Bob Dylan: som en Complete Unknown
Ron Radosh
Du kender måske historien. Gående omkring på Long Brach New jersey den 23. juli, på en gåtur før sin koncertturne, henvendte politiet sig til nationens mest produktive og begavede sangskriver, efter de lokale husejere havde rapporteret om en mærkelig mand der stod på deres græsplæne.
Husejeren kaldte Bob Dylan en "ekcentrisk udseende gammel mand," og en af dem fulgte efter ham da han forlod området og fortsatte sin gåtur ned ad gaden. Der blev ringet 911 og en 24 årig politibetjent, Kristie Buble, svarede. "Vi fik et opkald om en mistænkelig person," fortalte hun pressen. "Det øsregnede og jeg var lige i nærheden....og spurgte ham hvad han lavede her i kvarteret, og han sagde at han ledte efter et hus til salg." Buble bad om hans navn og han svarede omgående, "Bob Dylan."
Every day is the same thing out the door
Feel further away then ever before
Some things in life, it gets too late to learn
Well, I’m lost somewhere I must have made a few bad turns
I see people in the park forgetting their troubles and woes
They’re drinking and dancing, wearing bright colored clothes
All the young men with their young women looking so good
Well, I’d trade places with any of them
In a minute, if I could
Bob Dylan, “Highlands”
De første rapporter om, at hun aldrig havde hørt om ham og ikke anede, hvordan han så ud er ikke korrekte. Buble kendte godt til ham, men havde kun set fotos der var årtier gamle, og derfor sagde hun, "han lignede slet ikke Bob Dylan i mine øjne." Desuden var han "iført sorte sweatpants, der var stoppet ned i sorte gummistøvler, og iført to regnfrakker, med hætten trukket ned over hovedet." Alle der kender til Dylans ønske om at være privat ved godt, at selv på dejlige lune solrige dage er han ofte iført en sweatshirt med hætte, så hans iøjnefaldende hår er skjult, og han kan gå ubemærket rundt i de større byer, som "a complete unknown."
Selvfølgelig troede politibetjenten og endnu en betjent der var kommet tilstede ikke på ham da han sagde han skulle give koncert med Willie Nelson og John Mellemcamp. "Vi ser så mange mennesker på vor runde," sagde hun, "og jeg var ikke sikker på om han ikke kom fra et af vore hospitaler. Han opførte sig mistænkeligt, og kunne ikke fremvise et ID, da jeg bad om et. " Dylan kunne meget vel have sagt som han gjorde i en sang.
Ain’t talkin’, just walkin’
Walkin’ ever since the other night
Heart burnin’, still yearnin’
Walkin’ ‘til I’m clean out of sight
As I walked out in the mystic garden
On a hot summer day, hot summer lawn
Excuse me, ma’am I beg your pardon
There’s no one here, the gardener is gone
Bob Dylan, “Ain’t Talkin’”
Politibetjenten bemærkede at Dylan var yderst høflig og venlig, så hun kørte ham til hotellets parkeringsplads, hvor tourbusserne holdt og fik så , ved at banke på døren til en af busserne overrakt Dylans pas med hans foto. Hun undskyldte allerhøfligst og ønskede Dylan "en god dag."
Dylan har været igennem denne mølle før, For nogle få år siden da han indspillede et af sine albums i Miami Beach studio, opholdt han sig på et 5 stjernet hotel. Da han kom tilbage efter en arbejdsdag ude, nægtede dørmanden ham adgang idet han sagde, at kun gæster kunne opholde sig på hotellet. Da han svarede, at han var gæst, ville dørmanden ikke tro ham. Kun da direktøren blev tilkaldt og en person fra indspilningsstudiet blevet kontaktet fik han lov at komme ind. En anden gang i oktober 2001, fik han ikke lov til at komme backstage til en af hans egne koncerter i Oregon fordi sikkerhedsfolkene nægtede at tro på at han var Bob Dylan. Tilsyneladende har anonymitet sin pris.
