fredag den 14. august 2009

Bevidst bedrag førte til Irak krigen

Hussein’s bevidste bedrag førte til U.S. invasionen

William Hallowell

“Iraks forsøg på at få masseødelæggelsesvåben har det vist sig umuligt fuldstændigt at forhindre, og vi bør formode at det vil forsætte på denne måde så længe Saddam har magten" -Al Gore, 2002.

I juli måned frigav FBI referater af mere end 20 interviews og samtaler som bureauet havde udført med tidligere præsident i Irak, Saddam Hussein. Udover at give et mere præcist billede af de forhold der førte til Irak Krigen afslører samtalernr åbenlyst Husseins motiver ved at modstå presset fra USA om at samarbejde med FN inspektørerne. Ydermere giver de et oplysende indblik i hans psyke, i månederne op til invasionen.
De nye dokumenter tegner et billede af den irakiske diktator i hans sidste leveår som arrogant, trodsig og ofte fuld af bedrag. I særlige punkter i interviewene insisterer Hussein ofte på, at han stadig var præsident i Irak. Han benægtede forbindelser med al Queda og holdt fast ved at.... Irak ikke har forældreløse der går rundt i gaderne.

Selvom de førnævnte ting er betegnende var den mest slående afsløring Husseins egen indrømmelse af, at han med vilje vildledte verden til at tro at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben (WMD). Endnu mere oprørende er den motivation han udviser overfor sin selverklærede handlemåde. I interviewet fortalte Hussein embedsmændende, at i månederne der førte frem til Irak Krigen da frygtede han et atombevæbnet Iran langt mere end han frygtede USA's reaktion.

George Piro, Saddam’s FBI interviewer, skrev, “Hussein fastholdt at han var mere bekymret over om Iran ville opdage Iraks svagheder og sårbarheder end han var for de sanktioner som USA indførte fordi han nægtede at tillade at FN inspektørerne kom tilbage til Irak." Således var grunden til Husseins gennemførte bedrag - et trick der førte til intens regional og global ustabilitet - mere begrundet i en politisk stillen sig an for at overleve, end det var hans narcissistiske ønske at øge Iraks magt i Mellemøsten.

Denne indrømmelse hejser en række røde flag af betydning. Siden 2003, har den amerikanske venstrefløj demonstreret mod US Regeringen og fastslået af Præsident George W. Bush med overlæg vildledte det amerikansek folk med hans bekræftelser af, at Irak var i besiddelse af WMD. Ifølge venstrefløjen benyttede Republikanerne den våbenbaserede-retorik som en undskyldning for at påbegynde militære operationer i regionen. Imidlertid dæmper frigivelsen af disse transskriptioner denne holdning.

Sammenholdt med de utallige beviser der modsiger Bush's påståede bedrag giver Husseins egen indrømmelse en forstærkende forståelse der kan kaste lys over de bluffnumre og fordrejninger, der førte til at USA invaderede. Det er med denne information, at en mere rationel forståelse af U.S. operationerne kan iværksættes.

Når man tager Husseins våbenbluff i betragtning er det ikke overraskende at USA blev ført på vildspor. Når man tager Iraks voldelige og agressive historie og mangel på vilje til forsoning med i betragtning så var der virkelig grund til at tro, at nationen virkelig var i gang med ulovligt at opbygge og skjule WMD. Faktisk var politikerne åbenhjertelige om deres tro på, at Hussein besad disse våben i det årti der førte op til Irak Krigen.

Før de militære operationer blev sat i værk i 2003, da havde Bill Clinton, Al Gore, Nancy Pelosi og andre, fra begge sider af det politiske spektrum fastslået Iraks trussel mod det internationale samfund. Efter Iraks brug af kemiske våben mod iranerne og kurderne i 1980'erne og Husseins mundtlige had mod Vesten, så var denne bekymring hos de amerikanske politiske tænkere helt klart retfærdiggjort.

Imidlertid, da krigen brød ud, blev de venstreorienterede politikere pludselig langt mindre overbeviste om disse farer, og kollektivt, ændredes tonen dramatisk i årene efter krigens påbegyndelse. Ikke destomindre er deres tidligere advarsler om omtalte våben meget godt dokumenteret og i overensstemmelse med den frygt og de påstande der forstærkede U.S. grundene til at slå til mod Irak. I en episode af Larry King i 2003, sagde Bill Clinton, "Da jeg forlod embedet, var der et stort antal af biologiske og kemiske materialer der ikke kunne gøres rede for."

I 2002, i en tale til Commonwealth Club i San Francisco betonede Al Gore igen Husseins umættelige lyst til våben da han sagde, "Ikke destomindre bør alle amerikanere anerkende, at Irak virkelig udgør en alvolig trusse mod stabiliteten i Den Persiske Golf Region og vi skal være med i arbejdet ved at organisere en international koalition for at eliminere hans adgang til masseødelæggelsesvåben."

At Hussein besad masseødelæggelsesvåben blev universelt accepteret af såvel Demokraterne som af Republikanerne, og hos de individer der har adgang til fortrolige oplysninger - uanset om de er tidligere præsidenter eller medlemmer af Kongressen - de nåede alle til samme konklusion. Saddam Hussein enten ejede eller søgte at komme til at eje farligt materiale. Dette sammenholdt med Iraks benægtelse af, at ville samarbejde med det internationale samfund når man begyndte at stille spørgsmål om omtalte materialer førte uundgåeligt til indsatsen af U.S. Militæret.

Den historiske beretning viser at det var Hussein, og ikke George W, Bush, der fabrikerede og tillod ideen om et Irak i besiddelse af mægtige masseødelæggelsesvåben

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor William Hallowel is a journalist, bloggerand the founder of Pathufind Media.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails