Dylan’s lokum - stinker som 'ædelt' hykleri

Pam Meister

Midt i al postyret om, hvor frygteligt Bob Dylans udendørs lokum på Malibu ejendommen stinker og gør naboerne dårlige tilpas, hvorfor er der dog ingen der stopper op for at tænke lidt over det hykleri Dylan udviser, den Dylan der tjente en formue på at synge sange om de undertrykte, de uden borgerrettigheder, de velhavende mod de ikke fattige?

I denne Red Pepper artikel der ser tilbage på Dylan's politiske musik i 1960'erne lærer vi at ......

‘Maggie’s Farm’ – som der blev buhet ad ved Newport folk festival af 'sprogrenserne' - opildner til klassekamp og generationskløftvrede i sin kompromisløse afsværgelse af betalt arbejde. (Se teksten forneden) Her bliver arbejdsgivernes magt afstivet med ideologi ("She talks to all the servant about man and God and law" og staten ("the National Guard stands around her door".) Den sociale orden betragtes som forstyrrende, bedragerisk og fjendtlig overfor enkeltindividets behov for selverkendelse. "I try my best to be just like I am/but everybody wants you to be just like them."

Disse emner blev også udforsket i 'It's Alright Ma, I'm Only Bleeding', Dylans episke anklage mod et samfund bygget op på hykleri og grådighed ("money doesn't talk it swears"). Her er samvittigheden kamppladsen; det er hvor individet kæmper for at tilkæmpe sig en selvstændighed fra samfundets alt-gennemtrængende korruption der styres af bekvemmelighedens regler.

Lærde udi Dylan bliver måske chokeret over at opdage at dette udendørs lokum ikke skyldes Dylan's kærlighed til miljøet (berømtheder som, Sheryl Croow og Drew Barrimore har begge udstillet deres forkærlighed for at skide på en mere jordnær måde), men er kun beregnet til brug for hans ansatte. Jeg kan udmærket forstå at han måske ikke ønsker af folk trasker ind og ud af hans hus hele dagen lang, men har han virkelig ikke råd til at bygge et lidt smukkere udendørs toilet med rindende vand? Når man ved hvordan han formåede at undgå at bygge lovbefalede handikapfaciliteter i sit porthus, fordi han han stillede i udsigt ikke at ville ansatte handikappede, da burde han virkelig kunne have fået tilladelse til at bygge et anstændigt hvilerum for de hårdtarbejdende sikkerhedsfolk der er ansatte til at beskytte Dylan mod Malibu pøblen.

Som en arbejdsgiver burde Dylan da ikke kunne benytte sin magt til gavn for sine ansatte? Hvad nu med den sociale ordning der afholder disse sikkerhedsvagter fra at benytte de langt pænere faciliteter indendørs, komplet med blødt toiletpapir og parfumeret flydende sæbe? Tja, de er henvist til et udendørs lokum, hvis stank er så forkastelig for Dylan's åh så fine naboer. Hvis det stinker så dårligt på naboejendommen, så forestil dig hvor elendig stanken så må være i selve lokummet? Hvad med den kompromisløse forkastelse af aflønnet arbejde? Det ville være interessant at vide, hvor meget sikkerhedsfolkene får som betaling, og hvor meget fuglefrø de får...

Dylan, som så mange af alle de andre venstreorienterede fra dengang hvis eksistens var viet til - enten voldelig eller ikke-voldeligt - at nedrive samfundet og give Den Hvide Mand skylden, har, sådan kunne det godt se ud, solgt ud af idealerne. (Undersøg blot, hvordan Bill Ayers, der i sin bog slagter det kapitalistiske system som han forsøgte at ødelægge, og nu søger beskyttelse hos politiet, idet han glemmer sine egne terrorhandlinger der havde til hensigt at lemlæste og dræbe selvsamme politi.) Dylan har tjent kassen, er flyttet til Malibu, og er nu en del af det etablerede, det som han foragtede der tilbage i tiden. Som så mange andre berømtheder har han stadig meget at fortælle alle os andre om, hvordan verden bør være, men når det drejer sig om egne aktiviteter, ja, så rager det ingen. Kan du så forstå det din fattigrøv!

Maggie's Farm - Bob Dylan 1965.

I ain't gonna work on Maggie's farm no more

No, I aint gonna work on Maggie's farm no more
Well, I wake up in the morning
Fold my hands and pray for rain
I got a head full of ideas
That are drivin' me insane
It's a shame the way she makes me scrub the floor
I ain't gonna work on Maggie's farm no more.

I ain't gonna work for Maggie's brother no more
No, I aint gonna work for Maggie's brother no more
Well, he hands you a nickel
He hands you a dime
He asks you with a grin
If you're havin' a good time
Then he fines you every time you slam the door
I ain't gonna work for Maggie's brother more.

I ain't gonna work for Maggie's pa no more
No, I aint gonna work for Maggie's pa no more
Well, he puts his cigar
Out in your face just for kicks
His bedroom window
It is made out of bricks
The National Guard stands around his door
Ah, I ain't gonna work for Maggie's pa no more.

I ain't gonna work for Maggie's ma no more
No, I ain't gonna work for Maggie's ma no more
Well, when she talks to all the servants
About man and God and law
Everybody says
She's the brains behind pa
She's sixty-eight, but she says she's twenty-four
I ain't gonna work for Maggie's ma no more.

I ain't gonna work on Maggie's farm no more
I aint gonna work on Maggie's farm no more
Well, I try my best
To be just like I am
But everybody wants you
To be just like them
They say sing while you slave and I just get bored
I ain't gonna work on Maggie's farm no more.


Pam Meister PamMeister

Andre artikler af Pam Meister ved klik.