Alle i Amerika ønsker at regeringen gør noget ved den økonomiske nedtur - og det hurtigt. Problemet er selvfølgelig at der kun er delvis enighed om, hvad regeringen burde gøre. Demokraterne taler i hovedtræk om at introducere et nyt kreditsystem med en billion dollars i bagagen. Dette nye tiltag vil således finansiere varer og services som regeringen ønsker befolknngen skal have. Republikanerne vil i store træk sænke skatterne for at lade denne billion dollars blive i borgernes lommer så de kan købe de varer og services de selv ønsker.
Den foreslåede løsning er dog en besynderlig løsning for såvel Demokraternes som Republikanernes målsætning. Stort set er det ikke andet end et plaster på en kræftknude der er vokset og vokset i Amerika gennem de sidste 50 år.
Der måtte et Pearl Harbor til for at overbevise amerikanerne om realiteten i de trusler mod friheden der havde tårnet sig op i 1930'erne. Da de blev opmærksom på disse trusler var amerikanerne fokuserede som en laserstråle på det der skulle til at at besjre frihedens fjender. Kongressen lånte de nødvendige penge for at trimme nationens produktionsenheder til at skabe de varer der var nødvendige for at besejre fjenden. Mændeden gik i krig; og kvinderne gik på arbejde.
Krigen blev vundet og de millioner af mennesker der mistede deres krigstidsarbejde i månederne efter sejren fik hurtigt nye jobs i fabrikkerne der var gearet og klar til at lancere en overflod af nye produkter til nationen der kunne og ville købe. Nye boliger, nye biler, nyt tøj, nyt af alting - det meste produceret i Amerika. Denne enorme produktivitet i Amerika fjernede hurtigt gælden opbygget på grund af krigen.
Efter krigen hyldede amerikanerne skabelsen af Occupational Safety and Health Administration (OSHA) , og lagde slet ikke mærke til de reguleringsomkostninger der nu blev pålagt ethvert produkt som forbrugeren købte. De fleste amerikanere hyldede også skabelsen af Enviromental Protection Agency , og så ingen sammenhæng mellem de stigende priser på forbrugsvarer og så udgifterne til de regulative omkostninger der nu blev pålagt forbrugsvarerne. Forbrugerne var ikke klar over, at de stigende priser ofte var et resultat af fagforeningsaftaler der tvang forbrugerne til at betale for tid der ikke var produktiv. Forbrugerne var slet ikke klar over de adskillige andre tillæg i kvælende skatter som producenterne og fabrikanter blev pålagt at videreføre til forbrugeren.
Nu lagde fabrikanterne og industrien mærke til at skatterne og reguleringsomkostningerne var lavere i Mexico, Kina og Japan, og i nogle lande var der slet ikke fagforeninger. Amerika lagde ikke mærke til, at i løbet af sidste halvdel af det 20. årundrede blev der, på grund af de sociale og miljømæssige dagsordener, der pålagt omkostninger, noget som ikke fandt sted i andre lande. Som en konsekvens var der altså to stærke kræfter på scenen; Handelsaftaler der tillod at produkter fremstillet i andre lande kunne indføres i Amerika til lavere priser end et lignende produkt fremstillet i Amerika, og at amerikanske fabrikanter, som en følge heraf, påbegyndte en flytning af deres virksomheder til andre lande.
Nu her ved begyndelsen af det 21. århundrede er amerikansk industrikapacitet næsten helt forsvundet. Amerikas evne til at svare på den nuværende økonomiske krise hæmmes i væsentlig grad af denne labyrint af reguleringsomkostninger og procedurer. Californiens guvernør og andre embedsmænd i regeringen beder om en ophævelse af EPA regulativerne for at kunne igangsætte den såkaldte "hjælpepakkes" projekter hurtigst muligt. Regeringsembedsmændene ønsker ikke at kæmpe med de samme regler de påtvang den private industri.
Nogle i administrationen nægter at anerkende, at de sociale omkostninger, og de miljømæssige dagsordener, og fagforeningernes krav som den grundlæggende årsag til, at Amerika er blevet langt mindre konkurrencedygtig overfor andre nationer. Deres løsning er at kræve at modtagerne af pengene, der skal komme gennem det nye hjælpepakke skal tvinge os til at "Købe Amerikansk," uanset omkostningerne eller de handelsaftaler som regeringen har godkendt. I store træk kommer dette synspunkt fra Demokraterne. De beskylder hele dilemmaet for at stamme fra grådige kapitalister der i deres higen efter fortjeneste har skubbet patriotismen til side fordi de flyttede deres virksomheder udenlands.
Man kan ikke løse nationens økonomiske problemer, hvis ikke problemet erkendes. Den nye billion-dollars kredithjælps løsning vil lægge endnu en ladning af gæld overpå gældsvognen der allerede er for tung til at den amerikanske økonomi kan trækkes igang.
Problemet med økonomien skyldes selve produktionsmiljøet i Amerika, der er blevet så overbegroet med miljømæssige og sociale fantasier om retfærdighed, med overgreb fra fagforeningerne, med selskabs- og regeringskorruption i en grad så landet ikke længere kan svare effektivt igen på de stadig flere trusler mod friheden.
En helt åbenbar trussel er den stålsatte vilje hos de islamiske ekstremister der er djævleblændt forhekset på at påtvinge hele verden tilbedelsen af deres Gud, som de opfatter ham. De er villige til at dræbe enhver og alle der nægter at underlægge sig deres vilje.
Mindre åbenbar er truslen fra mennesker der mener at regeringen er den magtfuldkomne kraft der kan yde - eller nægte at yde - rettigheder til sine undersåttere.
I de seneste år har disse mennesker udgjort flertallet fremfor de der tror at det er borgeren der har magten og at regeringen de vælger til magten kun kan benytte denne magt efter borgerens samtykke og under de begrænsninger som Forfatningen har fastlagt.
I de seneste år har såvel Demokrater som Republikanerne tilsluttet sig massebevægelseideen om den magtfuldkomne regering. Mens denne bevægelse vokser vil friheden blive formindsket - ligesom Amerika vil blive det.
Andre artikler af Lamb ved klik.
http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=88832
Her følger en lille forklaring på De svimlende store tal.
Det kan være svært at hitte rede i de ofte meget store tal, der slynges rundt med under den igangværende finanskrise. Oven i købet giver amerikanerne den en tand mere i deres talregning. Her forsøges at give lidt overblik over matematikken:
1.000.000 (6 nuller) = million (amer. million) = 1.000 tusinder
1.000.000.000 (9 nuller) = milliard (amer. billion) = 1.000 millioner
1.000.000.000.000 (12 nuller) = billion (amer. trillion) = 1.000 milliarder
1.000.000.000.000.000 (15 nuller) = billiard (amer. quadrillion) = 1.000 billioner
1.000.000.000.000.000.000 (18 nuller) = trillion (amer. quintillion) = 1.000 billiarder
1.000.000.000.000.000.000.000 (21 nuller) = trilliard (amer. sextillion) = 1.000 trillioner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar