Kan nutidens ungdomsvold spores tilbage til en pille?En revolution, der forandrede den amerikanske familie, kan meget vel have bidraget til svækkelsen af forældrenes disciplin og stigningen i ungdomsvold.
Utroligt nok var det en by i Californien, der indførte forbuddet. I 1956 forbød myndighederne i Santa Cruz rock ’n’ roll-musik ved offentlige arrangementer, da de frygtede, at den kunne fordærve de unge. Musikgenren var lige ved at slå igennem, da embedsmændene hævdede, at den var ”skadelig for både vores ungdoms og vores samfunds sundhed og moral.”
Senere, i 1980’erne, fulgte kritik af obskøne sangtekster i rock ’n’ roll-musik, som man ligeledes mente havde en negativ indflydelse på de unge. Organisationen Parents Music Resource Center – en gruppe medstiftet af Tipper Gore, hustru til den daværende demokratiske senator Al Gore – tog initiativ til at kræve advarselsmærkater på album med sådanne tekster. Musikere som Frank Zappa protesterede mod hendes tiltag og vidnede i Kongressen for at modsætte sig de foreslåede foranstaltninger.
Det siger sig selv, at sådanne sangtekster kun er blevet værre siden da. Hvorvidt de over tid har bidraget til at skade vores ungdom, må eksperter vurdere. Der bør dog ikke herske tvivl om, at unge sind er blevet påvirket af, at man har bevæget sig væk fra sociale normer og god opførsel, hvilket har udløst en omfattende forandring gennem årtierne.
USA har således været vidne til en markant og gradvis udvikling fra babyboom-generationen (1946–1964) – som myndighederne i Santa Cruz oprindeligt rettede deres kritik mod – til de unge i Generation X (1965–1980), Millennials (1981–1996), Generation Z (1997–2012), Generation Alpha (2013–2024) og Generation Beta (2025–2039).
Denne udvikling er i de senere år blevet særligt tydelig i form af voldelige handlinger begået af unge. Mellem 2016 og 2022 steg drabstallene i denne aldersgruppe med 65 %. Desuden nåede antallet af dødsfald som følge af skydevåben blandt børn og unge et højdepunkt på 1.674 i 2022. De seneste to årtier har budt på en stigning på 60 % i antallet af selvmord blandt unge. Ifølge Centers for Disease Control and Prevention er ungdomsvold i USA blevet "et alvorligt folkesundhedsproblem".
Ungdomsvold defineres som "unge i alderen 10-24 års bevidste brug af fysisk magt eller magtudøvelse til at true eller skade andre". Forskellige faktorer har bidraget til dette problem. Lettere adgang til skydevåben har spillet en rolle. Selvom skydevåben indgår i mange tilfælde af ungdomsvold, er de imidlertid ikke en årsag, men snarere et redskab, som unge kan benytte til at udøve den vold, de søger at begå. Det er ikke nødvendigt for personer, der er fast besluttede på at udøve vold, at være i besiddelse af et skydevåben, da de vil benytte ethvert tilgængeligt redskab til at udføre handlingen.
Sådan forholdt det sig med Karmelo Anthony, der dengang var 17 år; han knivstak og dræbte Austin Metcalf, ligeledes 17 år, under et sammenstød ved et atletikstævne på en skole. Det er svært at forstå, hvorfor Anthony ville bevæbne sig, før han tog til et sportsarrangement på skolen, medmindre han opsøgte ballade og ikke ville vente på, at den fandt ham. Hans voldelige handling resulterede i en fængselsstraf på 35 år.
Den formodede drabsmand bag angrebet på den politiske aktivist Charlie Kirk – der blev dræbt, mens han holdt tale på Utah Valley University i september 2025 – passer også ind i profilen for ungdomsvold. Tyler James Robinson, der dengang var 22 år, er blevet tiltalt for drabet.
Selvom det ser ud til, at Robinson lovligt havde anskaffet sig det våben, der angiveligt blev brugt ved skyderiet, bliver forældre, der bærer en del af ansvaret for deres børns adgang til våben brugt i voldshandlinger, nu stillet til regnskab. Dette er blevet tydeliggjort ved nylige domfældelser i Georgia og Michigan, hvor skoleskyderier fandt sted, efter at gerningsmændene havde skaffet sig adgang til skydevåben i deres hjem.
Der er fire årsager til ungdomsvold – hvoraf den sidste uden tvivl vil møde kritik, selvom jeg vil hævde, at den ofte overses som en underliggende årsag.
Den første årsag er mangel på ansvarligt forældreskab. Mange børn får i dag lov til at ignorere grundlæggende normer for opførsel. Men forældre er de vigtigste personer i deres børns liv og må lære dem respekt for andre, især ældre mennesker og autoritetsfigurer.
Det var godt at se en video af en 19-årig pige, der efter at være flygtet fra politiet i bil – og efterfølgende blevet anholdt – fik en skideballe af sin far, som hun havde ringet til, fordi hun ikke havde udvist respekt og samarbejdsvilje. Hun var dog alt for gammel til stadig at skulle lære dette.
En anden årsag er en indholdsløs undervisning, hvor eleverne hverken lærer om væsentlige emner eller om nødvendigheden af disciplin. Der findes ingen anden forklaring på, at 84 % af demokraterne i generation Z ser positivt på socialisme. Hvad angår præstationer, følger skolerne en politik, der sikrer, at alle elever består, uanset deres indsats.
I dag er matematikforståelsen hos elever i det sidste skoleår på det laveste niveau, der nogensinde er målt. Eleverne lærer, at de kan komme videre, selvom de ikke gør en stor indsats. Der er ingen forståelse for et princip, de får brug for i livet – nemlig at intet kommer af ingenting.
Selve samfundet er en anden årsag. Hvad er der blevet af de bekymringer, som embedsmænd i Santa Cruz gav udtryk for i 1956, og som politiske aktivister som Tipper Gore rejste i 1980'erne, vedrørende negativ påvirkning af vores børn? Samfundets styringsmekanismer er stortest forsvundet, hvilket giver unge frie tøjler til at skeje ud uden større hensyn til konsekvenserne af deres handlinger – især når de er helt uden opsyn. Gruppepres hører også ind under denne kategori.
Dette blev illustreret sent sidste år af otte teenagere i alderen 14 og 15 år, der var rejst fra Pennsylvania til Florida for at deltage i en footballturnering. Langt hjemmefra – og i stedet for at samarbejde om at forberede sig til kampen – gik de angiveligt sammen om at stjæle varer til en værdi af over 2.000 dollars fra en butik i kæden Dick’s Sporting Goods.
De blev anholdt og sigtet for butikstyveri af en alvorlig grad samt for sammensværgelse om at begå butikstyveri, hvilket betød, at de gik glip af deres turneringskamp. I stedet for at bruge anholdelserne som en lærestreg om ærlighed, bad deres træner uansvarligt nok politiet om at frafalde sigtelserne mod spillerne; han forsøgte dermed at lade dem slippe uden konsekvenser frem for at lære dem om ansvarlighed.
Påpegningen af en fjerde årsag kan måske støde nogle læsere, men den kan ikke ignoreres. Den begyndende forandring i den amerikanske ungdoms udvikling – og den vold, de nu har taget til sig – tog sandsynligvis sin begyndelse i starten af 1960'erne. Det var samtidig med, at der skete et skift i den typiske familiestruktur.
Faderen havde længe været familiens eneforsørger, mens moderen stod for den primære opsyn og opdragelse af børnene. Men i 1960'erne skete der en ændring, hvor moderen også kom ud på arbejdsmarkedet. Dette førte til, at forældrenes opsyn med børnene blev gradvist mindre.
En væsentlig årsag til denne ændring i familiestrukturen (uden at jeg dermed ønsker at lyde sexistisk) var lanceringen af p-pillen i 1960. Selvom p-pillen gav mødre mulighed for at opnå større uafhængighed, hjalp den også familier med at dække økonomiske behov og opnå en levestandard, der – korrigeret for inflation – ligger 50 % højere end for halvtreds år siden. Men denne uafhængighed havde en pris i form af problemer med børns opførsel og disciplin.
Desværre har nyere generationer vist, at nogle forældre ikke har indset prisen ved at undlade at bibringe deres børn visse adfærdsmæssige normer. Hvad angår de værste af disse børn – dem, der begår vold – forstår de ikke, at sådanne handlinger altid har konsekvenser, ikke blot for ofrene, men også for dem selv.
Selvom det efter nutidens standarder kan virke stødende, var myndighederne i Santa Cruz måske inde på noget rigtigt, da de i første omgang forsøgte at fokusere på og håndtere en samfundsmæssig konsekvens.
Image created using AI.
https://www.americanthinker.com/articles/2026/10/can-today-s-youth-violence-be-traced-to-a-pill/
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar