Gener, Mutationer, og Opførsel
Menneskeligt fremskridt skete ved naturlig udvælgelse, der bearbejdede gavnlige mutationer,
dog er der flere skadelige mutationer end gavnlige. Evolution er udskillelse af skadelige mutationer, der forekommer i hver generation. Menneskets evolution, både styrkelse af det som gavner og nedtoningen af det skadelige er nu standset på grund af moderne medicin og velfærdsstaten. Mutationer fortsætter dog med at ske, så i teorien er det menneskelige genom i tilbagegang.
Så hvis der er langt flere ikke gavnlige mutationer end gavnlige i hver generation, hvordan er det så sket at vi er kommet så vidt som tilfældet er? Det beskrives i detaljer i Gregory Clarks “A Farewell to Alms.” Menneskelige samfund er traditionelt set blevet ledet af de mest kvalificerede, og med seksuelle forhold hos de mere frugtbare medlemmer af samfundet. Før konceptionsmidlerne havde de mere frugtbare medlemmer af samfundet større familier end de mindre frugtbare, der kun klarede sig med nød og næppe.
Da enhver derfor led under den samme mutationsmæssige byrde, kunne virkningerne af seksuelle forhold overvinde dette og dermed kunne den genetiske pulje forbedres. Fertilitetsraten der skal til for at holde befolkningstallet stabilt mener man er 2,3 barn per kvinde. Hvis man inkluderer den mutationsmæssige byrde burde tallet være 2,5 eller højere.
Der er store forskelle i frugtbarheden blandt individerne i vort samfund. Det har faktisk altid været sådan. For at udvikle vore store hjerner og støtte deres større energiforbrug, udviklede menneskene det parvise samvær med dyrkelse af sex der ikke nødvendigvis ville føre til graviditet, menopauser, og et antal andre ting for at sikre en konstant fødevarestrøm til babyer og småbørn, der ellers ville lide under hjerneskader i perioder med underernæring.
En af disse tilpasninger var fænomenet med at alle bidrog til føden i gruppen. I palæolitiske stammer i troperne og tempererede regioner jagede mændene i en gruppe, og de sørgede således for halvdelen af kalorieforbruget. Byttet de havde med sig blev delt ligeligt mellem familierne i stammen således at alle børnene fik den samme ernæring. Uanset hvor god en jæger kunne være fik hans børn ikke mere end de andres. Dette udjævnede jagtens succes, hvilket er kendetegnet for jagt på storvildt. Til sammenligning er chimpansernes ungers næringstilstand direkte forbundet med deres mødres formåen til at indsamle føde.
Alternativet ville for individuelle jægere og deres familier være at fange og dræbe eget bytte. Men selv den bedste jæger vil opleve dage, hvor børnene ville være sultne med risikoen for efterfølgende hjerneskade. På samme tid var der intet incitament til at arbejde hårdere. Jagten kunne slå dig ihjel, og hvis du blev ved med at arbejde så skulle du jo blot fodre en andens familie. Konsekvensen af alt dette er at evolutionen blev langsom. Der var gruppe selektion og vi kan se det ved at Neanderthalerne og andre blev elimineret. Men presset på udvælgelse i gruppen var ikke stort.
Vore forfædre opfandt altså en form for kommunisme for at give børnene føde. Det holdt sig så i cirka 1 million år lige op til at dyrkning af jorden tog over, hvilket vendte alt på hovedet.
Jægerne/samlerne havde ingen metode til opbevaring af føde. De som dyrkede jorden kunne lagre store mængder af korn der ville bringe dem igennem tider med mangel. Pludselig, i stedet for det ekstra arbejde, hvor du kunne blive slået ihjel under jagten, så jo mere arbejde du lagde i dyrkning af jorden des større sandsynlighed for at du ville overleve. Menneskelig evolution tog da virkelig fart med ‘opfindelsen’ af jorddyrkning for blot 10000 år siden.
Lysten til at arbejde eller ikke arbejde har en genetisk base, og de gener er meget tæt på at blive identificeret. Kendsgerningen er, at der er et ‘dovenskabs’ gen i det menneskelige genom, og det burde ikke være en overraskelse, fordi der er gener for andre fænomener, såsom vold.
De voldelige gener er heldigvis i det store og hele blevet udrenset i Vestens samfund i løbet af de sidste tusinde år, takket være henrettelse af mordere, som beskrevet i detaljer af Steven Pinker i “The Better Angels Of Our Nature: Why Violence Has Declined.” For 1000 år siden havde England en mordrate der ligner den nuværende i Afghanistan, der igen er 30 gange højere end den nuværende i England. Det som er sket i årenes løb er, at det engelske lovsystem har renset ud i generne for impulsiv vold. Afghanistan og steder som aldrig har haft denne renselse har således en genetisk disposition for meget højere rater af vold, end vi er vant til.
Som en følge heraf vil det at bringe mennesker ind i landet, der aldrig har haft deres neolitiske gener for vold renset ud af deres genom, resultere i, at deres nedarvede tilbøjeligheder for vold kolliderer med vort lovsystem og igen resulterer i højere niveauer af indespærring.
Vi får at vide at det er værd at hylde menneskelig diversitet. En stor del af diversitet er knyttet til omfanget af menneskelig intelligens, med Buskmændene i det sydvestlige Afrika i bunden med et gennemsnit på 60 IK og Ashkenazi jøder i toppen med en IK på 115 i gennemsnit. Ashkenazi jøder har haft fokus på parring for at opnå større intelligens i mere end tusind år, da samfundet som værdinorm havde at værdsætte læring og uddannelse. Det begyndte at give afkast midt i det 19. århundrede da de drog ud af ghettoerne med introduktionen af konkurrencemæssig adgang til erhverv og professioner.
Menneskets intelligens er for 70% vedkommende nedarvet. Den er også lig med produktivitet. Den effekt er dog ved at blive udjævnet gennem teknologien. Da vi alle arbejdede i markerne måtte vi alle holde inde når det blev mørkt. Så kom det elektriske lys og vi kunne fortsætte efter solnedgang. Kontorassistenter måtte dog gå hjem, fordi kontoret var lukket. Så fulgte Internettet og vi kan arbejde på alle tider af døgnet - alt efter det vi har lyst til. De som har et gen for god arbejdsetik og er intelligente har Internettet givet større muligheder. De franske socialister har forbudt arbejdsmails efter normal arbejdstid - de bryder sig ikke om at nogen forsøger at være helt fremme og komme foran.
Oveni alt dette er der så de kulturelle faktorer. Kulturen gør det muligt for den voksne mand at arbejde sammen og ikke spilde tiden med at slås om kvinderne som de andre primater gør. OK, Bonoboerne (aber) slås ikke om deres hunner, men de er også meget stationære.
Religion er en del af kulturen og det er ikke tilfældigt at mennesker der besidder en tro klarer sig rigtig fint i forhold til de som ingen har. Den holdning er dog meget ubelejlig for de som hylder diversitet.
Det er i det store og hele kulturelle faktorer der forklarer det meste at forskellene i levestandarder rundt om på planeten. OECD landene har cirka fire gange højere levestandard end resten af verden, og intet land udfylder pladsen ind i mellem. Den forskel kan, når man forklarer det yderst simpelt, siges at være respekt for privat ejendomsret.
Kulturelle faktorer vil også kunne ses i hvorvidt eller ej et land vil arbejde i det hele taget. Steve Sailer, kulturkritikeren var i stand til at forudsige i 2003 af invasionen af Irak ikke ville lykkes grundet fætter/kusine ægteskaber. Med for mange fætter/kusine ægteskaber vil stammeindstillingen overtrumfe den nationale enhed. Således skete det i Irak, der uden en diktator, er blevet opdelt i stammefamilier. Al den blod og lidelse og penge på at opbygge en nation der kunne være blevet undgået om man havde haft en god forståelse af kulturen.
Der er altså, gennem vor menneskelige forskellighed, mennesker der har et udpræget ‘dovenskabs’ gen, fordi de ikke har haft en særlig lang periode med jorddyrkning til at imødegå den palæolitiske tendens til at hvile sig efter et måltid. Der er mennesker der har nedarvet voldelige gener, fordi de ikke har oplevet at god lovgivning har renset ud i generne for vold, og der er også mennesker der ikke er særlig opvakte, fordi det ikke var det som blev satset på i deres evolutionære fortid. Nogle mennesker har alle tre spor på en gang. Disse mennesker er tredobbelt forbandet.
Det følger således, at hvis du lader disse mennesker komme ind i landet da vil landet være i tilbagegang i levestandard, med kriminalitetsforøgelse og social sammenhængskraft.
Vi kan så vælge ikke at have en debat om det alligevel, fordi landet allerede har tilstrækkeligt med svigtende sikkerhedsmargin, og er nået til kanten af bæredygtighed.
David Archibald, a visiting fellow at the Institute of World Politics in Washington, D.C., is the author of Twilight of Abundance (Regnery, 2014)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar