Bonos mangel på klasse

Bono’s mangel på klasse - støttet af den 'EnE'

Pam Meister

Jeg indrømmer det ligeud: Jeg har aldrig været fan af U2. Jeg har aldrig rigtigt forstået, hvilken appel deres selvretfærdige musik skulle have, og så frontmanden Bono, med det selvkonstruerede bastardnavn (hans rigtige navn er Paul David Hewson) og de allestedsværende gennemsigtige, hele vejen rundt, solbriller, se det irriterer mig virkelig.

Jo, jeg var klar til at give ham nogen kredit for hans arbejde sammen med præsident Bush om en sag de begge troede på - AIDS og fattigdom i Afrika - selvom han var uenig med Bush's holdning i Irakspørgsmålet. Jeg tror, ærlig talt ikke at alle de penge der findes i verden vil kunne forandre noget i Afrika medmindre de kugleskøre diktatorer på kontinentet alle bliver smidt ud på r.. og albuer - jeg tror nok rockstjernen, filantropen, Bob Geldorf har sagt noget lignende - men lad det nu ligge. Jeg ville endog synes bedre om Bono, hvis han gav hele sin enorme formue til de nødlidende i Afrika før han begynder at belære os andre om "ansvarlighed," men jeg tvivler på at hans filantropiske holdninger vil gå så lnagt. Hvis han gjorde, hvordan kunne han da have råd til at gøre det som kun virkeligt rige kan, såsom at få fløjet sin yndlingshat fra UK til Italien fordi han havde glemt den?

Men de der seje rockstjerne har deres begrænsninger. Åbenbart nåede B-manden sin da Bush forsøgte at give ham et kram ved velgørenhedsfrokost for et par år siden. Adræt undgik han præsidenten ved at smutte bag podiet, han gav ham et håndtryk i stedet. Tilsynelandende var Bush god nok når skatteydernes penge skulle bruges til Bonos 'sag,' men det havde altså ikke fortjent et kram.

Besynderligt nok, samlede medierne ikke op på denne lille manøvre før end her i sidste uge, da Bono indrømmede sit legen skjul i et BBC interview. Hvorfor nævne det nu? Tilsyneladende har han det ikke helt fint med det, men når nu ingen nævnte det, hvorfor så påpege det offentligt og derved ydmyge en der ikke længere er i offentlighedens øjesyn? Han kunne blot have skrevet et privat brev til Bush og sige "Undskyld kammerat." Nu er jeg lidt mere kynisk - jeg tænker nemlig på den offentlige omtale der ville følge med hans lille indrømmelse. For med Bush ude af embedet og da kritik af Obama er verboten i medierne, så vil selv nye beviser på de gamle Bush-bashings øjeblikkeligt blive taget op og gå i selvsving. Når nu en verdensturne lurer i baggrunden så vil enhver offentlig omtale jo være skøn.

Men der var nogen der lgde mærke til at Bono gemte sig bag podiet den dag -- Senator Barack Obama, der efter hvad der berettes sagde til Bona bagefter, "Det var flot, men den der kramskjulen." Dette er en mand der kender alt til en skjult fornærmelse. Kan I huske dengang han kløede sig på næsen med langfingeren? Såvel Hillary Clinton som John McCain var modtagere af den gestus. Hvad med udtalelsen "læbestift på en gris" som mange mente var rettet mod Sarah Palin? Se det er klassetilsvining!

En af kommentatorerne på en Yahoo post havde en meget god pointe:

Det er dog yderst belejligt som nyhedsmedierne kan finde på undskyldninger for alt vi ser der måske kunne sætte præsident Barry i et dårligt lys. Når det drejede sig om Bush så forsøgte de ikke engang at få ham omtalt positivt. Selv nu, da denne historie kommer frem så ligner de to "seje" unger i skolen der har en vits indbyrdes bag mobbeofrets ryg. Den eneste grund til at Bush var mobbeoffer, den eneste grund til at nogen er et mobbeoffer i offentlighedens øjne stammer fra mediernes holdning. Hvis de elsker dig, ja så er du rockstjerne. Hvis ikke, ja så er du Adolf Hitler.

Jesp, Bono og Obama - en del af den klike de selv har skabt. Det er dog ikke alle der er så imponerede af dem, som de selv er.

Her følger en lille ledetråd: Alverdens penge kan ikke købe en klasse.

Pam Meister, andre artikler af Pam Meister ved klik.

Mormoner er jaget vildt i Hollywood

Nu går 'modige' Hollywood efter Mormonerne

Pam Meister

Mormonkirkens ledere kritiserer HBO (Amerikansk betalingskanal) for at have inkluderet en privat hellig ceremoni i sit show Big Love, dramaet om en polygam mormon familie i Utah. Åbenbart er det kun medlemmer af kirken, der har "et uplettet ry" som har tilladelse til komme i templet, og enten være vidner til eller deltage i ritualet, ceremonien, der kaldes "begavelses ceremonien (endowment ceremony)"

HBO undskyldte selvfølgelig for at have krænket mormonerne, men forsvarede sin brug af ceremoniscenen med at skildringen var "væsentlig" for hele showets sammenhæng. Aha, den allestedsnærværende ikke-undskyldning, undskyldning der benyttes så flittigt af politikere; Vi er kede at, hvis vi har fornærmet nogen, men vi har ikke tænkt os at gøre noget for at omgøre handlingen. På den måde sikrer man sig at opmærksomheden fastholdes og seertallet kan fastholdes eller stige!

Det jeg godt kunne lide at vide er, er der mon nogen shows eller film der omhandler "hellige" ceremonier, ritualer der skildrer lemlæstelse af kvinders kønsorganer, mere kendt som kvindelig omskærelse - eller "æresdrab" i Islam. Jeg ville også meget gerne være tilfreds med et program der bare skildrer en polygam muslimsk familie der lever et eller andet sted på landet i Amerika.

Jeg har rigelig tid til at vente.

Tilbage i 1997 var der en episode i Law and Order om en amerikansk mand, der var gift med en ægyptisk indvandrer, og som myrder den læge der kom fra Ægypten på vegne af hendes familie for at udføre kvindelig omskærelse på hans datter. Det var altså før 9/11, og sidenhen er det jo blevet politisk ukorrekt at sige noget som helst lidet flatterende om Islam eller muslimer, uanset hvad det så drejer sig om.

Bemærk at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormonerne) forbød polygami helt tilbage i 1890, hvorimod Islam, efter hvad jeg ved ikke har. Amerikanerne var oprørte da en barsk Mormonsekt, som ikke har Kirkens godkendelse blev opdaget langt ude på landet i Texas og hundredevis af børn blev fjernet mens myndighederne undersøgte påstande om misbrug og tvunget ægteskab af teenagepiger til meget ældre mænd.

I denne uge har ABC's Good Morning America haft fokus på Daad Abdul Rahamn, en muslim i Dubai, som er ved at nærme sig sit mål, at blive far til 100 børn. Han må 'kun' have fire hustruer ad gangen, men "han har haft 17, og leder efter flere." Diane Sawyer dånede praktisk talt i undren. (Måske tænker hun på at lægge ansøgning ind til at blive den næste fru Rahamn?) Tilsyneladende er denne sag anderledes fordi den lokale sheik har sagt god for Rahamn, og Rahamn har ingen betænkeligheder ved at tage imod sheikens hjælp til at finansiere hans enorme familie. Venstreorienterede elsker socialismen uanset hvilken form den har. Jo, jeg ved godt at Good Morning America er officielt under ABC's nyhedsdivision, men hvor mange mennesker ser den egentlig på grund af dens seriøse bidrag til nyhederne?

Kan du huske da South Park sendte sin nu berygtede Scientology episode der ikke alene gav top-scientologen Tom Cruise en over nakken, men også religionens vedtagne "hellige troslærer, " som blev indført af andenklasses science fiction forfatteren L. Ron Hubbard og siden er blevet fulgt at et stigende antal Hollywood stjernedrys? Comedy Central trak episoden væk fra den planlagte genudsendelse på grund af pres fra Cruise, selvom om den dog kom tilbage senere på sæsonen. Det var dog ikke det eneste knæfald. Den nu afdøde Isaac Hayes, der lagde stemme til karakteren Chef, og som selv var scientolog, sagde op på showet i protest over dets "intolerance og hykleri mod andres religøse rettigheder." Medproduceren Matt Stone svarede Hayes ved at sige at denne "ingen problemer har, og indløser masser af checks - når vore shows gør grin med kristne.?"

Penge lugter ikke, når blot det er de rigtige det går ud over.

Det burde ikke overraske nogen, at den venstreorienterede underholdningsindustri ikke har nogen betænkeligheder ved at sende det der formodes at være et helligt Mormon ritual netop fordi mormonerne ikke er på listen over grupper der ikke må krænkes. Mener du ikke det er rigtigt? Så husk på, hvad Mitt Romney måtte gå igennem under den seneste præsidentvalgkampagne når det drejede sig om hans religion. Jeg foreslår ikke at produktionsselskaberne skal undgå at producere underholdning der på en negativ måde sætter fokus på en religion, fordi denne religions tilhængere måske bliver krænket. Jeg er imidlertid selv yderst krænket over det hykleri der betyder at visse grupper betragtes som lovligt jagtvildt mens andre ikke må røres i "den multikulturelle følsomheds navn."

Pam Meister

Andre artikler af Pam Meister ved klik

Obama opfylder, til overmål venstrefløjens mål

Med Obama fik venstrefløjen det ønskede med hud og hår

Når 'Den Udvalgtes' mest trofaste apostle begynder at stille spørgdsmål til den nye religion og kritisere deres Messias, da ved man at tingene ikke går særlig godt for den nuværende beboer på 1600 Pennsylvania Avenue

Pam Meister

Også dig, (et tu) Olbermann?

Efter Obamas tale fra Det Ove Værelse til nationen om olieudslippet (der, som Ed Morrissey så korrekt påpeger, burde have været på dag 1, og ikke dag 57) da kunne selv Keith Olbermann og gæsterne Chris Matthews og Howard Fineman ikke få sig selv til at give manden tvivlens nådegave. Som Olbermann sagde, "Det var en flot tale, hvis man har befundet sig på en anden Planet i de sidste 57 dage." Og Matthiews føjede til, "Jeg fornemmer ikke ægte ledelse."

Kan du huske Wendy reklamen med den ældre kvinde der råber, "Hvor er Bøffen?" Det er faktisk det som Olbermann, Matthews og Fineman spørger om - sammen med resten af en forundret nation.

Jeg har ikke troet det var muligt for 'Den Enes' mest trofaste apostle at begynde at stille spørgsmål ved den Nye Religions læresætninger og kritisere deres Messias. Når det sker, da ved man at tingene ikke går særlig godt for den nuværende beboer på 1600 Pennsylvania Avenue

Vi ved alle hvordan Obama har det med kritik. Uanset hvad man kunne sige om hans forgænger, George W. Bush, så var han i stand til at kunne modtage sin del. Hvis han klagede over, hvordan pressen behandlede ham, så gjorde han det privat og ingen sladrede om ham. Obama? Helt anderledes. Selv den mest ubetydlige offentligt ytrede uenighed eller manglende godkendelse af hans dagsorden får ham til at gå i selvsving. Han kommer i forsvarsstilling, påståelig, og direkte snerrende. Selv under kampagnen følte han det som om journalister var for påtrængende, da han fremsatte det udødelige spørgsmål, "Hvorfor kan jeg ikke bare spise min vaffel? Jeg forventer nærmest at han vil svare, "Hvorfor kan jeg ikke bare spille golf?"

Her følger en kendsgerning: Barry er præsidenten. Olieudslippet er ikke hans fejl, ligesom Orkanen Katrina heller ikke var George Bush's fejl, uanset hvor meget venstrefløjen forsøger at tørre den af på ham. Imidlertid er det at være præsident langt mere end at synge med Paul McCartney, og omkostningskrævende nattebyture med fruen. Den sene reaktion på en sådan ødelæggelse som vi har oplevet i den sidste halvanden måned gør ikke en præsident populær. Under Bush var forbundsregeringens svar på Katrina langt bedre end de lokale myndigheders og statsregeringen, der burde have været de første på banen.

Olieudslippet skete i nationalt farvand, og jeg forventer ikke at Obama skal som han udtrykker det "sætte en prop i det forbandede hul" eller endog "suge det op med sugerør," men forventer virkelig at han uddelegerer ansvaret til de som kan magte det, og at de holder ham informeret om og arbejder med BP ledelsen, og ikke gå rundt og tale om at finde nogen han kan "sparke i r..." i et patetisk og smagløst forsøg på at fremstå som den barske fyr, som han absolut ikke er.Jeg forventer også af ham at han tager imod den øjeblikkelige hjælp som tilbydes fra andre lande for at rydde op efter svineriet, og ikke afvise dem.

Med andre ord, så forventer jeg han tager ledelsen.

Dengang jeg var barn havde vi en anden præsident der bekymrede sig meget om hvad "verden mon mente" og hvis ledelsesstil havde meget at ønske. Hans navn var Jimmy Carter. Samtidig med han havde tilbøjelighed til at gå i de mindste detaljer, (såsom Det Hvide Hus' tennisbane skema), da lod han de store emner blot ligge - såsom Iran gidselkrisen, der varede i 444 dage og ødelagde hans allerede svigtende administration.

Er Obama bare uduelig? Eller passer denne katastrofe som fod i hose til hans "lad ikke en god krise gå til spilde" kategori? Muligvis begge dele, skønt jeg læner mig mere mod sidstnævnte fordi jo værre situationen i Golfen bliver des mere drakonisk skal løsningen være, som det netop passer bedst for en sandsynlig marxist.

Uanset hvad så er sagen at venstrefløjen fik lige præcis det de ønskede da Barry blev valgt. De ønskede ikke "cowboyen" hvis "Amerika først" politik måske kunne fornærme de sludrende klasser i Europa og andre steder. De ønskede nogen der var rolig, kold og samlende. De ønskede nogen der ville støtte og arbejde hen mod venstrefløjens globale agenda. Erfaring? Fy, føj. Betyder intet, så længe hans hjerte er på "rette sted" og han ser ud ser godt ud når han holder en tale.

Nu forventes det at manden der blev kendt for at stemme "tilstede" i Illinois Senatet pludselig bliver forvandlet til en moderne version af Teddy Roosevelt der førte an i angrebet på San Juan Hill.

Når jeg derfor hører mennesker som Olbermann og Matthews undre sig over hvor "kommandanten" er og Maureen Dowd hyle op om hans "blodfattige omsorg for mennesker og hændelser" og hans "følelsesmæssige engagement," så siger jeg, at de fik hvad de ønskede. Uheldigvis for alle os andre, ja vi må lide.

Pam Meister is a freelance writer whose work has appeared in a number of online publications including Big Hollywood, American Thinker, and Family Security Matters.

Dylans lokum stinker af hykleri

Dylan’s lokum - stinker som 'ædelt' hykleri

Pam Meister

Midt i al postyret om, hvor frygteligt Bob Dylans udendørs lokum på Malibu ejendommen stinker og gør naboerne dårlige tilpas, hvorfor er der dog ingen der stopper op for at tænke lidt over det hykleri Dylan udviser, den Dylan der tjente en formue på at synge sange om de undertrykte, de uden borgerrettigheder, de velhavende mod de ikke fattige?

I denne Red Pepper artikel der ser tilbage på Dylan's politiske musik i 1960'erne lærer vi at ......

‘Maggie’s Farm’ – som der blev buhet ad ved Newport folk festival af 'sprogrenserne' - opildner til klassekamp og generationskløftvrede i sin kompromisløse afsværgelse af betalt arbejde. (Se teksten forneden) Her bliver arbejdsgivernes magt afstivet med ideologi ("She talks to all the servant about man and God and law" og staten ("the National Guard stands around her door".) Den sociale orden betragtes som forstyrrende, bedragerisk og fjendtlig overfor enkeltindividets behov for selverkendelse. "I try my best to be just like I am/but everybody wants you to be just like them."

Disse emner blev også udforsket i 'It's Alright Ma, I'm Only Bleeding', Dylans episke anklage mod et samfund bygget op på hykleri og grådighed ("money doesn't talk it swears"). Her er samvittigheden kamppladsen; det er hvor individet kæmper for at tilkæmpe sig en selvstændighed fra samfundets alt-gennemtrængende korruption der styres af bekvemmelighedens regler.

Lærde udi Dylan bliver måske chokeret over at opdage at dette udendørs lokum ikke skyldes Dylan's kærlighed til miljøet (berømtheder som, Sheryl Croow og Drew Barrimore har begge udstillet deres forkærlighed for at skide på en mere jordnær måde), men er kun beregnet til brug for hans ansatte. Jeg kan udmærket forstå at han måske ikke ønsker af folk trasker ind og ud af hans hus hele dagen lang, men har han virkelig ikke råd til at bygge et lidt smukkere udendørs toilet med rindende vand? Når man ved hvordan han formåede at undgå at bygge lovbefalede handikapfaciliteter i sit porthus, fordi han han stillede i udsigt ikke at ville ansatte handikappede, da burde han virkelig kunne have fået tilladelse til at bygge et anstændigt hvilerum for de hårdtarbejdende sikkerhedsfolk der er ansatte til at beskytte Dylan mod Malibu pøblen.

Som en arbejdsgiver burde Dylan da ikke kunne benytte sin magt til gavn for sine ansatte? Hvad nu med den sociale ordning der afholder disse sikkerhedsvagter fra at benytte de langt pænere faciliteter indendørs, komplet med blødt toiletpapir og parfumeret flydende sæbe? Tja, de er henvist til et udendørs lokum, hvis stank er så forkastelig for Dylan's åh så fine naboer. Hvis det stinker så dårligt på naboejendommen, så forestil dig hvor elendig stanken så må være i selve lokummet? Hvad med den kompromisløse forkastelse af aflønnet arbejde? Det ville være interessant at vide, hvor meget sikkerhedsfolkene får som betaling, og hvor meget fuglefrø de får...

Dylan, som så mange af alle de andre venstreorienterede fra dengang hvis eksistens var viet til - enten voldelig eller ikke-voldeligt - at nedrive samfundet og give Den Hvide Mand skylden, har, sådan kunne det godt se ud, solgt ud af idealerne. (Undersøg blot, hvordan Bill Ayers, der i sin bog slagter det kapitalistiske system som han forsøgte at ødelægge, og nu søger beskyttelse hos politiet, idet han glemmer sine egne terrorhandlinger der havde til hensigt at lemlæste og dræbe selvsamme politi.) Dylan har tjent kassen, er flyttet til Malibu, og er nu en del af det etablerede, det som han foragtede der tilbage i tiden. Som så mange andre berømtheder har han stadig meget at fortælle alle os andre om, hvordan verden bør være, men når det drejer sig om egne aktiviteter, ja, så rager det ingen. Kan du så forstå det din fattigrøv!

Maggie's Farm - Bob Dylan 1965.

I ain't gonna work on Maggie's farm no more

No, I aint gonna work on Maggie's farm no more
Well, I wake up in the morning
Fold my hands and pray for rain
I got a head full of ideas
That are drivin' me insane
It's a shame the way she makes me scrub the floor
I ain't gonna work on Maggie's farm no more.

I ain't gonna work for Maggie's brother no more
No, I aint gonna work for Maggie's brother no more
Well, he hands you a nickel
He hands you a dime
He asks you with a grin
If you're havin' a good time
Then he fines you every time you slam the door
I ain't gonna work for Maggie's brother more.

I ain't gonna work for Maggie's pa no more
No, I aint gonna work for Maggie's pa no more
Well, he puts his cigar
Out in your face just for kicks
His bedroom window
It is made out of bricks
The National Guard stands around his door
Ah, I ain't gonna work for Maggie's pa no more.

I ain't gonna work for Maggie's ma no more
No, I ain't gonna work for Maggie's ma no more
Well, when she talks to all the servants
About man and God and law
Everybody says
She's the brains behind pa
She's sixty-eight, but she says she's twenty-four
I ain't gonna work for Maggie's ma no more.

I ain't gonna work on Maggie's farm no more
I aint gonna work on Maggie's farm no more
Well, I try my best
To be just like I am
But everybody wants you
To be just like them
They say sing while you slave and I just get bored
I ain't gonna work on Maggie's farm no more.

PamMeister

Andre artikler af Pam Meister ved klik.

Hvem skal nu svines til?

Bush-kritikere står overfor en identitets krise.

Hvad vil de dog foretage sig når Bush er væk? Hvem mon de vil give skylden?

Pam Meister

De fleste af os kan godt lide at gøre grin med Dr. Phil, TV-terapeuten, som efter at være blevet sat i gang af Oprah, fik sit eget show og har tjent kassen ved at sige til mødre, besat af at være perfekte, til teenagere der ønsker en plastic operation og til folk, hvis liv er blevet ødelagt af internettet, "Tag Jer dog sammen!" I det mindste tilbyder han noget vigtigt; folk kan få deres 15 minutters berømmelse samtidigt med, at husmødre, og collegeelever over hele landet kan føle sig taknemmelige over, at de dog ikke er så ynkelige som mange af gæsterne i Dr. Phil's show.

Men om nogle få måneder vil amerikanerne få brug for al den Dr. Phil de kan opdrive, en katastrofe af historiske proportioner, moderen til den helt store udnyttelse lurer i horisonten.

Hvad mener du? Vil der komme endnu et større angreb i USA fra islamisterne? Er den gigantiske vulkan der hviler under Yellowstone National Park ligeved at eksplodere? Har David Letterman planer om at erstatte sit populære "Top Ti" segment med et "lær dig selv at strikke?"

Nej, nej det er værre endnu: George W. Bush forlader embedet i midten af januar 2009. De professionelle Bush-bashere bliver så efterladt i en rivende flod til sig selv. Når Bush ikke længere er præsident og, må man formode, nyder tilværelsen på sin ranch i Crawford, Texas, hvem skal amerikanerne så give skylden for alle de dårligdomme, der plager det moderne menneske?

Med undtagelse af den nationale enhed rettet mod den onde kraft, der søgte at ødelægge Amerika 11.09.01., har præsident Bush fået skylden for omtrent ethvert problem der kan plage menneskeheden. Ikke alene er han ansvarlig for den kendsgerning, at europæerne mener vi blot er en forsamling tølperagtige cowboys der ikke kan se forskel på en salatgaffel og en teske - ja, jeg ved godt, at det har de altid ment, men det er endnu værre nu, ikke? - men han er også ansvarlig for:

• 11.09. (Hvis du ikke tror det var en bestilt arbejde, da spørg blot Rosie O'Donnell)
• 
  

• Al balladen i New Orleans og de nærliggende områder efter Orkanen Katrina i 2005 (Meget belejligt kan kludremiklerne hos staten Louisianna og New Orleans' bystyre så slippe)
• 
  

• Den globale opvarmning, fordi han ikke ville underskrive Koyoto Protokollen (Skønt Kongressen vendte tommelfingeren nedad under Bill Clinton og Clinton så mente det var da godt nok)
  
• 
  

• Tsunamien i Indonesien i 2004 (Se netop ovennævnte grund)
  
• 
  

• Fedmeproblemet og familiemæssige problemer hos gennemsnitsborgere som han endda aldrig har mødt
  
• 
  

Jeg kunne fortsætte i det uendelige, men pladsen er begrænset.

Ikke alene vil en herlig belejlig syndebuk gå samme vej som dodofuglen (dronten), men en økonomisk krise er også blevet sat i gang. Ser I Bush har jo også udklækket en hel industri med det formål, at minde den amerikanske offentlighed om, hvilket geni han er udi det at være ignorant/ond. Jeg ved - selv om det er svært at tro på, at nogen der har fået ry for at være dummere end en dørkarm, samtidig skulle være ligeså snedig i sin plan om Verdensherredømmet som sømmet der holder karmen. Men sådan er det altså.

Bøger, kalendre, spillekort, t-shirts, oppustelige dukker - hvis det kan fabrikeres og vise Bush som den mest foragtede mand på planeten, ja, så kan du købe dem for nogle få håndører (plus forsendelses- og pakkeomkostninger). Men ligesom det tabende hold i Super Bowl så er der ikke behov for overflødige t-shirt der siger "Han er ikke min Præsident" og bumber stickers der siger "Stil Bush for en Rigsret". Jeg håber virkelig, at arbejdsløshedskassen er godt fyldt op, for der vil helt sikker blive brug for den ved arbejdsløshedskøen.

Måske kan Barack Obama afgive et kampagneløfte om, at han vil fremskynde en lovgivning der vil give en motivationscheck på 5000$ til enhver der er uden beskæftigelse når George Bush forlader embedet. Se det er noget af en 'change' vi kan have tillid til.

Så er der selvfølgelig konspirationsteoretikerne der er overbevist om, at Bush, i sidste øjeblik, vil finde på et eller andet for at blive i embedet udover de to perioder forfatningen giver lov til. En populær sådan er, at han vil 'fabrikere' trusler om terrorist angreb lige præcis tidsnok omkring valget i november så han, meget belejligt. kan "udsætte" valget og voilâ! Han er præsident for livstid!

Og hvis du tror på det er der et enormt hul i jorden på Manhattan, "lavet" af regeringen som du må være interesseret i.

Nej jeg er altså ked af at sige det, den 20. januar 2009 vil George W. Bush have pakket sine ting og vil være klar til at forlade Det Hvide Hus for evigt - formodentlig i bedre tilstand, end hans forgænger efterlod det. Han og Laura vil vende næsen mod Texas mens hans efterfølger - hvem det så end bliver - vil være tvunget til at overtage, hvor Bush forlod sagerne.

Men som bekendt skinner solen over skyerne for, hvis Barack Obama taber til John McCain, da vil Bush-basherne dreje på en tallerken og blive McCain mishandlere. Vi kan glæde os til mindst fire år med beskyldninger om at "han stjal valget", beskyldninger om stigende rascime i Amerika og erklæringer om at "denne sure gamle mand ikke er min præsident!" Og tænk så på al den merchandise der blot venter på at blive fremstillet - en gammelmands dukke med vandladningsbesvær - en bumpersticker med McCains kontrafej og ordet "Racist" påtegnet - mulighederne er endeløse! Og karikaturtegneren Ted Rall er sikker på at have nok smagløst materiale på McCains bekostning. Jeg kan næsten ikke vente!

Tænk på, hvor kedeligt det vil være hvis Obama vinder - nirvana er så endeligt kommet, og det socialistiske paradis der har været os i beredskab, for ingen vil have hjerte og tanke for at påbegynde en bomuldsindustri der vover endog at kritisere den Udvalgte.

http://pajamasmedia.com/blog/bush-bashers-face-looming-identity-crisis/