Ikke alene går Dylan omkring i samfundet "maskeret og som anonym," han er også ofte deres velgører. Som Sean Curnyn påpeger på sin vidunderlige Dylan website, hvorfra han linker til en rapport af Ronnie Keohane, har Dylan givet betragtelige beløb til kvarterer, hvori han har været, især fattige kommuner. Tilsyneladende undersøger han de behov der er på de steder han spiller og følger derpå 5. Mosebog 24:21 "Når du høster din vin, må du ikke holde efterhøst; den fremmede, den faderløse og enken skal til tilfalde" og lader derfor en pæn del af hans honorar blive tilbage til den lokale kommune. Som Curnyn føjer til, da Dylan spillede i Belfast i 2004, besøgte han syge børn på det lokale hospital, sang for dem og uddelte mundharmonikaer. Ungerne havde ingen anelse om, hvem han var, skønt en af dem åbenbart mente han var en berømthed fordi han "var iført cowboyhat."
Hvad kan vi så lære af dette, hvis noget, ved denne nu berømte hændelse? Nogle har sagt at havde Dylan været sort, da ville han have lidt samme skæbne som professor Gates da han blev arresteret af betjent Crowley (se denne artikel på synopsis). Bob Dylan gik rundt i et overvejende afro-amerikansk kvarter, og opringningen til polititet kom fra en sort husejer, der var bekymret over at han så en besynderligt udseende mand på sin græsplæne. Han sagde ikke - som nogle fra Hollywood måske ville have sagt - "Hva' kender du ikke mig? Jeg nægter at tro det. Skrub af din nar! Mine folk vil sagsøge dig til laser over det her!" Som Curnyn skriver, "i stedet for at stille sig agressivt an, samarbejdede han ganske enkelt til det yderste med polititet, og tillod at han blev tilbageholdt (dog ikke arresteret for nogen forbrydelse)." Betjentene gjorde det helt rigtige. Curnyn fremhæver igen, "Det her var ikke et en sag om nogen der blev arresteret for en forbrydelse, men snarere en sag om at politiet reagerede på en borgers henvendelse, idet denne syntes at der foregik en besynderlig opførsel, og at den omtalte person derpå hævdede at være en verdenskendt person."
Vil præsident Obama derfor nu indkalde til en komsammen over en øl, med Kristie Buble og Bob Dylan? Det kan vi godt spares for denne gang, og det skyldes at Bob Dylan handlede ansvarligt, og ikke vendte episoden til en 'forfølgelsessag:' det har nemlig taget to uger for historien at komme frem.
Nuvel, som Bobby siger på sit nyeste album:
Cop cars blinking, something bad going down
Buildings are crumbling in the neighborhood
But there’s nothing to worry about, ’cause it’s all good
It’s all good
They say it’s all good
Bob Dylan, “It’s All Good”
Denne gang den 23 juli var det hele rigtig godt!
Titlen på artiklen er fra Dylan sangen "Like a Rolling Stone." Vel et af Dylans mest kendte numre. (synopsis - info)
Her følger hele teksten: Fremragende.
Once upon a time you dressed so fine
You threw the bums a dime in your prime, didnt you?
Peopled call, say, beware doll, youre bound to fall
You thought they were all kiddin you
You used to laugh about
Everybody that was hangin out
Now you dont talk so loud
Now you dont seem so proud
About having to be scrounging for your next meal.
How does it feel
How does it feel
To be without a home
Like a complete unknown
Like a rolling stone?
Youve gone to the finest school all right, miss lonely
But you know you only used to get juiced in it
And nobody has ever taught you how to live on the street
And now you find out youre gonna have to get used to it
You said youd never compromise
With the mystery tramp, but now you realize
Hes not selling any alibis
As you stare into the vacuum of his eyes
And ask him do you want to make a deal?
How does it feel
How does it feel
To be on your own
With no direction home
Like a complete unknown
Like a rolling stone?
You never turned around to see the frowns on the jugglers and the clowns
When they all come down and did tricks for you
You never understood that it aint no good
You shouldnt let other people get your kicks for you
You used to ride on the chrome horse with your diplomat
Who carried on his shoulder a siamese cat
Aint it hard when you discover that
He really wasnt where its at
After he took from you everything he could steal.
How does it feel
How does it feel
To be on your own
With no direction home
Like a complete unknown
Like a rolling stone?
Princess on the steeple and all the pretty people
Theyre drinkin, thinkin that they got it made
Exchanging all kinds of precious gifts and things
But youd better lift your diamond ring, youd better pawn it babe
You used to be so amused
At napoleon in rags and the language that he used
Go to him now, he calls you, you cant refuse
When you got nothing, you got nothing to lose
Youre invisible now, you got no secrets to conceal.
How does it feel
How does it feel
To be on your own
With no direction home
Like a complete unknown
Like a rolling stone?
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar