Nord er på den anden side ikke noget fast punkt. Det flytter sig hele tiden. I maj 2001 viste data, at den magnetiske Nord Pol flyttede sig nordvest med 25 miles om året. I 2001 befandt den Nordlige magnetiske pol sig ved breddegraden 81 grader og 3 minutter Nord, længdegraden 110 grader 8 minutter vest. 

Geologen ved Qatar konferencen, som sagde at Mekka var i fuldkommen harmoni med den magnetiske nord var enten en tåbe eller en løgner. På de nuværende koordinater (hvor Greenwich har længdegraden 0) ligger Mekka 21 grader, 29 minutter Nord, 39 grader 45 minutter Øst. Der er ingen længdegrads sammenhæng med positionen i forhold til den magnetiske Nord Pol. 

Det som er forargeligt er, at at påstandene fra disse Islamiske eksperter kræver at blive  udfordret, forkastet og tilbagevist. Der er mange muslimer rundt omkring på kloden som er villige til at acceptere påstandene som sande, og sørgeligt at sige, men de vil ikke bekymre sig om, hvad videnskaben har fastslået.

Allerede nu er der websider sider og You Tube videoer som forekommer desperate for at bevise den islamiske tradition om at Muhammed delte månen i to dele.

Længdegraderne 

Ifølge Diogenes Laertios, troede filosoffen Phytagoras (c. 580-c500 BC) at jorden rund. Hans overbevisning stammede ikke fra noget klart bevis, men udfra subjektiv ræsonnering - for ham var kugleformen den mest fuldkomne. 

Filosoffen Aristoteles (384-322 BC) argumenterede for at jorden var rund. Tidligere filosoffer såsom Thales (624-c 546 BC) formodede at jorden var flad, hvorimod Anaximander (c610-c546 BC) hævdede at jorden var en stencylinder. Aristoteles' bevis var baseret på jordens skygge på månens overflade under en måneformørkelse. Jordens skygge er altid rund og aldrig eliptisk, hvilket ville være tilfældet hvis jorden var en flad skive. Det beviste således, at jorden vitterlig er rund. 

 

 

 

I Natural History af Plinius den Ældre (døde ved Vesuv's udbrud 79 AD) beskrives jordens form i bog 2 kapitel 2 paragraf 2 således: "At den har den perfekte form af en globus kan udledes af navnet der er blevet os ensstemmigt overgivet, såvel som fra de utallige naturlige argumenter. For ikke alene, vil en genstand af denne slags vende tilbage til sig selv og opretholde sig selv i sig selv, uden behov for justeringer, ikke berørt af hverken afslutning eller begyndelse for nogen del af sig selv, og er udstyret på bedste måde til den bevægelse, med hvilken, som det synes herefter, som, den hele tiden drejer rundt; men endnu mere, fordi vi formoder det gennem synets vidnesbyrd, at være i enhver henseende konveks og central, hvilket ikke ville være muligt dersom den havde en anden udformning." 

Erastothnes af Kyrene (279-194 BC) havde målt jordens omkreds til at være 250000 stadier. Hvis man antager en stadie til at være 157 meter er resultatet overraskende korrekt. Han målte ligeledes jordens hældning og var den første til at udtænke et system til kort baseret på længde- og breddegrader. Breddegraderne var opkaldt efter bestemte steder såsom Alexandria, Syene og Meroe på den sydlige del af hans "kort" og længdegraderne ligeledes efter Herkules' søjler (Gibraltar), Karthago, Rhodos og andre steder. 

Erastosthenes arbejde blev fulgt op at Hipparchus af Nikæa (190-120 BC). Idet han benyttede cirkelens geometri placerede Hipparchus de eksisterende steder på et gradnet bestående af længde- og breddegrader. Hipparchus beregnede også afstanden til Månen fra Jorden til at være mellen 59-67 jordradii, hvor det nøjagtive er 60 jordradii). 

Strabo (c 64 BC- 24 AD) havde en lignende opfattelse af verden som har overlevet i hans Geografi. Et kort baseret på han skrifter kan findes her. Kort tid efter 43 AD skrev Pomponius Mela en kort afhandling geografi. Hans enestående medvirken var at landet "Anthichtones" som skulle findes på den sydlige halvkugle nævntes. Han formodede at det ikke ville være muligt at komme dertil på grund af heden i den ækvatoriale zone ville være for voldsom. 

Omkring 130 AD, skrev Claudius Ptolemæus Megale Syntaxas tes Astronomias, eller "Almagest", der angav nøjagtige detaljer om stjernernes posistioner og baner. Ptolemæus var geograf, matematiker, astronom og astrolog. Hans "Geoografi" benyttede et system ad længdegrader hvor meridanen med 0 grader gik gennem "De Velsignedes Øer" (De Kanariske Øer). Hans breddegrader begyndte ved Ækvator (0 grader) og gik kun 10 grader på den sydlige halvkugle. I en fortolkning fra 1482 af hans kort, kaldet "Ulm Kortet" kan ses her. Den sydligste lokation (og østligste) er Cattigara, som befinder sig ved 177 grader længde 8 grader 30' sydlige breddegrad. Dette kunne væren en henvisning til Kina.

Den ægte islamiske videnskab 

Under den mørke Middelalder i Europa gik viden og lærdom tilbage. De græske filosoffers og matematikeres arbejder blev opbevaret i dunkle klostre, men kun en lille del at teksterne fra oldtiden er bevaret. Kun ganske få af Kirkens lærde fik tilladelse til at benytte dette begrænsede bibliotek. 

Den muslimske verdens fremkomst fik kendskab til mange af disse tekster, og undersøgte dem ihærdigt og afprøvede dem. Under Abbasid Kaliffernes styre (750 - 1258) undergik Islam det som kaldes dens "Gyldne Tidsalder." Matematik, astronomi, alkymisme, geodæter og zoologi blev forfinet og udviklet. Mange af stjernernes navne som stadig benyttes af astronomer i dag er de samme som de arabiske navne de fik under denne tidsperiode. Kaliffen al-Ma'mun ibn Harum, som herskede fra 813 til 833 oprettede et institut i Bagdad som blev kaldt "Visdommens Hus" (Bayt a-Hikma) med det formål at forbedre den viden som oldtidens lærde havde opnået. Al-Mamun oprettede også observatorier. 

Berømte lærde ved "Visdommens Hus" var matematikeren Al-Khwarizmi  (c780-850 AD) og de tre Banu Musa brødre (født cirka 800). Al-Khwarizmi studerede astronomi og trigometri og algebra. Ordet algebra stammer fra en hans bøger (Kitab a-Jabr) og ordet "algoritme" kommer fra en latiniseret afledning af hans navn. 

Banu Musa brødrene gav ligeledes bidrag til matematikken og astronomien, hvor brødrene Muhammad og Ahmad udregnede årets længde til 365 dage og 6 timer. 

   

Abu Rayhan al-Biruni (973-1048) benyttede trigonometriske resultater fra Abu'l-Wafa og Mansur til at udregne længde og breddegraderne med en langt højere nøjagtighed end Ptolemæus'. Al-Biruni samarbejdede med Mansur på værker om astronomi og matematik. Han opmålte jordens radius til 6339,6 km et tal som først blev udregnet i Europa i 16. tallet. 

Længdegrader og Greenwich Mean Time 

At måle breddegrader har altid været lettere på den Nordlige halvkugle, end at måle længdegrader. Polaris, Nordstjernen kan let findes på nattehimmelen. Tegn en streg mellem de to stjerner i Karlsvognen (Merak og Dubhe). Udvid denne streg opad og den første stjerne af nogen størrelse som da kan ses nærved (ganske lidt syd for) denne streg er Nordstjernen. Firmamentets stjerner drejer omkring denne stjerne uanset årstiden. Nordstjernens vinkel svarer til observatørens breddegrad. Forskellige måleinstrumenter der benyttedes af de gamle grækere, arabere og vestlige europæere til at måle højden på denne og andre stjerner var astrolaben, kvadranten og sekstanten. 

Vikingerne, som gennem deres kendskab til navigation bragte dem fra Skandinavien til Spanien og Nordafrika og vestpå til Grønland (Vinland) og Newfoundland kaldt Nordstjernen "Veraldfar Nagle", "verdens søm." 

Abbasid Kalifatets nedgangsperiode, forårsaget af mongolerne, i 1258 betød afslutningen af Islam's "Gyldne Tidsalder" når det drejer sig om videnskab. Renæssancen, der hovedsageligt foregik i Europa, fandt sted fordi de ældgamle skrifter, som var blevet bevaret i den muslimske verden, nu vendte tilbage til deres tidligere hjem. Denne renæssance blev sat igang af f.eks. Frederik d. 2. (1194 død 1250) som oprettede Universitetet i Napoli og som beskæftigede muslimske lærde ved sit sicilianske hof. Fra 12. tallet og fremefter begyndte oversættelser af Ptolemæus Almagest at blive ført rundt i Europa.

Efter 1492 blev forestillingen om at jorden er rund accepteret over en bred kam i Europa, det selvom Columbus ikke havde haft held til at finde Orienten som forventet. Det 16. århundrede var opdagelsernes tid i Europa. Der var imidlertid stadig et problem med navigering. 

For hver 15 graders længdegrad bliver tiden sat en time tilbage. Hvis det altså ved 0 grader er middag da 15 grader Vest vil klokken være 11 og ved 15 grader øst kl. 13.00. Hvis en sømand kunne fastslå tidspunktet ved et bestemt sted - f.eks. 0 grader bredde - og sammenligne det med den lokale tid uanset, hvor han befandt sig da ville en simpel sammenligning mellem de to tidszoner kunne give en nøjagtig breddegradsposition. Til dette formål var det nødvendigt med et nøjagtigt ur, et ur der ville kunne fungere præcist uanset forholdene.

I det 17. århundrede var ure, der var nøjagtige på land - der benyttedes i overvejende grad penduler - fuldstændig ubrugelige på havet. Kong Charles d. 2. af England grundlagde Grennwich Observatory på en bakketop over Themsen i 1675. Observatoriets hensigt var at foretage nøjagtige observationer af himmelen og således fremstille kort over månens baner i forhold til stjernernes. En sømand kunne da benytte disse månekort til at afgøre den lokale tid ved Greenwich og ville være i stand til at beregne længdegraden. Denne metode, kaldet Måne Distance Metoden, var kun delvis nøjagtig, og den første "Nautiske Almanak" kom først i 1766. 

I 1714 vedtog den Britiske Regering en lov, hvor der blev givet 20000 pund som dusør. Vinderen skulle konstruere en tidsmåleenhed så nøjagtig at den kunne skulle have en fejlmargen på 2 minutter  (en halv breddegrad). Vinderen skulle samtidig bevise at måleenheden ville bevare sin nøjagtighed på en rejse til Vestindien. 

Den person der endelig kom frem til en løsning var John Harrison (1693-1776), en snedker der som hobby fremstillede ure. Historien om hans ihærdighed med at vinde prisen er beskrevet i Dava Sobel's bog, "Longitude" og i TV filmen af samme navn. Sobel beskriver også Rupert Gould bestræbelser på at bevare Harrisons tidsmaskiner. 

 

Harrison kom frem til løsningen. Astronomernes bedreviden og snobberi i bedømmelsespanelet der skulle afgøre konkurrencen forhindrede ham i lang tid i at få den hele og fulde anerkendelse som han virkelig fortjente. Selv en appel fra kongen George III blev ignoreret af bedømmelsespanelet. Harrisons kamp begyndte i 1728 og endelig i juni 1773 vedtog Parlamentet en lov som belønnede Harrison med 8750 pund og satte dermed et endeligt punktum på "Længdegradsproblemet." Harrison have konstrueret 5 tidsmåleenheder, men hans 4. (H4, fuldført i 1759) og hans 5. (H5) var skelsættende, designet som store lommeure.

Da kaptajn Cook's skib Endeavour forlod Plymouth den 12. august 1768 på vej til Det Sydlige Stillehav, havde kaptajnen en kopi af Harrisons H4 med, fremstillet af Larcum Kendall. Endeavour skulle besøge Tahiti, blandt andet for at observere, hvorledes Venus passerede solen den 3. juni 1769.

Omtrent samtidig viste en rejse af Kaptajn Phillip Carteret, foretaget i det Sydlige Stillehav de problemer der var med længdegradsudredningerne. "Bounty" havde som opgave at transportere brødfrugt fra Tahiti til de Vestindiske Øer. Den berømte mytteri fandt sted den 28. april 1789. Da mytteristerne endelig forlod Tahiti havde Fletcher Christian kendskab til eksistensen af en ø optegnet fra Carteret's kort.

At finde den ø, kaldet Pitcairn, blev besværliggjort da Carteret havde beregnet længdegraden forkert med 3 grader. Det tog mytterister 2 uger at finde øen. Fejlen på kortet betød dog samtidig at mytteristerne opnåede beskyttelse fra de som havde til hensigt at overgive dem til Britisk Lov. Mytteristerne fra Bounty's skæbne var ukendt for den øvrige verden indtil 1808 da et amerikansk skib, Topaz, ankom til Pitcairn. 

Skønt beretningen er langt og omstændelig skulle årsagerne til at Greenwich endeligt blev stedet for 0 Meridianen  dog være  åbenbare.  De lærde  fra  "Mekka, the Center og the Earth, Tehory and Practice." konferencen i Quatar  kan meget vel være velbevandrede i Koranen i skrifter og i Hadith traditionens kendsgerninger.  Men de tager ingen hensyn til, ser det ud til,  nogen af de videnskabelige årsager til, hvorfor Mekka dog skulle repræsentere Meridianen. 

At fremføre en løgn er endog meget let eller for den sag skyld at starte et falsk rygte - det kræver derimod langt mere energi og intellektuelle bestræbelser at dæmme op for sådanne falsknerier. Og sørgeligt at sige, de lærde i Quatar har kun fremholdt en løgn. 

Videnskaben til revision 

Videnskaben er gået gennem mange faser, og på et tidspunkt har Islam såvel opmuntret som været med til at foretage undersøgelser og udvikling. Nutidens Islam har opretholdt den forestilling at Islam er en helstøbt filosofi, der ikke kan forandres eller forbedres. Ud fra denne holdning, vil den stagnere. Islamisk videnskab har i mange år ikke fremkommet med noget der er værd at lægge vægt. Det har således kun været få overbeviste muslimer der har modtaget Nobels hæderspriser. Denne selvtilfredse tro der går ud på, at man følger et 'fuldkomment system' er næppe en springbræt for nye opdagelser.

Islamister er i overvejende grad mod højere uddannelser, der vælges som regel kun uddannelse i Koranen og man fravælger det verdslige. I Afghanistan brændes skoler, lærere dræbes af Taliban. Piger nægtes arbejde og uddannelse. Kvinder opmuntres af islamister til at lade sig indhylle som telte, og derpå lyve overfor verden om, at de føler sig frie og værdsatte for deres "individualisme", fremfor deres seksuelle tiltrækning. 

Disse islamister har glemt deres historie, da det at være muslim betød at man var medlem af en kultur der tænkte fremad, der strømmede over af glæde over at lære nyt. Et samfund, hvor videnskaben omformulerede grænserne for det kendte. Da astronomerne og matematikerne under Abbasid Perioden beregnede klodens og himmelens størrelse, var de samtidig optaget af benytte deres intellekt med rent praktiske og jordnære emner som, lagerførelse, om arv og arveafgifter, om afvanding og om landbrug. Idag drømmer islamisterne om at udvide herredømmet, men på en mekanisk uinspireret facon. De mangler forestillingen om at finde frem til verdens sande natur. De er slaver af deres dogmer og forventer at alle os andre skal blive slaver for deres fordomme, deres bogstavtro og deres sippethed.

Evolutionen, uanset hvad Kreationisterne siger, er baseret på videnskabelige kendsgerninger. Den Katolske Kirke erkender nu fuldt ud de første udsagn i 1. Mosebog som metaforiske fremfor bogstavelige. Kirken føler ikke at dens opfattelse som vejleder og opfattelsen af en allestedsnærværende Gud er truet af videnskaben. De som søger at "afvise" evolutionen gør det hovedsageligt med baggrund i udflugter, udvalgte citater og direkte forvanskninger af videnskabelige kendsgerninger. Sådanne tiltag har præg af desperation og jeg er overbevist om de lærde i Quatar på lignende måde udstiller deres desperation der kan beskrives som en tro på "tusindårsriget". 

Skabelsesvidenskab, stillet overfor opposition, har et andet udtryk nemlig; "Intelligent Design," der accepterer nogle sider af videnskaben, men fastholder at det kun er gennem guddommelig naturlig udvælgelse. I Islam er der for tiden en retning der kaldes "ljaz-alQuran."  Dette betyder  "den hellige teksts guddommelige natur."  Her forsøges at finde retfærdiggørelser i Koranen for at vise at moderne videnskab allerede  var  "kendt" af forfatteren til  Koranen.

Rashad Khalifa (1935-1990) var en lærd i Islam - af nogle betragtet som en frafalden - der påbegyndte denne retning. Khalifa argumenterede for, at tallet 19 (antallet af år i en hel Islamisk månecyklus) havde mirakuløs henvisning til Koranen. Den ægyptisk fødte Khalifa blev dolket ihjel ved en moske i Tucson.

De som hævder at der er revner i månens overflade forsøger på lignende måde at "retfærdiggøre" udtalelsen i Sura 54:1 der siger at "månen er revet sønder." I Imam Muslims Hadith siges det af Månen er delt i to dele under profetens levetid.

Mange videnskabsfolk (særlig i Europa) betragter Kreationisterne som intellektuelle maskinødelæggere der nedbryder menneskehedens besværligt opnåede viden. I den Islamiske verden er der en Kreationistbevægelse der forsøger at underminere ægte videnskabelige opdagelser. Hovedfortaleren for Islamisk Kreationisme er Harun Yahya. Hans rigtige navn er Adnan Oktar, 52 årig tyrker som bor i Istanbul. Han forlod en kunstskole, hans bøger og websider er påfaldende visuelt mørke og dystre.

Han anklager videnskaben og i særlig grad evolutionisteorien for de dårlige tilstande i verden. Sidste år sagde han: "Kommunismen, fascismen og frimurerbevægelsen bygger på Darwinismens læresætninger, og kapitalismens verdens magt bygger ligeldees herpå... Hitler og Mao var Darwinister...Vi vil ikke bedrage os selv ved at tro på at videnskaben har monopol på sandheden."

Harun Yahya's overdådigt illustrerede 800 siders bog  Atlas of Creation hævder at Holocaust, og endog 9/11 er forårsaget af "Darwinister." Den er blevet sneget ind i de franske skoler, hvor sekularisme er blevet forsøgt fremholdt og har afstedkommet en undersøgelse af Europarådet. Kopier er fornylig blevet fundet på biblioteker på skotske universiteter, 5 i Edenburg og 2 i Glasgow.

Verdens centrum på kort er blevet ændret efter det verdenssyn som kortlæggerne havde. På et tidspunkt blev Alexandria anset som verdens centrum, derpå Rom, og i kort fra Middelalderen, såsom Mappa Mundi fra 1290 var Jerusalem verdens centrum. På den baggrund er det ikke vanskeligt at forstå hvorfor nogle muslimske lærde kunne forestille sig at se Mekka som verdens centrum på fremtidens verdenskort. Men ønsketænkning er ikke det samme som at opfinde grunde til at påtvinge det på andre.

Yusuf al-Qaradawi, der talte ved konferencen i Quatar kunne have et andet motiv for at ville se kort og globus ændret. Han blev fornylig nægtet indrejse i Storbritannien. Er der mon et hævnmotiv i gang her, idet han forsøger at fjerne Storbritanniens betydning i den geodætiske videnskab ved at fjerne Meridianen fra Greenwich? Hvis Qaradawi har "bevis" for at Mekka er verdens centrum, da bør han fremholde det for nærmere undersøgelse. 

Qaradawi er mod videnskaben. Han er ikke en muslim som har et udtalt ønske om at udvide sin videnshorisont. Han er en ældre skolemster, der har studeret Koranen, Hadith og Islamisk lovgivning og nu blot kan udspy "fordømmelser" og "fatwas." Han er så udpræget mod udvikling at han erklærer at figurerne på Pokemon kort er Sataniske da de opmuntrer til udvikling.

De lærde i Qatar lider af den samme sygdom som andre religiøse ledere. De er grebet af en angst for 'dommedag.' Når en kultur er i krise da leder mennesker efter guddommelige tegn selvom disse betyder at man ser bort fra logik og fornuft. Da den 2. Verdenskrig bragte militærangreb til øerne i Melanesien betragtede indbyggerne kamphandlingerne. Da soldaterne forlod øerne igen, opstod der "Cargo Cults" hvor stammebefolkningen var overbevist om, at en ny leder (John Frum) ville ankomme og medbringe velstand ligesom de havde været øjenvidner til hos soldaterne.

Da den industrielle  Revolution  bragte mange landarbejdere fra landdistrikterne og brutalt ind til byerne for at udføre fabriksarbejde opstod der adskillige messianske retninger. En engelsk "profet" Joanna Southcott (1750-1814) var højt agtet. Som 64. årig hævdede hun hun var gravid med Shiloh, den "Nye Messias." Hendes graviditet varede længere end ni måneder og derpå døde hun. Hendes opsvulmning var forårsaget at vattersot. Nogle tidligere tilhængere såsom John Wroe dannede grupper som er endnu mere ekstreme.  

For prærieindianerne i tiden der førte til det endelige nederlag ved Wounded Knee, var deres kulturarvs tilbagegang fulgt op af Sioux, Paiute og Arapaho's indianernes "Drømmetydere." De iførte sig særlige skjorter og deltog i "Drømmetydningsdanse" og mente de var immune for kugler. Lignende  tro har man set hos unge soldater i Liberia under den blodige borgerkrig hvor deres kultur blev brudt op og ødelagt.

De lærde i Qatar, tror jeg, gør sig ikke til talsmand for Islams overlegenhed. De udstiller deres kultur usikkerhed på en brovtende facade baggrund. Deres krav om at ændre GMT kan måske få tilhængere hos de dårligt uddannede og intellektuelt underernærede. De argumenterer ud fra en desperat baggrund, ikke med solide argumenter, når de benytter sig af uhæderlighed. Islam og islamismens problem stammer fra mangel på fleksibilitet og en forbenet tro. Det behøver ikke være sådan.

Under Abbasid Kalifatets tid var Islam fremadrettet og skuede ikke bagud. Nogle af genierne fra den tid havde ligeledes humor. Al-Jahiz (776-868) skrev 200 bøger, og var en dygtig zoolog og forsker i dyreadfærd. Han bliver endog krediteret for en før-Darwin evolutionsteori. Han affattede også en afhandling med titlen "Hvordan man holder mund" og en anden med titlen "Mod embedsmænd."

 

Der er en princip i islamisk lovgivning der hedder "Al-hukm-u yadullu ma'a illatihi wujudan wa adaman." Oversat betyder det "Loven fortolkes i overensstemmelse med omstændighederne," hvilket betyder at islamiske love forandres med tiden og de situationer de optræder i. Den er ikke monolitisk og ufleksibel. 

Alt for ofte i Islamiske fora spørger folk om, hvad de må og om, hvad der er "haram", forbudt. Islamisterne kan ikke tilbyde nogen noget andet end deres eget tankesæt, da de er låst i et mønster af stive dogmer,  ufrugtbare og uvidenskabelige. Muslimske ledere , der virkelig ønsker at inspirere andre burde standse  med at jamre over deres tab og opgive deres offerrollementalitet og misundelse. Religion bør inspirere, opløfte og befri sindet, ikke trælbinde sindet med tabuer og strenge dogmer. Når religiøse ledere tyr til løgn for at gøre sig gældende da går de imod menneskelig anstændighed.

I 1687 skrev Isaac Newton: Jeg har set længere end nogen anden, det er fordi jeg har stået på giganters skuldre." Newton havde lånt udtalelsen fra tidligere kilder. I det 12. århundrede skrev John af Salisbury i Metalogicon: "Bernhard ad Chartres plejede at sammenligne os med dværge placeret på skuldrene af giganter.. vi kan se mere end vore forfædre ..fordi vi er blevet løftet op og står højt oppe på deres gigantiske skikkelser." Det kan godt være at Yusuf al-Qaradawi er en agtet lærd i islamisk litteratur, men når det drejer sig om realiteterne da kryber han sammen på dværges hofter.

http://www.familysecuritymatters.org/global.php?id=1387358

Artikel af Adrian Morgan, hvis du orker, for den er også lang, ved klik.