Som beskrevet på FN's website er CRPD en international traktat der indentificerer rettighederne hos mennesker med handicaps, ligesom forpligtelserne hos medlemslandene til at fremme, beskytte og sikre rettighederne i Konventionen. Konventionen indfører også to implementeringsmekanismer: Komiteen Til Handicappedes Rettigheder, som er et råd af "uafhængige eksperter" der overvåger Konventionens implementering i medlemslandende og Conference of States Parties, oprettet for at overveje sager vedrørende inplementeringen.
Hvis denne Konvention der til dato er underskrevet af 142 medlemslande, så blot var et ikke bindende udtryk for de internantionale forhåbninger om at forbedre livet for de handicappede og hjælpe med til at føre dem ind i samfundet når dette er muligt, så ville ingen kunne have noget imod det. Men uheldigvis er det en lovligt bindende traktat der i alvorlig grad vil komme i konflikt med USA's kontrol over sin egen indenrigspolitik. På samme tid er den i skæbnessvanger grad fejlfyldt, på i hvertfald et væsentligt område - Konventionen gør sig ikke engang den anstrengelse af blive enige om en definition på det at være "handicappet" eller personer med "handicaps," hvilket jo er omdrejningspunktet i Konventionen!
FN's website der er viet til at forklare CRPD forklarer manglen på definiton på denne måde:
"For det første er der anerkendelsen af, at "handicap" er et begreb i udvikling gennem holdninger og kulturmæssige barrierer der forhindrer deltagelse af personer med handicaps i samfundet. Som en konsekvens kan siges af begrebet "handicap" ikke er entydigt....
For det andet er handicap ikke betragtet som en medicinsk tilstand, men snarere som et resultat af sammenstødet mellem negative holdninger eller et uvelkomment miljø for særlige personers forhold."
Med andre ord er "handicap" sådan som den handicappede selv ser betragter det. Og hvem er det der skal etablere internationale normer der skal fortolke dette "begreb i udvikling" som det er meningen skal blive en del af et internationalt lovssystem som det igen er meningen at hver medlemslands regering skal indkorporere i landets egne love? Selvfølgelig FN.
Selvom der altså mangles en definiton på hvad "handicappet" eller personer med "handicaps" egentlig betyder, så gennemtvinger Konventionen ikke desto mindre medlemsstaterne til adoptere lovgivning, administration og andre metoder for at give Konventionen effekt, og til at annullere alle love eller regulativer der kan anses som værende imod Konventionen og at "sikre at myndighedspersoner og instititutioner handler i overensstemmelse med den nuværende Konvention."
Alle medlemslandenes regeringspartier er forpligtet til regelmæssig at afgive rapport til Komiteen for Rettigheder for Personer med Handicap, vedrørende hvordan rettighederne implementeres. Landene skal rapportere indenfor to år efter accpten af Konventionen, og derefter hvert fjerde år. Komiteen undersøger hver rapport og skal derpå give forslag og anbefalinger.
Udkastet til Protokol for Konventionen, som USA har underskrevet, giver alligevel Komiteen kompetence til at undersøge enkeltindividers klager når disse drejer sig om påståede krænkelser af Konventionen iflg. portokollen.
USA har allerede indført meget omfattende beskyttende foranstaltninger for de handicappede, som er indarbejdet i loven Americans with Disabilities af 1990 (ADA).
Vor lovgivning har forresten også en definition på det at være "handicappet" som følger:
"(A) en fysisk eller mental tilstand der i overvejende grad begrænser en eller flere at livets vigtige aktiviteter hos et sådant individ.
(B) en bestemmelse af et sådant forringelse, eller
(C) at være i besiddelse af en sådan forringelse."
"Livets vigtigste aktiviteter," bliver derpå defineret af ADA som det at kunne klare sig selv, udføre gøremål manuelt, at kunne se, høre, spise, sove, gå, stå, løfte, bøje sig, tale, trække vejret, lære, læse, koncentrere sig, at kunne tænke, kommunikere, arbejde og at kunne foretage sig de vigtigste kropsfunktioner.
Med andre ord så definerer ADA, ikke som FN Konventionen, med en klar præcisio, hvem den er beregnet på at betjene. Derpå udstikker den rettighederne, beskyttelsen og hjælpemidlerne for de mennesker der er under loven. Vore domstole har allerede haft to årtiers erfaring med at fortolke denne lov og dens udstrækning.
Så kommer der alt så her en svagt formuleret FN Konvention som har underskrevet, der udstikker et alternativ set af rettigheder og forpligtelser i henhold til noget som den ikke engang selv kan definere, men ikke desto mindre har omtalt som en universel menneskerettighed.
Problemet for os er at flertallet i Højesteret er forpligtet til at gøre aktiv brug af internationale normer der stammer fra FN i deres juridiske afgørelser. Mindst fire at de nuværende Højesteretsdommere har skrevet eller antydet holdninger der gør omfattende brug af udenlandske eller internationale love i fortolkningen af forfatningsmæssige forhold - Dommerne Justices Breyer, Ginsberg, Kennedy og Stevens. Den nyeste udnævnelse som dommer, har også givet udtryk for denne støtte når det drejer sig om US juridiske afgrøesler, nemlig Dommer Sonia Sotomayor. Det vil ugøre et klart flertal i Højesteret der går ind for FN Konventionen. Præsident Obamas næste udnævnelser vil kun føje flere til dette flertal.
Her følger et eksempel på, hvordan processen kan udspille sig. FN Konventionen om Handicappedes Rettigheder giver specifikke referencer til retten til at modtage "gratis eller næsten gratis sundhedshjælp, og til programmer der kan indbefatte andre personer, herunder når det drejer sig om sex og forplantningssundhed og programmer til offentlige programmer vedr. forplantning." Udtrykket "sex og forplantningssundhed og programmer til offentlige programmer vedr. forplantning" har i lang tid været fortolket i FN som omfattende en ubegrænset ret til abort.
Lad os antage, for et helheds syns skyld, at i anbefalingerne til USA om, hvordan vi bedst kan implementere Konventionens forpligtelser som en del af vor nationale lovgivning, da giver FN Komiteen de råd, at der nu er en universel ret til abort for de handicappede, hvilket indbefatter alle gravide kvinder der påstår at de lider at kortvarige eller længerevarige mentale problemer, som et resultat af deres graviditeter under FN's "ikke nærmere bestemte koncept" af hvad handicaps er. Obama administrationen og den abortvenlige venstreorienterede del af Kongressen søger gennem deres sundhedssystems lovgivning at indføre betaling for aborter, som del af deres nye regeringssbetalte forsikringsplan. Men hvis de ikke lykkes med at få abortstøtten inkluderet i den endelige lov da kan det sandsynligvis vise sig at Højesteret vil konkludere at FN Konventionen vi underskriver, påtvinger os den som en universel menneskerettighed. Dette er blot et eksempel på den vantro som FN Konventionen underskrevet af Obama administrationen vil medføre.
FN er selv en handicappet organisation. Den skal ikke have lov til at få nogen indflydelse overhovedet på, hvordan vor politiske og retslige systemer vælger at betragte personer med handicaps, abort eller nogen anden indenrigssag. Punktum slut.
Joseph A. Klein is the author of Global Deception: The UN’s Stealth Assault on America’s Freedom.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar