Bono’s mangel på klasse - støttet af den 'EnE'
Jeg indrømmer det ligeud: Jeg har aldrig været fan af U2. Jeg har aldrig rigtigt forstået, hvilken appel deres selvretfærdige musik skulle have, og så frontmanden Bono, med det selvkonstruerede bastardnavn (hans rigtige navn er Paul David Hewson) og de allestedsværende gennemsigtige, hele vejen rundt, solbriller, se det irriterer mig virkelig.
Jo, jeg var klar til at give ham nogen kredit for hans arbejde sammen med præsident Bush om en sag de begge troede på - AIDS og fattigdom i Afrika - selvom han var uenig med Bush's holdning i Irakspørgsmålet. Jeg tror, ærlig talt ikke at alle de penge der findes i verden vil kunne forandre noget i Afrika medmindre de kugleskøre diktatorer på kontinentet alle bliver smidt ud på r.. og albuer - jeg tror nok rockstjernen, filantropen, Bob Geldorf har sagt noget lignende - men lad det nu ligge. Jeg ville endog synes bedre om Bono, hvis han gav hele sin enorme formue til de nødlidende i Afrika før han begynder at belære os andre om "ansvarlighed," men jeg tvivler på at hans filantropiske holdninger vil gå så lnagt. Hvis han gjorde, hvordan kunne han da have råd til at gøre det som kun virkeligt rige kan, såsom at få fløjet sin yndlingshat fra UK til Italien fordi han havde glemt den?
Men de der seje rockstjerne har deres begrænsninger. Åbenbart nåede B-manden sin da Bush forsøgte at give ham et kram ved velgørenhedsfrokost for et par år siden. Adræt undgik han præsidenten ved at smutte bag podiet, han gav ham et håndtryk i stedet. Tilsynelandende var Bush god nok når skatteydernes penge skulle bruges til Bonos 'sag,' men det havde altså ikke fortjent et kram.
Besynderligt nok, samlede medierne ikke op på denne lille manøvre før end her i sidste uge, da Bono indrømmede sit legen skjul i et BBC interview. Hvorfor nævne det nu? Tilsyneladende har han det ikke helt fint med det, men når nu ingen nævnte det, hvorfor så påpege det offentligt og derved ydmyge en der ikke længere er i offentlighedens øjesyn? Han kunne blot have skrevet et privat brev til Bush og sige "Undskyld kammerat." Nu er jeg lidt mere kynisk - jeg tænker nemlig på den offentlige omtale der ville følge med hans lille indrømmelse. For med Bush ude af embedet og da kritik af Obama er verboten i medierne, så vil selv nye beviser på de gamle Bush-bashings øjeblikkeligt blive taget op og gå i selvsving. Når nu en verdensturne lurer i baggrunden så vil enhver offentlig omtale jo være skøn.
Men der var nogen der lgde mærke til at Bono gemte sig bag podiet den dag -- Senator Barack Obama, der efter hvad der berettes sagde til Bona bagefter, "Det var flot, men den der kramskjulen." Dette er en mand der kender alt til en skjult fornærmelse. Kan I huske dengang han kløede sig på næsen med langfingeren? Såvel Hillary Clinton som John McCain var modtagere af den gestus. Hvad med udtalelsen "læbestift på en gris" som mange mente var rettet mod Sarah Palin? Se det er klassetilsvining!
En af kommentatorerne på en Yahoo post havde en meget god pointe:
Det er dog yderst belejligt som nyhedsmedierne kan finde på undskyldninger for alt vi ser der måske kunne sætte præsident Barry i et dårligt lys. Når det drejede sig om Bush så forsøgte de ikke engang at få ham omtalt positivt. Selv nu, da denne historie kommer frem så ligner de to "seje" unger i skolen der har en vits indbyrdes bag mobbeofrets ryg. Den eneste grund til at Bush var mobbeoffer, den eneste grund til at nogen er et mobbeoffer i offentlighedens øjne stammer fra mediernes holdning. Hvis de elsker dig, ja så er du rockstjerne. Hvis ikke, ja så er du Adolf Hitler.
Jesp, Bono og Obama - en del af den klike de selv har skabt. Det er dog ikke alle der er så imponerede af dem, som de selv er.
Her følger en lille ledetråd: Alverdens penge kan ikke købe en klasse.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar